Disconnected (Luke Hemmings)

Mit navn er Jesse Smith og jeg går på en normal High School og lever et helt normalt liv. Men nogen gange kan tingene bare blive for meget eller ændre sig til noget helt forkert eller noget overraskende. For engang var Luke og jeg bedste venner, helt siden alderen fire. Men en nat troede Luke at han sluttede vores opkald.. det gjorde han bare ikke. Jeg hørte hvert et ord. Alt blev nærmest "afbrudt" (Disconnected). Det er svært at være omkring ham, for alt er anderledes. Ps. Man behøves ikke være fan, for at læse denne novelle. ;) - Det er rigtig en pige ved navn Amanda, som har skrevet denne novelle på engelsk. Jeg har fået tilladelse af hende til at skrive den på dansk, så stort tak til talentfulde Amanda.

120Likes
161Kommentarer
47592Visninger
AA

16. Kapitel 14

Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, jeg kan ikke få det ud ad hovedet. Det bliver ved med at kører i mit hoved, om og om igen. Jeg elsker dig. Jeg fucking elsker dig. Det er ikke første gang jeg hører det fra Luke. Han undersøger mit ansigt et par gange, jeg beroliger mine bryn og skiller mine læbe fra hinanden. "Hvis du kan sige noget, ville det være fedt.", Luke smiler.
"Je-Je-Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal sige.", jeg sætter mig op og krydser mine ben. Luke hviler sin hånd på min ankel, "Jeg ser sikkert dum ud.", Luke sukker, "Nej, du ser ikke dum ud.", jeg ryster på hovedet. "Jo, jeg gør.", gør Luke sig enig i. Jeg sukker, og der er stille. Jeg er i stand til at tænke nu.

Jeg kan godt lide Luke, også på den måde han elsker mig. Jeg kan lide ham rigtig meget, men måske ikke til det punkt jeg elsker ham. Ikke nu i hver fald. Jeg indrømmer det, Luke er lækker. Ingen tvivl om det. Men for et stykke tid, kunne jeg ikke se mig selv være i et forhold med ham. Andet end bedste venner. Men nu hvor han har bragt kærlighed frem.. Så kan jeg måske tænke mere over det.

Luke ligger sig ned på ryggen, og jeg følger med ham ned. Jeg ligger mit hoved på hans bryst, med fødderne hængende udover sengekanten. Jeg har brug for Luke, jeg har brug for ham i mit liv. Som en ven, en bror eller en kæreste. Jeg har brug for ham i mit liv.

"Jesse.", jeg vender mig om mod Luke, "Du behøves ikke sige noget til det." Han kigger op i loftet, og rynker brynene. "Luke, jeg kan lide dig. Det kan jeg.", jeg kigger på ham, han smiler før han tager min hånd. "Kan du love mig noget?", spørger han. Jeg nikker, "Lige meget hvad, så giv aldrig op på mig. Hver sød ikke at gøre det. Jeg har brug for dig i mit liv."

Jeg vender om på maven og kigger ned på Luke, "Altid.", jeg kysser hans kind og han smiler. "Godnat Luke.", siger jeg, glider ned ad hans seng og rejser mig op. "Godnat Jesse."

 

__________________________________________________________________________

"Jessica!", ugen har gået pæn hurtigt, ikke så meget lektier. Og så er det, lørdag. Min fødselsdag. Hvor jeg fortalte Luke og Liz, face to face, at jeg gerne ville sove længe. Tilsyneladende hørte Luke ikke efter. Jeg vender mig om på maven, inden jeg løfter puden og dunker den ned over hovedet. "Jesse.", råber han endnu engang. Men denne gang, mens han hopper på min seng.

Jeg stønner og slår ham, "Kan du gætte hvad dag det er?", griner han. "Luke! Jeg fortalte dig at du ikke skulle vække hende.", råber Liz. "Men hun er allerede vågen!", klynker Luke. Jeg tager puden væk fra hovedet og kigger på Luke, "Pågrund dig!", snerrer jeg. Luke kigger over på mig og smiler, "Du er vågen!", råber han og kravler hen og krammer mig fra en akavet vinkel.

