Disconnected (Luke Hemmings)

Mit navn er Jesse Smith og jeg går på en normal High School og lever et helt normalt liv. Men nogen gange kan tingene bare blive for meget eller ændre sig til noget helt forkert eller noget overraskende. For engang var Luke og jeg bedste venner, helt siden alderen fire. Men en nat troede Luke at han sluttede vores opkald.. det gjorde han bare ikke. Jeg hørte hvert et ord. Alt blev nærmest "afbrudt" (Disconnected). Det er svært at være omkring ham, for alt er anderledes. Ps. Man behøves ikke være fan, for at læse denne novelle. ;) - Det er rigtig en pige ved navn Amanda, som har skrevet denne novelle på engelsk. Jeg har fået tilladelse af hende til at skrive den på dansk, så stort tak til talentfulde Amanda.

120Likes
161Kommentarer
47608Visninger
AA

12. Kapitel 10

Siden mig og Alex's skænderi, for tre dage siden, har jeg siddet og spist frokost på gangen. Jason og Tanner sidder normalt der sammen med mig, efter de har købt deres mad. Andy, Alex og Kate har siddet i kantinen. I følge Luke, forårsager det mere lort og drama. Chok. Mor begynder at vende sig til at Luke er ovre hos os igen, eller mig rende ud ad huset, fordi Luke har "brug for en pige og ringer ikke til sin kæreste". Jeg har stadig ikke sagt noget omkring Kenzie og Tanner til Luke.

Jeg ved jeg skal tilstå at Kenzie har været ham utro, men det kan jeg ikke, for Luke kan blive rasende og slå Tanner ned.

Men så igen, Luke skreg og løb væk, da en flue satte sig på hans tallerken.

Det var fire år siden, hvem ved med nu?

Jeg lukker mit skab, før jeg sætter mig ned på gulvet og smider min taske. "Hvis jeg dræber hende, bliver jeg selv dræbt. Han kommer til at dræbe mig.", jeg kigger op, Tanner og Jason er på vej herover. Tanner holder hans hoved mellem hænderne. Jason sætter sig ned og ryster på hovedet, mens han sukker. "Hvad er der med ham?", spørger jeg og nikker mod Tanner, der nu ryster.

"Alex og hendes store fucking mund. Kate må havde fortalt hende det, da alle snakkede om det. Luke og Kenzie begyndte at skændes, før de løb ud ad den sydlige udgang. Jeg følget Tanner ud, som er skide bange for at Luke vil dræbe ham.", Tanner sidder og mumler ting til sig selv, hvor han gentager at han vil dø om og om igen.

Jeg åbner munden og Kenzie løber forbi os begravet i tårer. Hun løber ind i Tanner og de begge falder ned på gulvet. Hun mumler et undskyld, inden hun løber ud ad døren. Tanner bliver på gulvet, før han kravler hen til hjørnet af væggen, hvor skabene er. Jeg rejser mig op og børster mine bukser af. "Hvor skal du hen?", spørger Jason. "Finde Luke og berolige ham. Tror du at hvis Kenzie græder, at så Luke vil falde mere til ro?", spørger jeg. "Sikkert. Hvis du ikke er tilbage, ligger jeg dine ting ind i dit skab og dækker for dig.", han nikker. Jeg giver ham et smil, inden jeg går ned ad gangen for at finde Luke.

Jeg går ned ad alle gangene, i håb om at finde Luke. "Hemmings!!", råber jeg og drejer rundt i en cirkel. Jeg kommer løbende forbi et hjørne, hvor jeg render ind i nogen og falder ned på gulvet. Jeg kigger op og ser en meget rasende Luke. "Hvor er Tanner?", spørger han, og går forbi hjørnet, jeg lige er kommet til. "Hey!", jeg puster mig selv op hurtigt, mens jeg næsten er ved at falde igen. Jeg løber efter for at indhente ham. Jeg tager fat i hans arm og vender ham rundt, "Okay, jeg forstår at du er rasende, men at slå Tanner ned løser ikke problemet.", siger jeg.

Han ryster på hovedet, "Nej, men jeg vil få det bedre af det.". Jeg bliver mopset, "Tanner er ikke den eneste, der skal havde skylden her.", han tager sin arm til sig, "Beskylder du Kenzie?", snerrer han. "At være utro, involverer to personer, ikke kun en! Kun at beskylde Tanner, vil ikke hjælpe.", argumenterer jeg. Luke sukker og ryster på hovedet, "Jeg havde et lige ud sagt stort skænderi med Kenzie, jeg har ikke tænkt mig at skændes med dig også.", han går forbi mig. 

