Please dont tell anyone

Addison og Olivia. To bedste veninder der får den perfekte job mulighed som journalister. De får nemmelig en mission om at få så meget sladder ud af One Direction de kan. I 3 måneder udgiver de sig for at være forfattere der skal skrive drengenes nye bog. Hvad vil der ske hvis de ikke sender sladder tilbage til chefen? Hvad sker der hvis One Direction finder ud af at de er fup? Og udvikler deres forhold sig til mare end 'Bare kollegaer'? *Vi er ikke perfekte og skriver ikke som hverken Stephenie Meyer eller John Green. Vi gør der for sjov og vi undskylder stavefejl og grammatiske fejl, men vi er jo alle mennesker og mennesker laver fejl*

13Likes
24Kommentarer
536Visninger
AA

3. Kapitel 2.

~~Kapitel 2

 

Olivias synsvinkel

 

Nu var der ikke længe til at min mor skulle køre os ud til hotellet. Det hotel som One Direction havde overnattet på i nat. Hvordan mon de er? Måske er den slags kendte der er helt nede på jorden, men de kunne også være det stik modsatte.

Det eneste jeg ved om dem er at de blev dannet i X-factor i Storbritannien. Jo, så ved jeg selvfølgelig også hvad de hedder, Harry, Zayn, Louis, Niall og Liam. Hvordan de ser ud har jeg ingen ide om.
 Der hvor Addison og jeg kommer fra er de ikke særligt kendte. Vi ved jo godt hvem de er hvis folk siger 'One Direction'.

Jeg tror aldrig jeg har været så nervøs i hele mit liv! Det at vi skal være undercover, jeg ved ikke rigtig hvad jeg synes om det. Addison er sikkert helt vild over det, hun virker hvert fald ret ligeglad med det hele, men sådan er hun bare. Jeg kan huske engang da vi skulle på lejertur i 9. klasse.  Wow, det endelig ved at være mange år siden. Nå men hvert fald, så skulle vi dele værelse med de to mest sexbombede, snoppede og mest irriterende på hele planeten. Ja, bare deres navne er så klamme at jeg ikke engang kan nævne dem uden at kaste op. 
Selv der tog hun det stille og roligt, hun var bare som hun plejede. Det var lidt underligt, men ja det er Addison vi taler om ikke?


Addison havde nu brugt 25 minutter inde på badeværelset, og jeg har skulle tisse de sidste 20 minutter. Ikke bare lidt tisse, men tisse altså som i rigtig meget tisse!! 
"ADDISON!! Jeg skal tis!!!" Skreg jeg med mine fulde lungers kræft gennem døren. "Kan du ikke bare tage det andet?" Sagde hun irriteret tilbage. Jeg rullede med øjnene og bankede på døren. "Det andet? Er du skudt, vi er jo ikke hjemme ved dig.. Kan jeg ikke bare komme ind til dig?" 
Døren åbnede og en sur Addison med morgenhår på den eneside og glat på anden. "Her sure gris. Det er dit. Så bliver jeg bare færdig her ude" Hvor kom den lige fra? Hun gik ind på mit værelse og jeg trådte ind på toilet og gjorde de ting jeg nu skulle.
 Da jeg var færdig gik jeg forsigtigt hen til døren til mit værelse. Jeg bankede på døren og åbnede "Jeg kommer ind n..... Wow, noget fedt tøj! Hvornår har du lige fået det?"

 

"Jo altså du kender min kusine ik'?" Jeg nikkede, " hun arbejder for Ootdfash. Så jeg får en masse tøj gratis" Jeg stod med store øjne. Gid jeg også havde sådan en kusine.. Mine kusiner er 4 år yngre end mig. Det bare mega fedt når man er til familie fester. Mærk ironien..

"Piger vi skal af sted nu!" Min mor råbte fra stuen. "Okay, vi kommer om lidt" råbte jeg tilbage og skynde mig at pakke min sidste par sko ned i tasken. "Hvad er det endelig vi skal?" Spurgte Addison nysgerriget. Jeg kiggede på hende med store øjne.. Havde hun overhovedet ikke hørt efter igår? Åbenbart ikke. Thh typisk Addison..

"Jesus.." Hviskende jeg irriteret "Vi skal finde sladder om drengene, altså One Direction, men de tror vi er forfattere der skal skrive en bog om dem" jeg rullede øjne af hende og gav hende en blid lammer på skulderen.

"PIGER!" kom det igen for stuen. Addison og jeg løb med vores tasker. 2 kufferter og 1 håndtaske hver. Vi steg ind i bilen og kørte mod hotellet det lagde 60 km. væk.

Der var ingen af os der sagde et ord i bilen. Eller retter sagt, der var ingen af os 2 der sagde et ord. Min mor, ja hendes mund kørte på fuld drøn. Hvis vi kørte lige så stærk som min mors mund gjorde, ville vi være det på 6 sekunder.

Hun førte nærmest en samtale med sig selv. Du ved godt hvordan mødre er når de skal aflever dig et sted. "Det bliver spænende hva'? Jo det tror jeg det gør" de afslutter alle deres egne spørgsmål og regner med at man alligevel vil svare det samme. Jeg hader det..

Er din mor ikke også sådan? Hvis ikke er du godt nok heldig! Skal vi bytte mødre?