Jeg banker hovedet ned i puden igen, "Hvad er klokken?", jeg vender hovedet og kigger på ham. "Det er i hver fald middag.", siger han og beholder hans højre arm om min ryg. Jeg sukker, "Undskyld, jeg vækket dig.", siger han stille. Jeg sukker, "Det er fint nok." Selvom jeg ikke har sovet til hvad jeg har haft planer om, så var det stadig dejligt at vågne op til Luke råbe en i ansigtet.

"Tillykke med fødselsdagen.", han smiler. "Tak.", Liz går forbi døren og jeg sætter mig op, "Jeg hader at gøre det, men jeg bliver nødt til at tage til byen for et par timer. Jesse, du er ansvarlig her. Luke, du er ansvarlig for at Jesse får en god dag.", siger Liz, jeg nikker og ligger mig ned igen. "Vent, jeg er ældst. Hvorfor får hun ansvaret?", spørger Luke. Jeg griner, "Fordi hun er mere moden, og fordi at jeg siger det.", Liz ender med at grine, fordi at Luke laver hans mumlende "stadig ikke fair" et par gange.

Hun forlader rummet og jeg hører hende gå ned ad gangen og ned ad trapperne. Minutter efter smækker hoveddøren og bilen bliver tændt. Luke ligger sig om på ryggen, fjerner hans arm og tager begge arme bag hovedet. "Så hvordan har du lyst til at starte denne specielle dag?", spørger Luke. "Mad.", jeg sukker og sætter mig op. Jeg skubber mit hår tilbage og lader det falde ned over mine skuldre.

"Jeg håbet på at du ville sige det. Maden skal være færdig snart, så kan du gøre det piger nu gør om morgnen.", siger Luke og sætter sig op. Da han forlader rummet, tumler jeg ud ad sengen og finder noget tøj. Jeg går forbi skrivebordet, hvor jeg ser et kort på midten. Jeg propper tøjet ind under min venstre arm og samler kortet op med den højre hånd. "Jesse.", er skrevet helt klart. Jeg åbner den og folder noten ud. 

 

Gæt hvad!?!? Du gætter det nok ikke, bliv ved med at læse. Duh. Så jeg har prøvet at finde ud af hvad du vil, du vil sikkert dræbe mig, når du finder ud af det. Tving mig til at tage det tilbage.. Blah Blah Blah. Nårh, men jeg har fortalt drengene nogle ting de kunne skaffe dig. Jeg ved virkelig ikke hvorfor jeg skriver denne seddel, jeg kunne sikkert bare fortælle dig det. Men nu er jeg allerede i gang med at skrive, så jeg stopper ikke. Syntes det kunne være, romantisk? Lige meget.

Jeg er færdig nu. #VedIkke
Luke :-*

 

Jeg smiler og ligger papiret på skrivebordet igen og går ind på badeværelset, for at skifte tøj. Jeg børster mit hår igennem, da det stadig er glat fra i går. Jeg smider tøjet på sengen, går ned ad gangen og ind i køkkenet. Da jeg kommer herind står Luke ved komfuret, han kigger tilbage og smiler.

Han vender sig om, jeg går hen til disken ved siden af komfuret. "Hashtag ved ikke.", Luke sukker, "Jeg prøvede.", han sukker igen. "Mærkeligt, ja.", siger han. "Hvad?", siger jeg og rynker brynene. "Mærkeligt hvad jeg ikke ved om dig.", forklarer han. Jeg tænker mens jeg ligger hovedet op af skabet.

"Sommer regn.", Luke kigger over på mig, "Hvad?", siger han og griner. "Jeg kan godt lide sommer regn.", jeg sukker. "Hvorfor?", spørger han, mens han vender en pandekage. "Det er sejt. Solen skinder altid bag skyerne. Selvom regnen er kold, så er der stadig varmt.", Luke smiler og ryster på hovedet. "Hvad?", spørger jeg. Han sukker, "Ikke noget." Jeg holder hans arm, "Fortæl mig det.", beder jeg.

