Please dont tell anyone

Addison og Olivia. To bedste veninder der får den perfekte job mulighed som journalister. De får nemmelig en mission om at få så meget sladder ud af One Direction de kan. I 3 måneder udgiver de sig for at være forfattere der skal skrive drengenes nye bog. Hvad vil der ske hvis de ikke sender sladder tilbage til chefen? Hvad sker der hvis One Direction finder ud af at de er fup? Og udvikler deres forhold sig til mare end 'Bare kollegaer'? *Vi er ikke perfekte og skriver ikke som hverken Stephenie Meyer eller John Green. Vi gør der for sjov og vi undskylder stavefejl og grammatiske fejl, men vi er jo alle mennesker og mennesker laver fejl*

13Likes
24Kommentarer
538Visninger
AA

2. Kapitel 1.

~~Kapitel 1

 

Addisons synsvinkel


Nu stod vi der, på vej op til alle journalisters store drøm i nok den dyreste elevator i verden. Alle vores tidligere studiekammerater blev brand misundelige da vi fortalte dem om vores nye job vi havde skaffet os kort efter eksamenerne. Da vi fandt ud at vi skulle arbejde for Amerikas største sladderblad, ’What people think’ skreg vi begge som små piger.
”ADDISON!” Olivas stemme rungede gennem mit hoved. ”Har du overhovedet hørt et ord af hvad jeg har sagt til dig?” Jeg rystede på hovedet og så mistroisk på hende. ”Det var heller ikke så vigtigt. Jeg fortæller det senere” 
Lige efter hun afsluttede hendes sætning sagde en dame over højtalerne ”De er nu ankommet til Deres ønsket etage” Før var der en hyggelig, men irriterende klassisk elevatormusik.
Dørene åbnede med en pling lyd. Vi trådte ind i et stort stillet rum. Jeg kiggede rundt i rummet og så et stort sort bord hvor en dame stod og ventede på os. Hun havde den strammeste og mest ned ringende blå kjole på, jeg nogensinde har set.
”I må være Mrs. Brown og Mrs. Jones?” Jeg kunne se ud af øjenkrogen at Olivia nikkede stille og gik forsigtigt frem. Jeg valgte at følge efter hende, mest fordi det ville se dumt hvis jeg bare stod helt alene tilbage i det store lokale. Sååå jeg valgte at følge efter.
Hun førte os gennem et kæmpe rum fyldt med en masse arbejdende journalister. Det lød næsten som en bikube. Ja det lød næsten som arbejdsbier med alt den tasten på deres tastaturer. Jeg ved ikke om i kan forstille jer det? Du kender godt den lyd tastaturet siger når du skriver på din computer. Jep, gang den lyd med 67.000, så har du cirka en fornemmelse af lyden. De var alle sammen vildt fint klædt på. Mændene flotte grå og sorte jakkesæt. Damerne havde fine kjoler eller nederdele med en flot top eller trøje. Jeg troede lige et kort øjeblik at jeg var til middag med dronningen, eller til en fin galla. Det var helt vildt så pæne de var.
Jeg kiggede på Olivia som allerede kiggede på mig med sine store grå bambi øjne. Vi nikkede og vidste begge to godt hvad det betød. ”Vi passer ikke ind her”
Damen gik mod en stor dobbelt dør som sikkert første ind til vores chef.
"Bare sæt jer her, Mrs. Clounm kommer om lidt" Hun pegede på to stole foran et skrivebord og gav tegn til at vi skule sætte os. Vi satte os og hun forsvandt hurtigt.

"Hvad laver vi overhovedet her?" sagde Olivia da vi havde sat lidt uden at sige en lyd. "Altså, vi har trods alt uddannet os som journalister. Vi skal nok skrive en eller anden artikel om tøj eller den slags"  svarede jeg efterfuldt af mit 'geni-nik' som jeg kalder det når jeg for engang skyld føler mig klog.
 

Der var en akavet stilhed mellem os. Det lignede os ikke. I skolen snakkede vi hele tiden. Jeg tror vores lære blev ret træt af os til sidst. 
For mig føles det som 100 år før hun kom, men der gik nok kun 2 minutter. gud hvor var jeg nervøs.

Mrs. Colunm kom gående ind i rummet. Hun var helt klædt i pink. Pink, pink, pink, over det hele. Da jeg så hende kom jeg til at tænke på Effie fra 'The hunger Games'. Hende der trækker lod om hvem der skal med i spillet.
"Hva' så tøser?!" Tøser? What?! Nu jeg forvirret? Burde hun ikke være sådan en fin dame der kun siger de rigtige ting? som f.eks. "Goddag De Damer" 
Nu kan jeg da ikke tænke på andet en det. Flot Addison. Ja, jeg ved hvad du tænker ' Hun bliver let distraheret'. Det har jeg altid haft let ved at blive. 'Nu kommer du ikke til at høre noget af det hun siger i løbet af det her møde' sagde jeg til mig selv og så lidt rundt i rummet. Jeg får bare Olivia til at fortælle mig det senere. Jep, god ide. Gud hvor er jeg klog. Det sådan vores forhold funger. hun lytter, jeg taler. når jeg gider. Det fortjener et 'geni-nik'.
Hov, fuck.. de kigger på mig. kom det på det forkerte tidspunkt? Det må det have gjort. Flot Addison.

Jeg hørte da lidt af deres samtale. Cirka sådan her lød det for mig: "bla bla bla bla, hemmelig, bla bla bla bla bla vigtig, bla bla bla bla, sker dem noget slemt bla bla bla bla undercove bla bla bla i morgen tidligt" Ja det var det jeg hørte.
Det sidste jeg husker er at Mrs. Colunm  sagde var at vi skal pakke til 3 måneder og at vi skal af sted i morgen, men hvor hen, hvorfor og hvad vi skulle der fangede jeg ikke.

 

 

_______________________________________________

Så, der kom det første kapitel. Håber i kunne lide det.
I må meget gerne skrive i kommenaren hvad i syntes.

Undskyld at det ikke blev så langt, det er bare sådan en lille indledning til historien :)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...