Please dont tell anyone

Addison og Olivia. To bedste veninder der får den perfekte job mulighed som journalister. De får nemmelig en mission om at få så meget sladder ud af One Direction de kan. I 3 måneder udgiver de sig for at være forfattere der skal skrive drengenes nye bog. Hvad vil der ske hvis de ikke sender sladder tilbage til chefen? Hvad sker der hvis One Direction finder ud af at de er fup? Og udvikler deres forhold sig til mare end 'Bare kollegaer'? *Vi er ikke perfekte og skriver ikke som hverken Stephenie Meyer eller John Green. Vi gør der for sjov og vi undskylder stavefejl og grammatiske fejl, men vi er jo alle mennesker og mennesker laver fejl*

13Likes
24Kommentarer
534Visninger
AA

5. Kapitel 4.

~~Kapitel 4.

Olivias synsvinkel

Vi vinkede til drengene der var på vej mod arenaen. Jeg ville væde min halve næse, Nej min hele næse. Den er alligevel allerede ødelagt: You remember? Da vi gik ind i bussen? Godt. Nå, men i hvert fald så vil jeg væde min næse på at vi ser mega dumme ud nu. Jeg har aldrig været så god til at smile falsk. Når vi skulle have taget skolefotos i folkeskole lignede jeg en forstoppet flodhest med diarre, ingen overdrivelse. Nå, tilbage til at vi vinkede. Niall kiggede tilbage og råbte "Der er mad inde i køleren, men I skal ikke spise min pizza!" Jeg fniste. Nu har jeg helt lyst til at spise den, bare for at irritere ham, hah hvor er jeg ond.
 Jeg kiggede på Addison og nikkede ind mod bussen og et tegn til at vi skulle gå ind og smide os i sofaen. Hun blinkede til mig og begyndte at løbe. "Hvem kommer først!"" råbte hun efter sig. Selvom jeg godt vidste hun ville komme Så har hun blokeret mig. Jamen du må meget gerne skrive jeg har sat to lamper, en taske og noget andet til sidde til hende, som står klar til afhentning.

Efter noget tid hvor vi havde fået kontrolleret vores flip rejste vi os og gik ud i køkkenet for at hente en klud der kunne tørre det Fanta jeg havde spildt på gulvet op. "Addison, er det så nu vi skal være mega spion agtige og finde noget SAFTIGT om drengene?" Jeg kigge på Addison, nok meget hurtigt og hårdt, hun havde hvert fald et meget bange ansigtsudtryk. Hun nikkede forsigtigt "Olivia, hvad i the fuck sake mener du?" Jeg rystede opgivende på hovedet. Dum ass.. "Addison forhelvede! Du ved vores mission, den hvor vi skal finde noget sladder om drengene." Hun så overrasket på mig  "men hvordan?" Hun kiggede spørgende på mig. Jeg fik en genial ide. "Vi kunne prøve at finde deres dagbog?" Hun kiggede opgivende på mig."Olivia, en dagbog, seriøst? Der er ingen der skriver dagbog mere" hun grinede af mig, jeg kløede mig bare akavet i nakken mens jeg grinte meget lavt over min dumhed.

Så fik jeg endnu en genial ide! Eller Det syntes jeg hvert fald selv. "Hvis vi nu bare starter med at rode deres skab og køjer igennem. Så kan det være vi finder ud af noget?" Jeg følger mig mega klog, det havde hun nok ikke tænkt på. Jeg nikkede til Addison, jeg prøvede at efter ligne hendes 'geni-nik', men det gik vidst ikke særligt godt. "Det var faktisk også lidt det jeg havde tænkt på" hun smilede skævt til mig og begyndte at gå mod soveværelset. Jeg kløede mig i nakken, okay det havde hun så tænkt på, jeg var åbenbart langsom. MEN det var mig der sagde det først, så det er faktisk min ide. Jep, min ide! Jeg startede med Louis' køje og hun startede Harrys.

 

Addisons synsvinkel 

Jeg gik stille hen til den røde køje. Hvorfor skulle vi enlig det her? Jeg havde det i hverfald dårligt med at jeg lige om lidt skulle rode en næsten fremmet mands ting igennem. Jeg trak forhænget fra og så ind i køjen. Harry havde ikke formået at rede den kunne man se. Dynen og lagnet krøllede hulter til bulter. Jeg trak det forsigtigt ud af køjen for at se om der var gemt noget. Intet. Jeg kastede den fra mig i gangen rodede videre. Jeg håbede inderst inde ikke at finde noget, men på den anden side var det jo vores job? Jeg gav et gisp, og hev hånden til mig, da mine fingre ramte noget under puden. Koldt, hårdt og glat. Jeg trak puden væk. En ipad. Jeg tog den og og vendte den lidt i hånden. Sort og blank. "Olivia!"

 

Vi satte os ind i sofaerne igen. Hun greb om ipadden. "Ej hvor godt! Er der kode på?" Hun tændte for skærmen. Baggrunden var af en koncert fra et eller andet sted. "Det aner jeg ikke, jeg tændte den ikke" hun tøvede lidt med finger over 'Skub for at låse op' knappen, inden hun bestemt kørte en fedtet finger over skærmen. 

