Please dont tell anyone

Addison og Olivia. To bedste veninder der får den perfekte job mulighed som journalister. De får nemmelig en mission om at få så meget sladder ud af One Direction de kan. I 3 måneder udgiver de sig for at være forfattere der skal skrive drengenes nye bog. Hvad vil der ske hvis de ikke sender sladder tilbage til chefen? Hvad sker der hvis One Direction finder ud af at de er fup? Og udvikler deres forhold sig til mare end 'Bare kollegaer'? *Vi er ikke perfekte og skriver ikke som hverken Stephenie Meyer eller John Green. Vi gør der for sjov og vi undskylder stavefejl og grammatiske fejl, men vi er jo alle mennesker og mennesker laver fejl*

13Likes
24Kommentarer
535Visninger
AA

6. Kapitel 5.

~~Kapitel 5

Addisons synsvinkel 

Harry havde ført mig ud i køkkenet for at se på mit knæ. Det gjorde ondt som bare fanden! Han trak en barstol hen til mig. De var på højde med mine hofter, så jeg kiggede bare dumt på ham og spurgte "Hvordan har du så tænkt dig at jeg skal komme der op?"

Grinene tog han fat i mine hofter i sådan fart, at et skrig undslap mine læber, i det løftede mig op på stolen. "Rolig nu" grinede gik han hen mod et skab og trak en rød førstehjælpskasse ud. Selv sad jeg helt overvældet på stolen, sådan havde jeg aldrig troet han ville gøre. Roligt trak han forbindinger og saks ud på bordet. Jeg trak besværet op i mine jeans, det var blevet helt blåt. Han tog forsigtigt fat om min læg og jeg strakte mit ben ud. Åh gud hvor det dog smertede i det lorte knæ. Der lagde en stilhed over os, og jeg fandt den ærligtalt en smugle ubehagelig. Det faktum at en vildt fremmet mand stod og ragede på mit ben lige nu gjorde mig også nervøs. Selvfølgelig var han ikke helt fremmet, men altså vi kendte jo ikke hinanden så godt. Jeg fokuserede bare på hans kæmpe hænder der fumlede med forbindingen om mit knæ. "Av! Ikke så hårdt!" vrissede jeg, hårdt af ham. Det var enlig ikke min mening at vrisse af ham, han prøvede jo bare at hjælpe, men hold kæft hvor var han dårlig og langsom til at få mig forbundet. Han rystede bare på hovedet at fortsatte. Efter lidt stilhed var han færdig. Han klappede stolt førstehjælpskassen sammen og smed den i skabet.

 "Er det bedre? Jeg tror ikke det var så slemt, du har bare slået dig" Hans grønne øjne fangede mine og han sendte mig et kæmpe smil. Jeg rystede bare på hovedet "Jeg er ikke en baby Harry. Du kan ikke bare puste på mit knæ og så er det godt igen." Jeg gled forsigtigt ned af stolen. Stille og roligt prøvede jeg at støtte på det, men blev hurtigt enig med mig selv om at det ikke gik. "Harry vil du ik- Hvad har du gang i?" han stod og sendte mig et hundehvalpe ansigt. Jeg løftede det ene øjenbryn "Hvad?" "Ja, du siger ikke engang tak for hjælpen, men skælder mig ud. Du er lidt grov Addison" Han lagde armene over kors og gloede på mig, ja nærmest borede sine grønne øjne ind i mine. De var faktisk ret flotte. Wait what?! Nej, bare nej Addison. Jeg humpede over til ham, mens jeg støttede mig til bordet. "Awww lille Harry Styles!" Grinende strakte jeg mig ham et kys på kinden. Der lagde intet i det, faktisk ønskede jeg bare at se hans reaktion."Tak min helt, fordi du reddede mig far gulvet."

 

Først efter 2-3 minutter begyndte han endelig at tø op, han smilede stort over hele hovedet. Drengen havde sgu smilehuller."Det var så lidt." mumlede han, og hvis jeg ikke tog fejl rødmede han for han gemte i hvert fald sit ansigt i sit hår. Jeg valgte ikke at kommentere det, det var vidst pinligt nok for ham i forvejen. Jeg rystede bare på hoved af ham og mumlede så "Vil du ikke hjælpe mig i seng? Er sgu lidt handicappet." Jeg havde aldrig brudt om at spørge om hjælp, heldigvis nikkede han og førte mig ud af køkkenet og ind i stuen. Jeg vinkede godnat. Jeg støttede mig godt ind til Harry for ikke at falde igen, og jeg havde på fornemmelsen at han godt kunne lide det, dog havde jeg ingen ide om hvorfor.

