Disconnected (Luke Hemmings)

Mit navn er Jesse Smith og jeg går på en normal High School og lever et helt normalt liv. Men nogen gange kan tingene bare blive for meget eller ændre sig til noget helt forkert eller noget overraskende. For engang var Luke og jeg bedste venner, helt siden alderen fire. Men en nat troede Luke at han sluttede vores opkald.. det gjorde han bare ikke. Jeg hørte hvert et ord. Alt blev nærmest "afbrudt" (Disconnected). Det er svært at være omkring ham, for alt er anderledes. Ps. Man behøves ikke være fan, for at læse denne novelle. ;) - Det er rigtig en pige ved navn Amanda, som har skrevet denne novelle på engelsk. Jeg har fået tilladelse af hende til at skrive den på dansk, så stort tak til talentfulde Amanda.

120Likes
161Kommentarer
47610Visninger
AA

19. Kapitel 17

"Så dig og Luke har en ting nu?", spørger Tanner og læner sig op ad skabet ved min venstre side. Jeg kigger skarpt over, "Alstå, i to er pænt tætte.", tilføjer Jason. "Meget tætte, er de.", siger Calum. Jeg vender mig rundt og kigger på ham. Han sukker, "Luke fortæller mig alt.", jeg nikker og vender om imod skabet igen.

"Nu vi snakker om Luke, hvor er han?", spørger Tanner. "Syg.", siger jeg og skubber mit hår tilbage. "Syg af Michael.", siger Calum. Jeg lukker skabet og kigger tilbage på ham, "Michael fortæller mig også alt.", jeg nikker langsomt, "Nu vi snakker om Michael.", siger Tanner med et mini smågrin. Jeg slår ham og han slår tilbage, "Slå ikke det stakkels barn, Lewis.", siger Sanders. Sanders er den bedste matematiklærer, og er ligeglad med alt.

"Men Fru Sanders.", siger Tanner. "Du fortjente den sikkert, Tanner. Lewis gør det ikke igen.", hun sukker og fortsætter med at gå ned ad gangen, mens hun smiler til Michael der er på vej over. Jeg smiler til Tanner og vipper mit hoved til siden, "Jeg hader fucking dig.", mumler han. "Nah,", jeg ryster på hovedet. "Hvordan kan du hade hende? Lige meget hvor voldelig hun er.", siger Jason og prikker til min kind.

Jeg ruller med øjnene og Michael står mellem Jason og Calum, "Ved i hvor Luke er?", spørger han. Hans stemme knækker til sidst, og hans øjne er helt røde. Det samme med hans kinder, mere end normalt. "Syg.", sukker Jason. Michael rynker brynene, "Det skete i går aftes, høj feber. Liz er hjemme hos ham.", forklarer jeg. Michael nikker, "Oh, Jesse. Kan jeg snakke med dig for et sekund?", spørger Michael. 

Jeg nikker, "Timen begynder snart.", siger Jason og sukker. "Jeg har ikke lyst til at dække for dig, igen.", mumler han. "Så lad vær.", griner jeg og følger med Michael længest ned ad gangen. Michael klør sig ved halsen, inden han tager en dyb indånding. Han vender hurtigt rundt og bumber nærmest ind i mig, "Undskyld.", mumler han.

"Hv-Hvor meget hørte du, i går?", spørger han. Jeg blinker et par gange, "Øhm, ikke så meget. Bare Luke, der skreg, sådan mest.", lyver jeg. Han nikker langsomt, "Han har fortalt dig det, ikke?", klokken ringer, men ingen af os flytter os fra stedet, hvor vi står. Jeg nikker, "Oh God.", hvisker han. "Micha-", han afbryder mig. "Det vidste jeg han ville, med en eller anden tilhørende historie. Noget med at dumpe piger og lort?", spørger han og ryster hovedet.

Jeg rynker brynene, "Hvordan-", starter jeg, men han afbryder mig igen. "Ved jeg det? Jesse, det er en fucking lang historie. Men jeg lover, at jeg ikke er så dum som Luke for mig til at lyde. Det lover jeg dig. Jeg ved du sikkert har en million grunde til ikke at tro på mig. Men jeg lover, at jeg ikke er sådan. Ikke længere. Jeg ved du har den her ting med Luke. Og jeg har ikke tænkt mig at stå i vejen for det. Det lover jeg. Jeg blev bare nødt til at sige det til ham, det følte jeg at jeg var nødt til."

Michael gnider sit ansigt og sukker, "Undskyld.", mumler han og begynder at gå, men jeg griber fat i hans arm. "Det er okay, du behøves ikke at havde det dårligt med det eller noget.", jeg sukker. Michael smiler en smule, "Hey, du har ændret dit hår igen.", siger jeg og bevæger min hånd op til hans hår, hvilket nu er en brun-blond farve.

