Disconnected (Luke Hemmings)

Mit navn er Jesse Smith og jeg går på en normal High School og lever et helt normalt liv. Men nogen gange kan tingene bare blive for meget eller ændre sig til noget helt forkert eller noget overraskende. For engang var Luke og jeg bedste venner, helt siden alderen fire. Men en nat troede Luke at han sluttede vores opkald.. det gjorde han bare ikke. Jeg hørte hvert et ord. Alt blev nærmest "afbrudt" (Disconnected). Det er svært at være omkring ham, for alt er anderledes. Ps. Man behøves ikke være fan, for at læse denne novelle. ;) - Det er rigtig en pige ved navn Amanda, som har skrevet denne novelle på engelsk. Jeg har fået tilladelse af hende til at skrive den på dansk, så stort tak til talentfulde Amanda.

120Likes
161Kommentarer
47597Visninger
AA

3. Kapitel 1

"Jesse!!", jeg kan godt lide mit navn. Det kan jeg virkelig, men jeg kan ikke lide måden det bliver stavet. Mor syntes det var anderledes end Jessie, og min far.. han havde håbet på en dreng. "Hva' så?", for to år siden mistede jeg min bedste ven, men jeg har vundet mere. Jeg tog et stort skridt, og kom videre, det samme er Luke, fra de ugelige opdateringer fra mor. Det tog et stykke tid, før hun opdaget at jeg er lige glad. I mellem disse to år er jeg blevet gode veninder med Alex, som sikkert farver hendes hår hver uge. Selvfølgelig har jeg andre venner, men jeg er tættest med hende. Luke er med i et band, som øver hver lørdag i hans garage. 

De er ikke så dårlige, men det er ikke mig der skal bedømme det.

"Hvor var du? Du forlod mig alene indtil klokken fire?", det er onsdag, hvilket betyder at jeg mister de første tre timer, da jeg skal hjem til min mor. "Onsdag.", jeg forstår godt at Alex kan glemme det, med to yngre brødre, har hun meget at lave. Selvom at hun ikke ligner det, er hun faktisk ret klog, hun har frie timer, fordi hun allerede har færdig gjort hendes timer i folkeskolen. Hun havde valget til at tage universitets timer, men hun har valgt ikke at gøre det.

"Nårh ja. Du skal hjem til din mor, ikke?", spørger hun. Jeg nikker, mens jeg låser mit skab op, "Jeg skal være sikker på at jeg fatter det. Sidste onsdag skulle du hjem til din far. Som var onsdag, torsdag, fredag, lørdag, søndag, mandag, tirsdag. Og så onsdag kommer du ikke de første tre timer, fordi din far afleverer dig ved din mor, hvor du får morgenmad, og så kører hun dig i skole?", jeg nikker smilende, hun er ved at være god til det nu. "Og så er du hos din mor, indtil næste onsdag?", jeg trækker på skuldrene, "Jep."

"Jeg forstår det ikke. Hvorfor venter du ikke bare til efter skole?", spørger hun og læner sig op ad sit skab, ved siden af mit til højre. "For så skal jeg sidde inde i Edan's timer fem dage i ugen. Jeg kan næsten ikke klarer fire.", Edan er den hårdeste lærer på skolen og sikkert også den der er mest ond.

Alex vender sit hoved af væmmelse, "Har han haft en kæreste før?", jeg ved hun snakker om Luke, det gør hun altid. Lige meget hvor utilpas det så end gør mig. Jeg kigger tilbage og ser ham kramme den mest populæreste pige på skolen, Kenzie. Jeg har aldrig kunne lide Kenzie, hun springer fra dreng til dreng efter han har gjort noget for hende. Luke er den dreng der har været længest tid ved hende, nogensinde.

"Hvad kigger du på, Nørd?", der er Kenzie og hendes rapkæftet mund. Jeg dækker Alex's mund, før hun når at sige noget frygteligt, jeg tager fat i hendes albue og vender hende rundt. Jeg ryster ivrigt på hovedet, "Jeg forstår ikke, hvorfor du nogensinde har været venner med hende, Luke-skat, hun er stadig den samme, Freak!", jeg hører Kenzie snakke meget højt. Jeg bider mig i læben, inden jeg tager min taske ud af skabet og smækker den hårdt.

Jeg er træt af at hører det komme ud af hendes mund hver dag. Luke har aldrig sagt noget efter hende, når hun slynger de slags replikker ud. "Jesse.", siger Alex langsomt, jeg skubber bag på hende og krydser gangen, for at komme hen til toiletterne, hvor jeg blev nødt til at gå forbi "dem". "Aw, er der nogle der begynder at græde.", griner Kenzie. "Fuck af!", jeg skubber til døren og efter jeg er kommet ind, lukker den langsomt igen. Jeg smider min taske på gulvet og tager nogle dybe vejrtrækninger. 

