Love at first touch - Minhoon fanfic [PÅ PAUSE]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 aug. 2014
  • Opdateret: 12 aug. 2014
  • Status: Igang
Englen Minhyuk bliver sendt til jorden som straf og ender med at blive fanget der. Uden nogen måde at komme tilbage til himlen eller kontakte hjælp bliver Minhyuk tvunget til, at finde noget at fordrive tiden med. Og han finder den perfekte måde, da han møder mennesket Ilhoon. Ilhoon har nok med problemer og skubber altid folk væk fra sig, men vil Minhyuk kunne slå hul på overfladen? Eller vil Ilhoon skubbe Minhyuk væk ligesom han gør med alle andre? Og har en engel virkelig lov til at være sammen med et menneske? Mit bidrag til Halo konkurrencen.

9Likes
15Kommentarer
560Visninger
AA

2. Strandet

  På en bænk i en tilsyneladende tom park, sad der en engel og kiggede ned på et timeglas. Engel virkede trist og på en eller måde rastløs, og det så ud som om han ikke vidste hvad han skulle gøre med timeglasset i hans hånd.

  Dette timeglas, var det vigtigste eje for en skytsengel. Det var hele deres liv, eller faktisk, hele menneskets liv. For dette timeglas ville vise et bestemt menneskes fødsel, død og de tre vigtigste ting der ville ske i den persons liv, alle de tidspunkter skytsenglen skulle være til stede.

  Det var meningen timeglasset skulle vise ham, hvornår han det var nødvendigt for ham, at tage til menneskeverdenen, for at se det menneske han passede på og sørge for at tingene gik ordentlig.

  Men… Der var gået noget galt med hans timeglas…

  For det burde være tomt nu, alt sandet burde have gået fra den øverste skål til den nederste. Alt tiden burde være gået, fordi…

  Minhyuk flyttede sit blik fra timeglasset og kiggede hen på avisen der lå ved siden af ham. På forsiden var der et billede af en forulykket bil, ruden var smadret, det samme med en af forlygterne. Der var intet blod på billedet, men det behøvede der ikke at være for, at fortælle hvilken forfærdelig ting der var sket, fordi lige ved siden af stod overskriften: Ung kvinde dræbt af en flugtbilist.

  Han havde læst artiklen, selvom han allerede kendte alle detaljerne. Allerede havde set bilen foran ham og allerede havde set, hvad der skete da bilen sammenkolliderede med det uvidende offer.

  Minhyuk havde været mere chokeret som kvinden selv, da hun så bilens forlygter der nærmede sig hende med kraftig hastighed.

  Det var egentlig utroligt hvor hurtigt det var sket, den ene øjeblik havde han stået fredelig på den anden side af gaden, hvor han holdte øje med hende og det næste lå hun kvast under en bil. Det var mærkeligt endelig at se hvor skrøbeligt menneske livet var, da det var noget man nemt kunne glemme som engel.

  Men spørgsmålet var, hvad skulle Minhyuk gøre nu? Hvad kunne han gøre? Eunkwang havde sørget for at han ikke ville være i stand til at bruge sine kræfter for at tage hjem og han kunne heller ikke kontakte nogen, for den eneste Minhyuk kendte i menneskeverdenen var lige død og han kunne umuligt finde nogen andre engle. Engle var nærmest umulige at finde i menneskeverdenen fordi de gemte sig og snakkede aldrig højt om deres sande skikkelse. Desuden kunne engle gøres sig selv usynlige, både for mennesker og andre engle.

  Så det betød at Minhyuk var fanget i menneskeverdenen indtil Eunkwang opdagede, at Minhyuk havde været der lidt for længe eller indtil timeglasset begyndte at virke igen…

  Hvilket nemt kunne betyde at han skulle bruge flere årtier på jorden.

  Det er da ikke så slemt, det var det du gerne ville have, ikke sandt?

  Minhyuk bandede over sin egne tanker. Sådan burde han ikke tænke! Han havde fejlet som en skytsengel, for fanden da!

  Dog kunne han ikke lade være med, at glæde sig over at han endelig fik noget tid, hvor han ikke behøvede, at være en engel. Noget tid til, at opføre sig som et menneske. Noget tid, hvor han endelig kunne være fri.

  En ting han altid havde længtes efter.

  Det var en forfærdelig tanke, men han kunne ikke lade være med at takke mennesket for at dø… Hvordan kunne han overhovedet være en engel, hvis han tænkte sådan?

  Et eller andet sted følte Minhyuk sig egentlig ikke som en engel, men som et menneske der var blevet misplaceret. Fordi han var sikker på, at han ikke var skabt til, at være en engel.

  Og nu havde han chancen for, at finde ud om han kunne finde ud af, at leve efter menneskernes regler.

  Minhyuk rejste sig, gemte timeglasset væk i hans lomme og begyndte at gå.

  Han havde besluttet sig, at komme videre. Seoul var en stor by og han havde en del tid, at udforske den i.

  Dog havde han stadig denne gnavende fornemmelse, men han ignorerede den, fordi han vidste det var tabet, der gik ham på. Tabet der kort sagt gjorde ham til en intet betydende person… En værdiløs engel…

  Han rystede sit hovedet, det var med at nyde den frihed han havde, mens han kunne.

  Desuden kunne kun forestille sig, hvordan Eunkwang ville reagere, når han fandt ud af hvad der var sket. Han gøs ved tanken. Det ville nok ikke blive rart.

_._._._._._._

 

A/N: Håber I kan lide kapitlet ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...