Remember me (Michael Clifford Fanfiction)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 aug. 2014
  • Opdateret: 13 apr. 2015
  • Status: Færdig
Det er 2éren af "You are who you are" (hvis du ikke har læst den vil Jeg nok forslå at du læser den så den er lidt nemmere at forstå) Amnesia har mistet hukomelsen, Michael står alene med deres barn. Michael og Amnesia har ikke set hinanden i 7 år, men hvad sker der når de ser hinanden igen? Vil der ske noget eller vil de frastøde hinanden med det samme? Denne historie kommer ind på kærlighed, sorg, vrede og rygter

6Likes
5Kommentarer
2611Visninger
AA

10. Genforeningen

“I do really want to forget you

But I can´t”

-Michael Clifford

5 år senere

Michaels synsvinkel

Det er 5 år siden at Amnesia og Jeg kom op at skændes, Jeg har også mistet Michella, kommunen kom og tog hende, de sagde Jeg ikke kunne finde ud af passe på hende, så hun bor hos Amnesia nu, Jeg tænker hver eneste dag på hvem der kunne have sagt det til kommunen, måske var det Amnesia, måske hun ville have hende for sig selv. Men Jeg ved det ikke.

Jeg sidder og kigger på billederne af Michella og mig på min mobil

Jeg kan ikke klare det mere, hun var den eneste Jeg havde tilbage, men det er ikke kun Michella Jeg savner, Jeg savner virkelig også Amnesia, gid hun havde fortalt mig det i stedet for, så havde vi sluppet for det her. Jeg vil virkelig gerne glemme hende, men Jeg kan ikke, Jeg prøver at skrive til hende, bare hun har det samme nummer.

Amnesias synsvinkel  

Der er gået 5 år, gud hvor Jeg savner ham, Michella er også begyndt at bo hos mig, Jeg ved faktisk ikke hvorfor, men Jeg kun der var en person der ringede til mig og sagde Jeg skulle komme ned på kommunen og hente hende. Men ja.

Mine tanker blev afbrudt af min mobil, det var Michael

Him <3= Michael     Mig= Amnesia

Him <3: Hej, hvad laver du lige nu? J

Mig: Ikke rigtig noget, hvorfor? J

Him <3: Har du måske mulighed for at komme over til mig så vi kan tale? J

Mig: Okay, det kan Jeg vel godt, så ses vi J

Him <3: Ja vi gør J

Jeg gik over efter min jakke og tog afsted mod hans hus, når ja har Jeg sagt, Jeg bor i Australien med Michella og Hope, det kan godt være Michella ikke må bo hos ham, men han skal da have lov til at se hende.

Da Jeg var nået op til hans hus, havde han allerede åbnet døren og stod i døråbningen, han gik over mod mig og krammede mig og sagde ”Hej, det er godt at se dig” ”ilm, du ligner dig selv” ”Det gør du også, vent du har taget lidt på” ”Hey, det siger man altså ikke til en kvinde, hvad nu hvis Jeg fik spiseforstyrrelse nu? ” ”Det er en god måde du har taget på” ”aw, du er heldig Jeg kender dig bedre end du selv gør, ellers havde Jeg smadret dig” ”prøv bare” ”okay, det gør vi næste gang vi ses, men hvad var det du ville tale om? ” ”Altså Jeg vil virkelig gerne glemme dig men” ”Jeg vidste det, bare sig du ikke vil se mig igen” ”Amnesia, lad mig tale færdig, Jeg ville gerne glemme dig, men Jeg kan ikke, ved du hvorfor? ” Jeg rystede på hovedet som svar ”Fordi Jeg elsker dig, selv dine fejl, som at du kan snorke med åbne øjne, du kan lide at tage mine ting og værst af alt du spiser min pizza, men det er også det der gør dig så speciel, kan vi ikke starte forfra og måske komme sammen igen? ” ”Mmmmh nej” ”Hvad? Men Amnesia” man kunne virkelig bare se han fik tåre i øjnene og så kom det bare ”Så det vil sige Jeg har stået i måske 15 minutter og erklæret min kærlighed til dig, og Jeg vil glemme alt om det med de fyre og alle de ting vi har gjort og så siger du nej? ” ”Michael rolig” ”hvordan kan Jeg det når du er så s… ” ”hold nu bare mund og kys mig” ”må Jeg virkelig? ” spurgte han med det blik han gav mig efter vores første date ”ikke hvis du fortsætter” ”okay” og så kyssede han mig, så ender vi med at leve lykkeligt til vores dages ende og for 50 små unger, okay slut med det eventyr noget, men ja.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...