"Jeg har ikke tænkt mig, at lade dig slå Tanner ned.", råber jeg. "Han over-snavede, i en bar, med min kæreste!!", snerrer Luke og vender sig om. "Kenzie gjorde det også, på Kate's kæreste! Du kan ikke kun beskylde Tanner, Luke!", snerrer jeg tilbage. "Jeg kan beskylde, lige dem jeg har lyst til, Jesse.", argumenterer han. Jeg ryster på hovedet, "Whatever, Luke! Beskyld lige den du vil, men du kan lige vove på at ligge en finger på Tanner.", jeg går forbi ham og ned ad gangen til hvor jeg efterlod drengene. De er væk, jeg går hen til mit skab og låser det op.

 

Det tog for lang tid, kedet mig. Tanner tog hjem, alt for ked af det og bange. Du har sikkert også tænkt dig at tage hjem, sikkert for at falde til ro. Jeg skal nok dække for dig resten af dagen, medmindre du kommer. Siger bare at du er til lægen, i de timer, hvor du ikke møder op.

Jason

 

Jeg griber fat i min taske, og slynger den over skulderen. Jeg krøller sedlen sammen, før jeg smider den i mit skab og smækker det hårdt. Klokken ringer, og elever begynder at komme ud fra kantinen. Jeg går ned ad gangen, til udgangen. I dag har jeg ikke taget mit skateboard med, så det tager længere tid at komme hjem. Jeg skubber til døren og går ned langs fortorvet, så jeg ikke vil få ballade, for at pjække.

Har ikke brug for eftersidning i tre måneder igen.

Heldigt for mig, virkede gå-turen ikke så lang, mest af alt fordi jeg normalt følges med Luke, der finder hver en lille ting interesserende i hans lille sind. Uheldigt for mig, er at mor er hjemme, "Jesse? Hvad laver du her?", råber hun og går ud fra sit kontor. Fuck. "Jeg havde det ikke så godt.", ikke godt nok. "Jeg kunne havde hentet dig.", hun smiler. Mor? Helt seriøst? Jeg går altid hjem.

"Det er okay.", siger jeg langsomt og går forbi hende på gangen. "Er der nogen som dækker for dig?", spørger hun. "Ja, Jason.", siger jeg og kigger over skulderen. "Jeg har altid kunne lide den dreng.", siger hun lavt, mens hun går ind på kontoret igen. Jeg ryster på hovedet og går ind på mit værelse. Jeg smider min taske på gulvet, før jeg falder ned på min seng, og stønner træt. Min mobil bibber et par gange, for at fortælle mig at jeg har fået nogle sms'er. 

Populært øjeblik.

Jeg tager den op fra baglommen, og hviler mig selv på albuerne. Tre beskeder, Jason, Tanner og Luke.

Jason: Jeg ser du har pjækket igen. Edan er rasende, sikkert en dårlig tid på måneden. Jeg får fat i dine lektier og afleverer det på vejen hjem. Elskeeer dig :)

Tanner: Jeg tog hjem, alt for bange. Jeg hørte på en måde dig og Luke skændes, da jeg skulle havde mine ting i mit skab. Undskyld, hvis jeg har ødelagt jeres venskab :(

Luke: Undskyld, for at råbe ad dig, jeg så dig forlade skolen. Jeg blev opdaget, for at prøve at følge efter dig. Jeg kommer over hos dig efter eftersidningen med Edan. D-:

Jeg sender et hurtigt tak til Jason. Jeg bliver nødt til at give ham en stor takke gave, eller sådan noget, for shit han har redet min røv mange gange.

Til Tanner: Du har ikke gjort noget, tro mig. Tag det roligt, du skal ikke bekymrer dig omkring Luke. Plus han er ikke så farlig, som han kan se ud til.

Til Luke: Jeg ved ikke rigtigt, måske kan noget is gøre det godt igen :)

Jeg ligger min mobil forsigtig på puden og vender mig om på maven. "Jesse, jeg bliver nødt til at tage i nogle få butikker for arbejdet. Der er medicin i skabet, hvis du får brug for det. Jeg skal også lige hører Liz, om hvordan det har gået med dig. Elsker dig.", jeg mumler et "Elsker også dig.", før hun går ud og lukker døren.