 

 Han ventede på at jeg fik mig klaret mig igennem min aften rutine på toilette og af hvad jeg kunne høre, stod han og trippede mens han ventede på mig. Endelig kom jeg ud og han fulgte mig til køjen. "Æhmm du kunne vel ikke løfte mig igen?" han grinte bare og løftede mig ligesom inde i køkkenet. "Godnat Addison." Smilende drejede han op på hælen og forsvandt ind i stuen til de andre.

 

Olivias synsvinkel 


"YES! lær det, nu vinder jeg over dig!!" Skreg jeg Zayn ind i hovedet. Vi spillede FIFA, jeg har lige scoret mit første mål mod ham efter to kampe. "Rolig nu. Der står 5-1, jeg føre altså stadig" sagde Zayn. "Det lige meget, jeg skal nok indhente dig" grinte jeg og så at der kun var 8 minutter tilbage, altså FIFA minutter som nok kun er 30 sekunder i virkeligheden. "Okay, måske ikke, men jeg vinder næste kamp" Zayn rystede på hovedet, "Jeg er altså træt, jeg går nok i seng efter" "Ejjjjj, det kan du ikke være bekendt" Jeg så på ham med bedende øjne. "En kamp, en kamp søde dejlige Zayn. Bebee" Han rystede på hovedet og gik mod sove salen, eller køje rummet, eller hvad fuck det nu hedder. Jeg var endelig også ret træt.

Jeg mærkede en person gå ind i rummet, hvem det var, var jeg ikke sikker på. Jeg tror det er Harry, hvis det var Addison vil det lyder mere like; "BUM BUM" da personen kom ind. Jeg drejede hovedet, og ganske rigtig så jeg Harry stå dybt begravet ned i sin IPad. En store knude samlede sig i min mave, jeg kunne se hans øjne. Vent hvis jeg kunne se dem, så må det jo betyde at han kigger ip fra IPaden, og hen på mig.. Akavet.. "Noget jeg kan hjælpe med" Harry lagde IPaden ned på bordet op gik hen mod mig og en sovende Niall der lagde på sofaen. Jeg tog mig akavet til nakken "Æhøm, nej. Jeg tænkte bare på hvor Addison blev af?"

Han kiggede mistænkeligt på mig. Han kan sikkert se på mig at jeg er fuld af skyldfølelse. "Jeg har hjulpet hende ind i seng" sagde han så. Jeg nikkede bare og sagde så hurtigt for at skifte emne; "har vi æg og mælk i køleren?" Han nikkede. Jeg hørte en brumende Niall bag mig. Han reagerede nok da jeg begyndte at snakke om mad. "Godt, så står jeg for morgenmad imorgen" Harry lignede er spøgsmålstegn og svarede så. "Morgenmad? Det har vi folk til at lave" "Og det de ikke særlig gode til. Jeg skal nok fortælle dem at jeg står for det imorgen. Der er mad på bordet klokken 9, vi ses sov godt" jeg var nærmest allerede ud af døren da jeg sagde det sidste. Ud på badeværelset forsvandt jeg, og gjorde det en pige normalt gør inden hun lægger sig til at sove. Fjerner makeup, tisser måske mere, vasker ansigt og i mit tilfælde fjerner kontaktlinser. Jep, jeg kan ikke se med mindre jeg har plastik i mit øje eller glas foran dem. Hader det.

Jeg tog mine biller på, gik ud igen, bete til at ingen så mig med de hersen briller på, og gik mod køjerne. Jeg kiggede lige til Addison som allerede lå og sov. Hun er virkelig grim når hun sover. Forstil dig en blobfisk. Google er din bedste ven. Nå, men fortil dig den, tag en hyæne, jep. Det dyr svømmer i en kæmpe pøl af savl, så har du det.

Jeg lagde mig indtil mig slev og fandt min telefon frem. Jeg plejer altid at være den person der altid har den på mig, men ikke her, ved ikke lige hvorfor.

Jeg havde fået en mail. Det var fra 'what people think' jeg tør ikke åbne den. Det har sikker noget at gøre med det vi fandt på Harrys iPad. Det er sikkert ikke godt nok det vi har fundet.. Jeg venter til i morgen, så kan jeg læse det med Addison.

Jeg satte mine høretelefoner i min iphone og op i ørene. Jeg bliver nød til at tænke på noget andet ellers falder jeg aldrig i søvn. Jeg HIK ind på spotify og startede min ynglings playlist 'låvely' hahaha elsker at gøre engelske ord danske. Den første sang der kom var 'Who says' med John Mayer

Who says I can’t get stoned?

Turn off the lights and the telephone

Me and my house alone

Who says I can’t get stoned?

 

Who says I can’t be free?

From all of the things that I used to be

Re-write my history

Who says I can’t be free?

 

It’s been a long night in New York City

It’s been a long night in Baton Rouge

I don’t remember you looking any better

But then again I don’t remember you

Så kom jeg i drømmeland..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...