"Jeg forstår ikke du lader hende gøre det?", fordi Alex, hvis jeg gør det samme mod hende, vil Luke hade mig endnu mere, end han allerede gør. Jeg ryster i stedet på hovedet, det er nemmere end at svare.

Døren åbner igen, "Ups, forstyrrer jeg?", Kenzie skubber døren helt op. Jeg bider igen i min læbe, for ikke at sige noget, "Kan du overhovedet snakke? Luke har ellers sagt at du er ret klæbende.", hun rynker brynene, mens hun kigger over på mig. Da hun går forbi, skubber hun selvfølgelig også lige til mig. Alex nikker langsomt til mig, og puffer så til mig, for at jeg skal sige noget, endnu en gang lader jeg ikke Kenzie komme ind til mig, lige meget hvor irriterende hun så er. Men hun går ikke.

Jeg bøjer mig ned, for så at samle min taske op, "Hvor gamle var i to? Fjorten? Seksten?", spørger hun og hendes røde læbestift lyser op, "Femten.", jeg bider tænderne hårdt sammen, "Du skal bare vide, Luke er en fantastisk kysser. Du missede det, jeg troede ellers altid bedste venner ville ende op med at date.", hun gnider hendes læber mod hinanden, "Og piercingen ved hans læbe, endnu bedre.", hun smiler, mens hun lukker sine øjne, hendes skuldre løfter sig lidt, før hun åbner øjnene.

"Hun er klam at hører på.", siger Alex fra hvor hun står ved siden af. Kenzie begynder at småfnise lidt, "Stadig jomfru?", hun sukker, "Drenge ved ikke hvad de går glip af."

Jeg ved Luke stadig er jumfru, han har lovet ikke at gøre det, før at han er gift. Ellers har han løjet..

"Forresten har du hørt at deres band spiller i parken i dag? Du burde tage afsted, og se hvor meget bedre han er uden dig.", Kenzie smider sin makeup i tasken igen, før hun går hen til døren. Jeg står helt stille, og jeg kan se at Alex kommer hen til mig i et godt tempo. "Hov, ramte jeg dig for dybt. Min fejl.", siger hun og griner, inden hun går ud ad døren, "Fuck dig!", skriger jeg efter hende.

Da døren lukker, tager jeg hårdt fat om min taske og skubber hårdt til døren, for at komme ud. Luke og Kenzie er denne gang ved hans skab på gangen, hvilket er lige ved siden af mit. Jeg ruller øjne af dem, inden jeg går ned mod udgangen. "Jesse!", råber Alex. Jeg ignorerer hende og skynder mig ud af bygningen.

Jeg er så glad for at skolen er ovre, for jeg kan ikke klarer det her mere.

"Jesse, stop!", Alex tager fat om mit håndled og vender mig rundt. "Hvad sker der? Noget sagde klik og så fik du et flip.", hun kan næsten ikke trække vejret, fordi at hun skulle nå mig. Jeg kigger tilbage på indgangen, "Fordi jeg tror på alt det hun siger, okay? Jeg føler virkelig at Luke er meget bedre uden mig. Alt jeg vidste var at han lavede covers på hans værelse, jeg vidste ingen gang hvor godt han sang. Se hvor han er nu. Se forskellen. Ingen kendte ham dengang. Han kunne aldrig lide Kenzie. Du kendte ikke mig eller ham. Alt har ændret sig på bare to år. Han har lavet alt om, fordi at jeg er ude af hans liv.", efter jeg er færdig med at snakke kommer Luke og Kenzie ud med deres venner og sikkert nogle af Luke's bandmedlemmer.

"Det ved du ikke.", siger Alex stille. Jeg ryster mit hoved og griner, "Kig på ham! Jeg har aldrig set ham smile så meget. Aldrig. Han er bedre uden mig. Okay?", jeg lyver ikke engang, Luke smiler mere end han nogensinde har gjort. Han er sikkert også gladere. "Fint. Kan vi i det mindste tage til deres koncert i parken?", spørger Alex. Jeg ser over hendes ene skulder og hen på Luke, som pludselig ser vred ud, i forskel til de andre som smiler og griner. "Det ved jeg ikke.", mumler jeg, "Fedt. Jeg henter dig klokken syv.", Alex smiler, mens hun langsomt går tilbage. Hun lever på den helt modsatte måde, end hvad jeg gør. Selvom mine ben ikke vil gå, får jeg dem alligevel tvunget.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...