Han ryster på hovedet, "Det er ikke noget.", mumler han. "Luke.", jeg sukker. "Du er bare-", han kigger på mig, inden han slukker for komfuret, "Du er smuk.", han går hen til køkkenbordet og ligger pandekagen ned på tallerkenen med de mange andre. Han går rundt om bordet og ligger panden i vasken. Han vender sig om og læner sig mod hjørnet, "Kom her.", siger jeg og vinker ham hen til mig, han løfter det ene øjenbryn. Jeg vinker ham igen mod mig og han skubber sig selv væk fra hjørnet og hen til mig.

Han står nu foran mig, "Har jeg nogensinde fortalt dig da Derek slog op med mig?", Luke ryster på hovedet. Han hviler sine hænder på bordet bag mig, en hånd på hver side af mig.
Derek var den sidste kæreste jeg har haft, hvilket var tre år siden. Det endte ikke så godt, og jeg græd nærmest konstant for en eller to uger. Jeg har aldrig fortalt nogle hvad der skete, ikke mor, ikke far eller Luke. Det var en slags smertefuldt emne.

"Du behøves ikke fortælle mig det.", siger Luke. Jeg sukker og hviler mine arme på hans skuldre, "Jeg hadet at sig dig sådan.", Luke sukker. "Jeg hadet det også. Jeg kan ikke tro at jeg har spildt så meget af mit liv på den idiot.", siger jeg surt. Luke smiler, "Jeg prøvede at advare dig.", siger Luke. "Jeg ved det, jeg ved det.", jeg sukker endnu engang.

"Luke har altid ret.", han stikker tungen ud og smiler. Jeg aer hans ene smilehul med min lillefinger. "Hvad laver du?", griner han. "Jeg elsker dine smilehuller.", jeg smiler og aer også den anden. "Nårh, så du elsker mine smilehuller?", siger han med et smørret smil. Jeg smiler en smule, "Du sagde elsker.", siger Luke og puffer drillende til mig.

Jeg sukker og hviler igen mine arme på hans skuldre, "Luke-", starter jeg, "Undskyld, jeg ved det.", han begynder at gå væk fra mig, men jeg skubber ham tilbage igen. Han rynker brynene, "For hvor lang tid?"

"Hvad?"

"Hvor længe har du vidst det?"

"At jeg elskede dig?"

"Øhm, ja."

"For at være ærlig, så ved jeg det ikke. For et stykke tid. Hvorfor?"

Det er en god tanke, spørgsmål. Jeg kan lide Luke, men jeg er ikke klar til at elske ham. "Hvorfor?", gentager Luke. Jeg slikker mig langsomt på mine læber, inden jeg bider i den ene. "Fuck det.", jeg stønner og læner mit hoved op ad hans skulder. "YOLO." klukker Luke. "Jeg-", jeg bliver afbrudt af nogen der banker på døren. "Fortæl mig det senere, okay?", Luke tager blidt fat i min hage og jeg nikker. "Me-", banken på døren afbryder mig igen.

Han kysser mig på panden, inden han løber ud ad køkkenet. Få minutter senere hører jeg stemmerne fra Calum, Ashton og Michael. Jeg sukker og hopper ned ad køkkenbordet. Jeg skubber mit hår om bag øret, mens de alle går ind. "Tillykke med fødselsdagen, Jesse.", siger Calum. Jeg giver ham et smil, "Tillykke med fødselsdagen, Jesse.", siger Ashton. Jeg har det akavet med fødselsdags ting.

"Årh, mor har lagt den her til dig.", siger Luke og rækker mig en gave. Jeg kigger ned i den og nikker. Jeg sætter mig på bordet og ligger gaven på et andet bord. "Til dig.", siger Ashton og fniser, mens han sætter gaven ned, efterfølgende Calum og overraskende nok Michael. Luke forsvinder i nogle minutter, og kommer tilbage med en gave mere.