Jeg ruller ned ad sengen, og ned på mit trægulv, "Fuck.", stønner jeg. Jeg vender mig om på siden og ser ind under sengen. Jeg rynker brynene, og tager kassen ud under sengen. Så snart den ligger under sengen, kommer jeg i tanke om hvad det er.

Kassen fra to år siden, fyldt med minder af et elleveårigt venskab.

Jeg tager nogle få ting op fra toppen af kassen. Billeder holdt sammen af en elastik, en koncertplakat med autograf af artisten, en taske med armbånd og en bamse som en pingvin. Jeg husker pingvinen, det var sådan første gang i Sydney Zoo gik. Vi var på alderen tolv, det ar Luke's fødselsdag og han havde ikke lyst til nogen stor fest, som Liz normalt arrangerede. I stedet ville han bare i zoologisk have.

Liz inviterede få af hans tætte venner, betalte for at vi kunne komme ind og så gik vi ellers bare rundt. Hun havde os med inde hvor pingvinerne levede, lige siden det har Luke elsket pingviner. Menneskerne derinde gav os gratis pingvin-bamser, jeg kan ikke huske hvem der var sammen med os, men mig og Luke har i hvert faldt beholdt pingvinen. 

Jeg sætter mig op og tager kassen frem foran mig. Jeg sætter roligt pingvinen ned, før jeg tager alle armbåndene op. Jeg åbner tasken og ligger dem til højre. Det kommer sikkert til at dræbe mig senere, at kigge igennem alle de minder jeg og Luke oplevede over de mange år, men jeg fortsætter.

Jeg samler hvert enkelt armbånd op og prøver den rundt om mit håndled, før jeg ligger dem hen ved siden af pingvinen. Jeg tager fat i billederne og læner mig op ad sengen. Jeg piller elastikken af og rundt om mit håndled, mens jeg vender billederne opad, så jeg kan se dem ordenligt. Det første billede blev taget et par uger før, "tingen", jeg tror det er Ben der tog det billede. 

Anden billede var fra de vi var fjorten og jeg besluttede mig for som et nytårsfortsæt at jeg skulle lærer at surfe. Jeg døde virkelig af grin, da Luke faldt ned over mig, da den første bølge gik os i møde. Luke har aldrig surfet efter det, jeg prøvet det for nogle måneder siden, men det var ikke det samme.

Det tredje billede var et billede af Luke, da ham og jeg fløj til Brisbane for en koncert. Det var vores femte koncert sammen, han endte med at gå til flere. Min mor betalte, da mine forældre stadig var sammen, for turen og lod os blive ved Luke's fætter der. Det var ikke dårligt, men det var bestemt heller ikke den bedste tur vi havde sammen.

Det fjerde billede er helt klart mit yndlings billede af os. Det var en uge før "det", hvor vi gik ned til molen for at hænge ud lidt, før jeg skulle hjem til min far. Vi overvejede meget ikke at tage i skole den onsdag. Vores gamle ven, Patrick, tog det billede. Det var som min baggrund, indtil "det" skete.

Det femte, var det sidste billede vi fik taget sammen. Det var ikke andet end dagen, før "det" skete. Min mor tog billedet og printet det ud lige da vi kom hjem fra stranden. Den aften, hvor Luke ikke blev herovre, og tog direkte hjem bagefter. Jeg har stadig lyst til at vide, hvorfor han sagde det som han gjorde, men det er ovre nu og det rager ikke mig.

De næste få billeder er bare tilfældige, et hvor vi lytter til musik, billeder af Luke på ferien, billede af mig klar til koncert, og et mærkeligt billede ved molen. 

Efter at putte elastikken rundt omkring billederne igen, ligger jeg dem ved siden af de andre ting, jeg har taget ud. Jeg hviler mine arme på benene, og tager en dyb indånding. Jeg kigger igen på kassen, inden jeg rejser mig op, jeg går rundt om kassen og ud af mit værelse.

 

(Luke's synsvinkel)

Sandheden var, at jeg ikke er overrasket over at Kenzie ville være mig utro. Igen. Jeg har set hende med Kevin, alt for tæt, flere gange, men hvorfor var jeg der ikke, da det skete? Jeg skulle heller ikke havde snakket sådan til Jesse, det eneste hun gjorde var at beskytte sin ven. Mens jeg er så idiotisk, som man kan være, at beskytte Kenzie. Skolen slutter langsomt, og folk begynder at komme ud fra timerne. Der er flere der kommer hen og snakker til mig omkring at mig og Kenzie slog op, ja, snakken er allerede på skolen.

