Please dont tell anyone

Addison og Olivia. To bedste veninder der får den perfekte job mulighed som journalister. De får nemmelig en mission om at få så meget sladder ud af One Direction de kan. I 3 måneder udgiver de sig for at være forfattere der skal skrive drengenes nye bog. Hvad vil der ske hvis de ikke sender sladder tilbage til chefen? Hvad sker der hvis One Direction finder ud af at de er fup? Og udvikler deres forhold sig til mare end 'Bare kollegaer'? *Vi er ikke perfekte og skriver ikke som hverken Stephenie Meyer eller John Green. Vi gør der for sjov og vi undskylder stavefejl og grammatiske fejl, men vi er jo alle mennesker og mennesker laver fejl*

13Likes
24Kommentarer
537Visninger
AA

4. Kapitel 3.

~~Kapitel 3

Olivias synsvinkel

CHIPS. DRENGEN HAVDE CHIPS! Hvis jeg havde kræfter til det havde jeg løbet op til ham og snuppet posen. Jeg samler lige nogen kræfter og så kan jeg få noget at spise. Gud hvor er jeg sulten. Først, vil jeg lig spørge om jeg må få nogen, så behøver jeg ikke at spilde nogen kræfter. "Hey, du der med chipsne" Han ignorerede mig bare og tog en kæmpe håndfuld chips i munden. Mine chips.. "Hey Chipsmand!" Skreg jeg så højt at lykkedes mig at vække resten af bussen. Jeg hørte hvert fald en eller anden jamre inde fra soveværelset.
Chipsmanden kiggede på mig med store øjne. "Øhh, jeg hedder altså ikke Chipsmand. jeg hedder Ni.." "Jeg er lidt ligeglad. Må jeg få nogen chips?" afbrød jeg ham. Han rakte posen mod mig. Jeg tog en håndfuld chips og begyndte at spise. "Undskyld" fik jeg mumlede ud af min chips invaderet mund. "Jeg plejer ikke at være sådan. Jeg er bare sulten, og træt. Jeg hedder for resten Olivia" Sagde jeg på min sødeste måde. Jeg rejste mig op og rakte håneden mod ham. Han tog imod den og svarede "Niall, IKKE Chipsmand" Der forlod et lille grin fra hans læbe da det sidste kom ud.
En tredje dreng kom fra soveværelset. Han var dækket af tatoveringer på overkroppen og det største bollehår. Han er vel pæn nok, men ikke lige min type.
"Hvad fanden.. Hvem er det det prøver at ødelægge vores søvn?"
Jeg kiggede på Addison, hun sad bare og halv imens hun hørt på min og Chipsma.. Nialls samtale. Jeg kiggede tilbage på mester bollehår. Et lille, 'blink' forlod mit ene øje som et tegn på at det var mig. Han kiggede opgivende på mig og gik så en på soveværelset som en zombi.
Niall og ham den anden vente sig om og følte efter Bollehår.
"Hey, vent!!" nåede jeg at råbe inden de lukkede døren. Igen, måske lidt for højt. Niall gik ud i gangen og jamrede et irriteret "Hvad?"

"Hvor skal vi sove, vi kan ikke bare sove her på sofaen?" Jeg kiggede spørgende på Niall. "I kan tage gæste køjerne" sagde han mens han pegede på to køjer over hinanden. "Og for resten, i havde taget vores skabe. Så nu ligger jeres tøj altså over i det hjørne der over" Han pegede på et hjørne og smed sig så i sin køje.

Addison og jeg fik os hurtigt placeret i hver vores køje og lagde os til at sove. Jeg nåede lige at mumle et "Godnat Addison" inden jeg faldt i søvn.

 

 

Addisons Synsvinkel

 

Næste morgen blev jeg vækket af en bruser der kørte på fuld drøn. Jeg vendte mig om på siden og smed puden over hovedet. Man sov overraskende godt i de små køjer. Meget bløde og varme. Efter nogle minutter besluttede jeg mig for at stå op. Hvorfor ikke? Jeg svang mine ben ud over kanten på køjen og hoppede ned. Jeg ømmede mig kort over mit knæ, om var blevet helt blåt. Satans. Niall havde rodet alle vores ting sammen i det hjørne, så vi måtte sidde og sortere i det. Jeg gik hen til de to store kufferter og  rodede efter det tøj jeg havde brugt dagen før. Så gik jeg hen til wcet og lyttede. Var personen stadig der inde? Jeg bankede forsigtigt på og rømmede mig. "Er der nogle der inde?"

Et skab blev lukket og døren låst op. Ud kom en ren og velduftende krøltop. Jeg studerede ham kort, inden jeg slog blikket ned. Hans hår var stadig vådt, flere dråber hang fra hans lange krøllede hår. "Så er der fri. Harry" Han smilede venligt og stak hånden frem, hans store hånd. Jeg tog imod den og smilede tilbage "Addison" Han havde store hænder.. Jesus. I ved vel allerede hvad man siger om store hænder ikke? ÅH NEJ! Gå væk billede!

Han slap min hånd og gik mod stuen. "Hey forresten, flot Batman nattøj!" Han grinede lavt. Jeg smuttede hurtigt ind på toilettet og smækkede døren. Jeg kunne mærke varmen stige til mine kinder. Fuck hvor pinligt, han syntes sikkert jeg er sær nu. Jeg så mig omkring, rødt gulv og vægge. Det er vel deres logo farve? Brusekabinen så fantastisk ud, med radio og hele pibetøjet. Jeg lagde mit tøj på toiletbrættet og begyndte at tage mit nattøj af.

