Remember me (Michael Clifford Fanfiction)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 aug. 2014
  • Opdateret: 13 apr. 2015
  • Status: Færdig
Det er 2éren af "You are who you are" (hvis du ikke har læst den vil Jeg nok forslå at du læser den så den er lidt nemmere at forstå) Amnesia har mistet hukomelsen, Michael står alene med deres barn. Michael og Amnesia har ikke set hinanden i 7 år, men hvad sker der når de ser hinanden igen? Vil der ske noget eller vil de frastøde hinanden med det samme? Denne historie kommer ind på kærlighed, sorg, vrede og rygter

6Likes
5Kommentarer
2603Visninger
AA

19. Michellas synsvinkel

 

Michellas synsvinkel

Jeg ved ikke hvor lang tid, Jeg har sat her,

Måske er den en uge, måske en måned,

Men hvem ved også det når man er fanget mod sin vilje og ikke kan gøre noget ved det?

-Amnesia Nielsen

Det er nu 2 uger siden at mor forsvandt, Jeg ved ikke hvad der er sket og Jeg vil rigtig gerne vide det, men far vil ikke fortælle mig og Hope det.

Mig og Hope er alene hjemme fordi far er i studiet, så Jeg må passe på Hope....yay

2 timer senere

Far var endelig kommet hjem og Jeg var ude at gå med Molly. Vi var nået til hundeparken hvor Molly kunne løbe og lege alt det hun vil.

Jeg stod i mine egne tanker da Jeg kunne høre en mand råbe og Jeg kiggede hurtigt bag mig hvor Jeg kunne se Molly stå og knurre af ham. Jeg gik hurtigt over mod dem og sagde ”Molly! Stop det! Lad ham være” Molly gik hurtigt om bag mig med halen mellem benene, Jeg kiggede op på manden igen og sagde ”Det må du virkelig undskylde, det gør hun normalt aldrig” han gav mig elevaterblikket og begyndte at tale ”Det er helt okay, Hey hvor gammel er du så? ” Jeg kiggede underligt på ham og svarede efter lidt tid ”15”Okay, Hey skal Jeg ikke køre dig hjem? ” ”Nej tak, mine forældre har altid lært mig at Jeg ikke må tage med fremmede uden at de kender dem” ”Nej, bare rolig, din far og Jeg er gamle venner” ”Nej tak” sagde Jeg hurtigt og prøvet at gå væk, men der var en der tog fat i mit håndled, Jeg kiggede tilbage og så manden fra før. ”Når, men du har ikke noget valg, kom her din lille møgunge” Jeg begyndte at skrige og alt det man gør når man går i panik. Molly kom løbende og gøede og prøvede at bide efter ham. Men han sparkede hende i hovedet, som gjorde at hun blev bange og lagde halen mellem benene og begyndte at pive.

Manden tog hårdt fat i mig og begyndte at rive i mig, og selvfølgelig fulgte Molly efter.

Han tog mig med hen til en sort varevogn, åbnede den op, og smed mig ind og bag efter Molly ind.

 

A/N Jeg er virkelig ked af at Jeg ikke har skrevet i utrolig lang tid, men skal gøre mit bedste for at skrive mere ofte.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...