"Hemmings!", jeg lukker skabet og tager fat i en rem på min sorte bog. Dylan, en anden dreng, hun har været mig utro med, går hen til mig, med nogle venner følgende efter. "Ja?", jeg sukker. Jeg har tænkt mig at tage over til Jesse's hus, for at sige undskyld for at råbe af hende. Jeg ved at intet af det her er hendes skyld.

"Har hørt om Kenzie og dig, det er en skam, hun er ret god.", han kigger tilbage på hans venner, inden han giver mig et smørret smil. "I sengen, selvfølgelig.", jeg går forbi ham og ned ad gangen. Jeg ved ikke hvorfor jeg stadig er en lille smule i chok, over at hun har været mig utro. Nok mest af alt, fordi det var med en af Jesse's venner.

 

__________________________________________________________________________

Jeg smider tasken på sofaen, før jeg løber tilbage til hoveddøren, "Luke Robert Hemmings!", råber mor. Jeg stønner irriteret, før jeg går ind i køkkenet. Jeg griber fat i væggen, og stikker hovedet ind om hjørnet. "Ja? Jeg er altså på vej over til Jesse.", siger jeg. Hun vender rundt og ser direkte på mig, mens hun ligger telefonen på køkkenbordet ved siden af hende. "Vil du vide hvem jeg lige har snakket i telefon med?", spørger hun.

"Kun hvis du vil sige det, for jeg har ret travlt.", siger jeg og tager nogle skridt væk. "Jeg har lige snakket med Kenzie's far, hvor han siger at hun er ulykkelig. Hun sagde at hun var blevet slået i hovedet, og det eneste navn han hørte lige efter var dit navn.", hun krydser armene. Mine øjne står vidt åbne, "Mor! Jeg har ikke slået hende! Jeg vil aldrig slå en pige!!", råber jeg. "Hvem gjorde det så? For lige nu har jeg meget svært ved at tro på min egen søn.", skriger hun.

"Jeg kunne aldrig tænke på at slå en pige!", selvom jeg kunne ønske at jeg havde slået Kenzie, alle de gange hun har sagt noget lort om Jesse. "Hvad fanden skete der så?", mor har ikke råbt sådan af mig i flere år, jeg kan knap nok huske at hun har gjort det. "Kenzie var mig utro med en af Jesse's venner. Jeg råbte ad hende, da det ikke er første gang det sker. Jeg slog op med hende, og hun løb væk med tårer i øjnene. Jeg har ingen gang lagt en hånd på hende.", argumenterer jeg.

Mor sukker og ryster på hovedet, "Hvad er der galt, Luke? Først får du eftersidning, så bliver du arresteret, og nu ender du tingene med Kenzie? Lige siden den dag dig og Jesse havde det skænderi, har du opført dig som, det her. Jeg er træt af at modtage opkald, hvor jeg får afvide at du har diskuteret med en lærer eller prøvet på at pjække fra skolen."

Jeg sætter mig ned på en af barstolene og sukker, "Jeg ved det, jeg ved det. Jeg er ked af det, mor. Det er jeg virkelig. Jeg ved det ikke, det er lige siden jeg fuck'd det hele op for to år siden. Jeg har været noget lort. Jeg har vokset op med Jesse, og hun styrede mig altid, på den gode måde, når jeg var nede.", jeg krydser mine arme og hviler dem på bordet. "Siden du fuck'd det hele op?", spørger hun. Jeg har aldrig fortalt mor hele historien, kun at vi havde et dårligt skænderi og at tingene ikke endte godt.

"Jeg droppede hende hver uge, for at være sammen med drengene. Det skete en nat Michael blev her og han kan ikke lide Jesse. Vi havde lige startet bandet der, og jeg ville gerne havde at Michael skulle kunne lide mig, så det virkede bedre. Jeg troede jeg havde lagt på efter et opkald med Jesse, men det gjorde jeg så ikke. Jeg sagde noget frygteligt lort om hende, som jeg ikke mente, for at Michael skulle blive glad. Jeg fortryder det så meget."

Mor rynker panden og ryster på hovedet, "Du skulle ikke havde ødelagt et perfekt venskab med Jesse, bare så Michael kan lide dig. Du har kendt Jesse, siden du var fire. Hver glad for at hun overhovedet snakker til dig. For jeg er ret sikker på at hvis jeg var hende, ville jeg ikke snakke med dig. Gå ud, og nyd din tid med hende."

Det gør jeg altid.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...