Remember me (Michael Clifford Fanfiction)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 aug. 2014
  • Opdateret: 13 apr. 2015
  • Status: Færdig
Det er 2éren af "You are who you are" (hvis du ikke har læst den vil Jeg nok forslå at du læser den så den er lidt nemmere at forstå) Amnesia har mistet hukomelsen, Michael står alene med deres barn. Michael og Amnesia har ikke set hinanden i 7 år, men hvad sker der når de ser hinanden igen? Vil der ske noget eller vil de frastøde hinanden med det samme? Denne historie kommer ind på kærlighed, sorg, vrede og rygter

6Likes
5Kommentarer
2616Visninger
AA

6. Sydney

I Will find you

I promise

-Amnesia Nielsen

2o timer senere

Jeg er lige landet i Sydney og Jeg føler allerede at Jeg er faret vild, Jeg kan vidst stadig ikke huske hvor Michael bor, men det må der jo være nogle der gør.

”AHHHHHH, AMNESIA, DET ER AMNESIA” lød der pludselig og 3 piger på ca. 15-16 år kom løbende hen til mig og nærmest krammede mig ”hvad laver du her? Burde du ikke være i Danmark? Må Jeg få et billede med dig? ” sagde den ene meget hurtigt som om det var hende sidste sætning ”Rolig træk vejret, Jeg er ikke nogen speciel, hvorfor vil du have et billede med mig? Michael og Jeg er jo ikke sammen mere” ”Okay tak, du var det bedste der var sket for ham, vi er dine største fans” ”Er jeg? Har Jeg fans? Ej hvor cool! ” ”Ja du er, ja der er ca. 7000 medlemmer i vores fangruppe for dig” ”7000? wow” ”og det er kan en, du har masser fans selv efter 5 år, hvordan har Hope det? ” ”Wow jeg ved ikke hvad Jeg skal sige, hun har det godt” ”Det var godt må jeg få et billede med dig? ” ”Selvfølgelig” Jeg stillede op til et billede så de alle kunne få et billede ”Tak, vi elsker dig, selv om i ikke er sammen mere” ”Tak, Jeg elsker også jer”

Da pigerne var gået kom Jeg i tanke om at Jeg var faret vild da det begyndte at regne, Jeg havde ikke rigtig nogle steder at tage hen så Jeg tog hen til den nærmeste bus station, da en pludselig prikkede mig på skulderen, Jeg kiggede op og så det var en pige med langt sort hår

 

 ”Hej, har du brug for hjælp? ”Øh, hvis du ved hvor Michael Clifford bor så ja” sagde jeg smilene til hende ”Nej desværre, men vil du ikke med mig hjem? Så behøver du ikke at sidde ude i regnen” ”Jeg ved ikke rigtig” ”Kom nu Jeg spiser dig ikke” ”Okay så men Jeg vil altså ikke være til besvær” ”bare rolig det er du ikke” ”okay men mange tak” ”det var så lidt, hey hvad hedder du? ” ”Amnesia, hvad med dig? ” ”Hope” ”Ej det hedder min yngste datter også” ”Ej hvor sjovt, din yngste? hvor mange har du? ” ”Jeg har 2 døtre” ”Hvor gamle er de? ” ”Den ældste er lige blevet 5 og den yngste er 3” ”ej du må virkelig undskylde jeg stiller så mange spørgsmål, Jeg har bare altid ønsket mig at få mine egne børn” ”Kan du så ikke bare få nogle? ” ”Jeg er steril, så nej det kan jeg ikke” ”Ej det er Jeg ked af” ”Det er okay, men hey Amnesia, der er en fest henne af gaden vil du ikke med? ” ”okay” ”yay”

Vi havde været til festen i ca. 4 timer og Hope havde forladt jorden for længst, så Jeg sad oppe i baren alene, da en kom hen og prikkede mig på skulderen, ”Hej vil du danse? ” ”Undskyld, men jeg har en kæreste, eller det har Jeg ikke” ”Fortæl mig om det, for resten Jeg hedder Jack” ”Amnesia, det er lige meget” ”så lad mig i det mindste købe dig en drink” ”så lad da gå” han viskede et eller andet til bartenderen, men det gør det ikke noget, og så gav han mig drinken, Jeg drak den og Jeg blev pludselig vildt træt, det sidste Jeg hørte før alt blev sort var ”Tak Hope, Jeg tager hende med hjem”  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...