Skærmen lyste op og gik ud på hjemmeskærmen. "Hva... hvor skal vi starte?" Jeg sank en gang, da en kæmpe klump havde samlet sig i halsen på mig. Det gik så lagt over min grænse. Kigge i en næsten fremmed fyrs private billeder osv. Oliva trykkede på appen med hans fotos. De første var billeder af hans familie. Hvad hed hans mor? Havde jeg ikke engang læst det i et sladderblad? Hmm i dont know. Hun hoppede imellem nogle billeder indtil hun kom til et billede af selveste Harry Styles i bar overkrop, med en ny tattoo på venstre overarm. Det var et hjerte, og ikke et 'tegne hjerte', men et vaske ægte menneskehjerte. Hvorfor dog i alverden.. Jeg fnøs. Olivia nikkede og trykkede på del. 

Efter nogle minutter havde hun sendt det til sig selv på facebook og slettet samtalen. jeg pustede ud "Tror du det er godt nok? Kan man ikke nemt lave en god fake nyhed om hvorfor han har den?" Olivia rakte mig ipadden. "Jeg tror det er fint," svarede hun. Jeg listede tilbage og lagde den tilbage. 

Kl 22 præcist hoppede en flok svedige drenge ind i turbussen, hujende og ginene. Olivia og jeg havde sat os til at spille FIFA 2014. Vi suttede helt vildt til det, men vi hyggede os. 

Den første der hilste var Niall "Har i spist min pizza!!?" Olivia grinte hysterisk. Hvor mærkeligt at hun er så kuldret. Hun rystede så derefter på hovedet "Nej, men jeg har været lige ved flere gange." 

Efter de alle havde været i bad fik vi os alle sat i 'stuen' og hyggede os. "Så det gik godt til koncerten?" Jeg pillede lidt ved mine negle mens jeg så på Zayn. Han var enlig meget nuttet når han ikke havde voks i. Liam nikkede "I skulle havde været der! Publikum var helt vilde! Hvordan er det gået med jer?" Olivia der lige havde sat sig med en skål ostepops slikkede på sin finger og sendte ham en, nu ren thumbs up. Jeg nikkede og svarede "Fantastisk!" Harry havde sat sig med sin ipad, og for at være ærlig gjorde det mig utilpas.. Han sendte mig nogle små smil nogle gange. Jeg tog mig selv i at stirrer. Niall skreg op og rakte ud efter ostepopsene mens Olivia holde den væk fra ham "OLIVIAAAA! Du skal dele!!" eftersom Niall blev ved begyndte Olivia at hoppe tættere og tættere på mig hvor efter hun formåede at skubbe mig ned af sofaen "aargh!!" skreg jeg da jeg endnu engang landede på min lorte knæ. Jeg satte mig ned på numsen og betragtede det. Olivia stak hoved ud over sofaen og så ned på mig "Undskyyld!" råbte hun lige ind i mit hoved. Jeg så bare surt på hende da hun begyndte at flække af grin. Jeg kom på benende og humpede nogle få meter "Addison, lad mig hjælpe dig.." Harry tog mig om albuen. 

Olivias synsvinkel

Jeg løb rundt i 'stuen', den dreng skulle ikke røre mine ostepops, de var mine. Jeg havde virkelig en stor trang til at smide dem ned på gulvet også hoppe på dem, så vil han helt sikkert ikke have dem, Og så alligevel. Når jeg skal spise dem, så er de sådan helt smattet og så kommer mine finger til at lugte mere end de i forvejen gør, ad! "Olivia, giv mig så de ostepops" råbte Niall efter mig, med lidt mere seriøs stemme. Jeg rystede fjoet på hovedet og fik grinet et "nej" ud.

Er du sindsyg det er hårdt at løbe fra ham. Han er jo som en superhelt der prøver at få fat i pengene fra bankrøveren. Jeg kunne se en haltende Addison læne sig op af Harry, de var begge på vej ud i køkkenet. Jeg tænkte ikke videre over det, jeg er alt for koncentreret, Niall skal bare ikke have mine ostepops.

Okay, nu kunne jeg ikke mere, jeg tog den sidste mundfuld og gav Niall resten. Selvom der ikke var så meget tilbage virkede han glad for at få dem. Han smed sig i sofaen og kiggede på den FIFA kamp Zayn og Liam var igang med. Jeg smed mig også, jeg prøvede at falde i søvn, men kunne ikke rigtig få lov fordi Zayn og Liam råbte så meget af fjernsynet "LORTE DOMMER" "STRAFFE" de to ting blev der nok råbt 5 gange hvert, eneste, minut. Okay, måske overdriver jeg lidt, men de larmede altså helt vildt. "Hvor er Louis?" Kom det fra Nialls prop fyldt mund. "Han er i din seng og snakker med sin familie" svarede Zayn efterfulgt af et kæmpe glædes skrig fordi han endelig fik scoret. Var de her? Fedt! "Er de her?" Fik jeg spurgt. Niall stoppede alt bevægelse. Han gav mig Det-mener-du-ikke-seriøst-blikket. Jeg nikkede ivrigt. "Selvfølgelig er de her ikke, han snakker med dem, som i over telefon" han så på mig som om jeg lige var faldet ned fra månen og landet i en kæmpe kokasse.

___________________________________________________________________________

Undskyld for det sene kapitel, men jeg (Nanna) her været lettere distraheret af nogle personlige årsager. Jeg er på banen igen! Håber i syntes godt om dette. Undskylder mange gange! :)

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...