Det varme vand var fantastisk. Det var forfriskende og afslappende. Jeg greb efter min shampoo, der duftede af lime. Det er min ynglings frygt og duft. Jeg kørte det roligt rundt i håret, mens jeg fløjtede en melodi. Jeg tog fat i brusehovedet og startede vandet ingen.

Pludselig begyndte det at svige i mit ene øje. Satans, jeg havde nok fået sæbe i det. Jeg åbnede brusekabinen og søgte i blinde efter et håndklæde. Jeg fik fat i noget der hang på væggen og tørrede mine øjne. Jeg åbnede prøvende øjnene og så ned i håndklædet. Et skrig undslap mine læber og jeg tabte det jeg troede var et håndklæde. Det var et på grønne boxers jeg havde gnedet øjne i. I bunden var der bogstaverne HS. "HARRY STYLES!!" råbte jeg af mine lungers fulde kraft. Jeg tog dem op igen og holdte dem mellem tommel- og pegefinger.

Der kom et bank på døren "Er du okay der inde?" af at dømme fra hans stemme var han blevet forskrækket. Jeg tog fat i det øverste håndklæde, tog det om min nøgne krop og stramme det. Så låste jeg op og smækkede døren lige op i ham. Hah, det fortjente han, man kan ikke bare lade sit undertøj ligge. Han gav et brøl fra sig og så såret på mig. "Hvad skulle det ti.." "Sig til mig de her er rene!" Jeg holdte dem frem mod ham. Han rystede langsomt på hovedet. EW! Jeg slap dem og tag fat i toppen af håndklædet, da jeg kunne mærke at det var ved at smutte. Jeg rystede skuffet på hovedet. "Ja sorry, men er du ikke ældre end mig? Burde du så ikke kunne gøre rent efter dig?" Jeg lagde den frie hånd i siden og så på ham. Han rystede på hoved lettere forfjamsket. Hans ansigtsudtryk ændrede sig, han var vred. "Hør her! Min bus, mine regler! Du skal ikke komme her og råbe af mig. Du er gæsten!" Han pegede på mig, bukkede sig ned, tog sine boxers og forlod gangen. Ham mumlede nogle mærkelige ord på vej mod stuen.

Morgenmad. Gud, jeg hader det måltid, Jeg har aldrig lyst til noget. Niall havde smidt nogle boller på bordet og vi sad alle og spiste, Harry var dampet af, men virkede stadig en smugle kold over for mig. Fuck det. "Nååh altså.. Siden i skal skrive en bog over os, bo med os i 3 måneder og spise vores mad vil vi godt lære jer at kende. Fortæl lidt om jer selv!" Selvfølgelig var det Liam der ville vide noget. Daddy Direction havde jeg læst engang i et blad.

Jeg kastede et blik på Olivia for at få hende til at starte, hun tykkede hurtigt af munden. Hun har altid været så glad for mad. "Jeg hedder Olivia Brown, Jeg er 19 år. Jeg er født i Brighton den 17. december 1995." Hun tog en bid mere af sin bolle, så på hver og en af os mens hun tyggede. "Jeg elsker mad, især chips." Niall begyndte at fnise "Det forklare din opførsel i nat" De smilede til hinanden "Vi bliver gode venner!" grinte han og holdte hånden ind over bordet til en high five. Jeg smilede stort og tænkte mig om "Jeg hedder Addison, Jeg er også 19 år. Jeg blev sjovt nok også født i Brighton, dog ikke den 17 december, men den 13 Januar 1995. Vi har kendt hinanden hele livet." Jeg tog noget mere af min juice. "Jeg vil gerne have en tattoo engang. Når jeg har mandet mig op til at få en, og finder ud af hvad det skal være. Jeg ved bare at jeg vil have en på håndledet." Jeg smilede tilfreds, for det var lige præcis det jeg ville, have en tattoo. "Jeg kan da hjælpe dig med at finde din tattoo?" Det var Louis der smilende svarede. Han drejede sin højre arm så vi kunne se hans underarm. Han pegede stolt på en lille tændstikmand der stod på skateboard "Jeg her selv tegnet denne her!" Jeg nikkede "Cool!" Og blinkede til ham.

Det var ved at blive op på eftermiddagen og vi hyggede os enlig bare med at lære dem lidt bedre at kende. Pludselig sagde Harry "Vi skal faktisk snart ud til O2 Arena. Jeg tænker at pigerne bliver her? Så kan i altid komme med en anden gang?" Han kiggede direkte på Olivia der lå henslynget i sofaen med en PS3 controller og spillede Fifia mod Louis. Mon han stadig er sur..? Olivia nikkede bare med fuld koncentration på fladskærmen.

 

_________________________________________________________________________



Jeg kom til at tænke på at vi ikke har præsenteret os. Jeg hedder Nanna og har brugeren BeCreepy her inde. Munkana hedder Malene. Malene er 14, bliver 15 i december. og jeg er 15. Malene har fundet på hele historien. Vi skriver den sammen. Jeg (Nanna) Fra Addison synsvinkel og Malene fra Olivia synsvinkel. Vi håber i kan lide den. Undskylder allerede for kommafejl og lign. Kh Nanna og Malene. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...