"Ingen forventninger. Kan ikke give noget tilbage.", siger Luke og sætter sig ned ved min venstre. Ashton ved min højre og Calum og Michael ved enden. "Åben min først.", Calum smiler. Han peger på hans, jeg har aldrig kunne lide at åbne gaver foran mennesker. For mig er det ret akavet.

Efter alt, er de eneste gaver der er tilbage Michael's og Luke's. Jeg beslutter at åbne Luke's til sidst, men er stadig overrasket over Michael overhovedet giver mig en gave. "Vil den eksploderer når jeg åbner den?", spørger jeg og kigger på Michael. "Tror du virkelig jeg er så dårlig? Jeg vil ikke gøre sådan noget." Jeg løfter brynene, "I hver fald ikke på din fødselsdag."

"Det får mig til at føle så meget bedre.", siger jeg, ryster hovedet og åbner den. Mine øjne står vidt åbne, "Er den ægte?", spørger jeg. Michael nikker, "En af mine venner var til en koncert og fik så deres autografer.", han sukker. Jeg folder plakaten ud, meget forsigtigt. "Lad mig forstå det her rigtigt, du har den her skrevet under af All Time Low. Og du giver den til mig? Hvorfor?", spørger jeg og kigger ned på den.

"Jeg kan ikke give en gave på din fødselsdag? Jeg syntes ellers den er fed.", sukker han. "Det kan du, det er bar-", Luke afbryder mig, "Mundlam?", griner han. Jeg nikker og folder den ned i kassen den var i, og ligger den på bordet. Jeg samler den lille gave fra Luke op. Jeg løsner det lille blå bånd og åbner den. Der er et foldet papir med en stor smiley uden på.

Jeg kigger over på Luke, der sidder med et smørret smil. Jeg sætter gaven ned og udfolder papiret. Da det er helt udfoldet, falder et andet papir ud. Jeg læser det første, før jeg læser det andet papir der er faldet ud.

 

Endnu en note, heey. Nårh, men altså du har villet det her i laaaang tid, hvor din mor ikke har givet dig lov. Nu bliver hun nødt til det. :-D Så bare kig på BILLETTEN.

Luke xx

 

Jeg kigger over på Luke, og vender billetten om. Jeg taber næsten vejret. Jeg har tigget og bedet min mor for årevis, om at lade mig tage afsted. Hun har altid sagt nej, men nu siger Luke at jeg bliver nødt til at tage afsted. "Hvad er det?", spørger Ashton. "Jeg tager hende til Warped Tour.", siger Luke. "Han har aldrig taget mig.", mumler Calum. Jeg rejser mig med det samme og omfavner Luke. Mens jeg gentager "tak" igen og igen. Han griner og krammer mig, "Kan vi spise nu?", spørger Michael og synker en klump.

Før jeg hører svaret, begynder Calum, Ashton og Michael at tage noget mad og ligge det på deres tallerkener. Jeg træder langsomt tilbage fra Luke, og sætter mig igen. Luke skubber stolen lidt, og Ashton ligger gaverne væk fra bordet, så der er mere plads. 

Et par gange, mens vi spiser, rører Luke's ben eller arm mig. "Har i lavet Edan's lektier?", spørger Michael. "Nej, jeg har fået mit fra Jesse.", griner Luke. "Og jeg har fået mit fra Jason eller Tanner.", jeg sukker. Michael stønner, "Jeg har set på det, så svært er det heller ikke.", siger Calum. "Det er synd for jer, der er nogle der er færdige med skolen.", fniser Ashton.

Alle kigger på ham, "Fuck dig.", mumler Calum. Jeg smiler og stikker lidt til min pandekage, med gaflen. Luke gnider sit ben op ad mit, og det får min opmærksomhed. Jeg kigger på ham, han stikker tungen ud, inden han færdiggøre sin pandekage.

Luke, hvorfor er du så bedårende?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...