*********

Vi var endelig ankommet til hotellet. Vi tog vores kufferter ud af bilen. Jeg skubbede nærmest min mor og hendes røde Masta væk fra parkeringspladsen. Hun skulle bare ikke være pinlig! Nu var det bare at vente på at deres bus ville komme.
Tik tak, tik tak, tiden gik langsomt. Jeg ville bare gerne have det her overstået. Jeg brød mig ikke rigtig om det. "Altså, Olivia. selvom de er kendte må de altså også gerne være her til tiden" Grinede Addison. Jeg nikkede og grinede med.

Nu havde vi ventet i 10 minutter. og den lorte bus var ikke kommet endnu.. Jeg overvejede at gå.. men det gik nok ikke. 
"DYT DYT" lød det da bussen drejede om hjørnet. "Så nu kommer bussen" sagde jeg udmattet til Addison. "Ja det var fandme også på tide!" grinede hun tilbage og skubbede mig hen mod bussen.
Det første vi møder er en kæmpe mur af mandehørm og parfume. Kæft hvor det stank.. "Det her tegner ikke godt" Addison kiggede på mig og sagde så  "Når vi kommer hjem kræver jeg erstatning. Min lugtesans er ødelagt nu" mens hun sendte mig sit 'geni-nik'. Jeg kunne ikke lade hver med at grine. Døren blev åbnet til bussen og vi trådte ind "Erstatning? Seriøst" Jeg knækkede sammen af grin og måtte støtte mig til mine knæ. Da vi var færdige med vores lille grineflip besluttede vi os at gå i mod det der så ud til at være sove gangen. "Olivia, helt seriøst hvad har vi sagt ja til? Skal vi sove i de her små hængekøjer med et gardin for i 3 måneder?" Hun kiggede opgivende på mig og undersøgte det røde gardin. "Det håber jeg ikke" svarede jeg og begyndte at pakke mit tøj ud og ind i et lille skab under  en af køjerne.

Vi besluttede os for at undersøge resten af bussen. Vi så en mellemstor sofa i den anden ende af bussen. Det måtte vel være deres opholds rum eller stue? Vi smed os ned i den og begyndte at æde nogen chips vi fandt i køkkenet.

 

***********

Addisons synsvinkel 

Okay, der falder en dinosaurer ned fra himmelen. Det er altså underligt. Jeg har set mange ting, men ikke lige det her.
Wow. WTF?! Den begyndte at løbe imod mig. "Arrrhg, løøøb!" skreg jeg. Jeg løb alt hvad jeg kunne mod en kæmpe bygning. Det lignede lidt en koncertsal af en slags.
Jeg rev døren op og smækkede den så hurtigt efter mig at jeg var lige ved selv at komme i klemme! Jeg drejede hurtigt om på hælen. Væk fra lyden af klør mod metal. Jeg nåde dog ikke langt før jeg endte med røven nede på det kolde betongulv. "Av, hvad skulle det til for?" Sagde jeg og rejste mig for at børste min bagdel ren. Jeg var styrtet lige ind i en stor mand, der mest af alt ligenede en sikkerhedsvagt. Han var nok 6 gange så stor som mig. Jeg gav ham elevator blikket.  "Nå hvad så kæmpe?" spurgte jeg flabet og glemte alt om det monster jeg lige var løbet fra. Han svarede ikke, men tog fat i en tot af mit hår og rev til. Jeg gav at skrig fra mig, men manden forsatte. Forgæves prøvede jeg at stoppe ham ved at banke på hans hånd.

Jeg satte mig pludselig op. Drømmen var væk og jeg sad nu kun i den halvt belyste stue i den store røde bus. Jeg så mig over skulderen. Olivia sov sødt på den bløde sofa. Jeg trak min mobil op af lommen og så på klokken som fortalte mig at klokken var omkring 2 om natten. Jeg rystede på hoved for at se om jeg kunne ryste den drøm ud af mit hoved. Den havde været så mærkelig. Jeg rejste mig op for at gå i seng, men klodset om jeg er bankede jeg mit knæ lige op i stuebordet "FUCK!" Jamrede jeg og dumbede tilbage i sofaen så Olivia lavede et grynt og satte sig op. "Hvad sker der?" mumlede hun mens hun gned sig i øjet. Jeg så bare irriteret på mit knæ som dunkede. Der ville sikkert komme et blåt mærke. SATANS! Pludselig var der lyde fra sove gangen "Vas happening!?" lød en hæs stemme. Noget tyder på at han nok sov inden jeg begyndte at skrige op. Ups... Der efter lød der en lyd af noget der lukkede, efterfuldt af et bump og skridt. Jeg holde vejret. En sorthåret høj dreng kom gående ind i stuen i t-shirt og et par boxers. Ja, han må havde sovet. Han rømmede sig "Velkommen." Han nikkede i vores retning, som en hilsen. Vi var som forstenet. Ja, jeg kunne ikke engang høre Olivia trække vejret? Måske holde hun også vejret ligesom jeg? "Altså jeg ved ikke med jer, men jeg syntes det er sent og jeg hader at blive vækket." Han lagde armene over kors "Så kunne i ikke være søde små piger og skrue ned for jeres larm?" Han smilede ironisk og forlod stuen igen. En ny drengestemme kom til "Zayn hvad går der af dig!" Denne stemme var grødet, ja det lød næsten som om han havde munden fuld af mad. Den nye dreng kom til syne og rigtigt nok stod han med en håndfuld chips. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...