"Vask eller frisør?", spørger jeg. Han kigger mærkeligt på mig, og jeg klemmer begge mine hænder om mine bøger. "Hvad?", spørger han og griner. "Var det ved en frisør eller bare ved en vask?", spørger jeg. Han ryster på hovedet, "Som ikke så mange piger, har jeg fået lavet mit ved en hårekspert.", jeg smiler, "Det er-", Michael afbryder mig, "Perfekt?", jeg ruller med øjnene, "Sikkert, det siger vi så."

"Kom så, jeg hader at miste den bedste time nogensinde.", griner han. Vi begge har Sanders nu, det er lige ned ad gangen fra hvor vi står. Jeg åbner døren, heldigvis er den åben. "Ah, der er de. Nårh, hvorfor vil i pjække fra min time?", spørger Fru Sanders og hviler sine hænder på hendes hofter. "Øh.", jeg ved ikke hvordan jeg skal forklarer det, men heldigvis er hun lige glad.

"Hvem rager det også? Bare i er her nu, så har jeg det fint.", griner hun. Jeg går ned bagerst i klassen, hvor jeg normalt sidder i hver eneste time. Michael plejer at sidde i midten, men i stedet går han ned og sætter sig ved siden af mig. Jeg kigger over på ham og han sukker, "Luke er her ikke.", jeg surmuler for sjov, "Er Mikey helt ensom?"

"Nej."
"Hvorfor svarer du så hurtigt?"
"Fordi jeg ikke er ensom."
"Det ser sådan ud."
"Hvorfor det?"
"Fordi du sidder her."
"Din pointe?"
"Ingen Luke, Michael flytter tilbage til venlig Jesse."
"Venlig?? Du ville havde jeg skulle springe ud fra en klippe."
"Jeg har aldrig sagt hvor højt."
"Måske tænkte du 40 meter."
"Måske tænkte jeg 4 centimeter."

Michael siger intet efter det, "Mistet ord, Clifford?", spørger jeg og giver et blik på ham. Han indskrænker sine øjne, "Du ville ønske.", mumler han. Jeg griner lidt, inden jeg koncentrerer mig til Fru Sanders. Normalt starter hun med det vi skal, men hvis en elev spørger hende om noget, går hun helt af emnet. I dag er en af de dage.

Vi har ti minutter tilbage af timen, og da hun er ligeglad tager jeg min mobil op af lommen, så snart jeg får en besked. Heldigvis er den på vibration. 

 

Luke: Har du mine lektier? :-)
Jesse: Ikke noget fra Sanders, ingen ordenlig time i dag.
Luke: Skønt, andre lektier?
Jesse: Hver heldig, jeg føler mig gavmild i dag.
Luke: :-)

 

Jeg ryster hovedet og ligger min mobil væk, "Luke?", spørger Michael. Jeg nikker, "For at fortælle at du skal holde dig væk fra mig?", spørger han. "Nej, for at få mig til at tage hans lektier med hjem."

 

__________________________________________________________________________

Det var en lang tur hjem, fordi 1. Jeg er alene, 2. Det begynder at regne, 3. Liz er taget på arbejde igen, fordi Luke magisk har fået det bedre på enden af dagen. "Du ser dejlig ud.", jeg lukker hoveddøren, inden jeg smider mine sko af, "Waw, tak Luke.", siger jeg og kyler min taske på gulvet. Mit hår drypper og er klæbet fast til min hud. Det samme er mit tøj, ideen med at binde min trøje om taljen som et skjold hjalp ikke rigtigt.

Han sætter sig op i sofaen, "Har du mine lektier med hjem?", spørger han. "I min fucking taske.", siger jeg og går op ad trapperne. Jeg beskylder Luke for at jeg er gennemblødt. Efter skole ender han med at skrive en sms om at jeg skal hente hans ting fra hans skab i idræt. Hvilket er bagerst på skolen. Så jeg ville faktisk havde nået hjem uden regn, hvis ikke det var for det.

Da jeg når mit rum, tager jeg fat i et par tilfældige cowboy shorts og en af Luke's hættetrøjer jeg har stjålet. Jeg går ind på badeværelset og skifter. Det tager et stykke tid, da jeg har stramme jeans på, der er som støbt til mine ben. Jeg tørrer mit hår med et håndklæde, mens jeg går tilbage til mit rum, hvor Luke sidder på sengen.

Han kigger op med et smil og jeg giver ham et blik. "Hvad hvis jeg fortæller dig at jeg aldrig har været syg?", spørger Luke. Jeg ligger håndklædet væk og finder skilningen i mit hår, "Så vil jeg blive rasende på dig.", siger jeg og tager håndklædet for igen at tørrer mit hår. "Hvad hvis jeg har planlagt noget rigtig sødt?", spørger han. "Seriøst?", siger jeg og ligger mine arme ned ad siden. 

Luke nikker og læner sig tilbage, "Så jeg skulle gå rundt på hele skolen for at få dine lektier, dine fucking idrætsting og gå hjem i regnvejr? Bare fordi du har planlagt noget sødt?", spørger jeg og krydser mine arme. Luke nikker igen, "Og hvad er det så?", spørger jeg og går tilbage til badeværelset for at hænge håndklædet op. 

"Det er en hemmelighed."

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...