Remember me (Michael Clifford Fanfiction)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 aug. 2014
  • Opdateret: 13 apr. 2015
  • Status: Færdig
Det er 2éren af "You are who you are" (hvis du ikke har læst den vil Jeg nok forslå at du læser den så den er lidt nemmere at forstå) Amnesia har mistet hukomelsen, Michael står alene med deres barn. Michael og Amnesia har ikke set hinanden i 7 år, men hvad sker der når de ser hinanden igen? Vil der ske noget eller vil de frastøde hinanden med det samme? Denne historie kommer ind på kærlighed, sorg, vrede og rygter

6Likes
5Kommentarer
2621Visninger
AA

2. Det nye liv

”Sometimes we do things that we regret”

-Amnesia Nielsen

 

Michael´s synsvinkel

Der er gået 7 år, Amnesia kan stadig ikke huske Michella og mig, så Michella bor hos mig i Australien, Amnesia bor stadig i Danmark så hun ser kun Michella 1 gang om ugen, når ja Amnesia er blevet mor igen med hendes nuværende kæreste Mads, Ja ham hun troede hun stadig kom sammen med da hun kom ud for ulykken, sammen har de så fået deres datter Hope, hun er lige blevet 5 år, så ja………

Michella er for alvor begyndt at ligne Amnesia,

Det er rigtig svært at se på hende når hun minder mig om Amnesia, men Jeg elsker Michella rigtig højt, Jeg gør virkelig mit bedste for at være der for hende, nu hvor Jeg skal være begge hendes forældre….

 

Amnesia´s synsvinkel

Jeg sidder på min terrasse i København, Mads er på arbejde så Hope sidder ude ved mig.

Jeg er lige blevet ringet op af Michael, ”Hvorfor får Jeg det altid så dårligt når Jeg taler om ham? ” men han ringede fordi Michella gerne ville tale med mig, vi fik en rigtig lang samtale, hvor Hope og Michella snakkede sammen (De har aldrig mødt hinanden før, Mads vil ikke have det, ved ikke hvorfor) , Jeg ved godt Jeg ikke er den bedste mor for hende når Jeg kun taler med hende i telefonen, og ser hende én gang om ugen, ja jeg kalder mig for hendes mor, da Michael ville bevise at hun var mit barn, så vi tog en dna test, der så viste hun var mit barn, og han var faren.

Nu hvor vi taler om dem så er Jeg faktisk begyndt at savne dem, og Jeg ville aldrig sige det her til Mads, men Jeg tror faktisk Jeg er begyndt at få følelser for Michael, Jeg ved virkelig ikke hvad han har gjort og hvad der går af mig, men det er sikkert bare en face Jeg skal igennem, Mads har også friet til mig, Jeg har ikke svaret ham endnu, men Jeg siger Ja til ham, Jeg skal bare have tid….

”Mor, hvad tænker du på? ” Spurgte Hope lige pludselig

”Mor tænker bare lige på noget skat”

”Hvad? ”

”Michael, Michella og vores fremtid som en rigtig familie”

”Er vi ikke en familie nu? ”

”Jo, skat, men vores fremtid sammen”

”Nuarh, Hvad med Michella og Michael”

”Hvad er der med dem? ”

”Du tænker på dem? ”

”Ja, altså hvad Jeg skal gøre, fordi Jeg er jo ikke kun din mor, men jeg er også Michella´s mor, og Jeg føler mig ikke rigtig som en god mor over for hende”

”Jeg syntes du er en god mor”

”Tak skat, men Jeg har det bare det dårligt med det”

*Døren smækker i*

”Hej skat, Jeg er hjemme”

”Far! ”

”Hej, har du haft en god dag på arbejdet? ”

”Ja, men Jeg skal ikke derhen i morgen”

”Hvorfor ikke det? ”

”Jeg blev fyret”

”Hvad? Hvorfor? ”

”Jeg røg på farbrikken”

”Men hvordan skal vi så kunne betale for vores mad, tøj til Hope og huset? ”

”Så må du jo ud og arbejde”

”Det ved du godt Jeg ikke kan pga. ulykken”

”Brok Brok kan du ikke andet? ”

”ER DET MIG DER BROKKER MIG? HVAD GØR DU IKKE SELV? ”

”LUK LIGE DIN MÆR”

”HVAD KALDE DU MIG? ”

EN MÆR, DU ER IKKE EN SKID ANDET”

”HVAD GØR JEG IKKE FOR DIG? OG SÅ KALDER DU MIG DET? HVAD ER DER GALT MED DIG? ”

”LUK”

”GU, VIL JEG EJ! ”

Og klask der ramte hans hånd min kind

”ER DU SÅ FÆRDIG? ”

”ja”

”SIG TAK FOR DET”

”Tak”

”DET VAR GODT”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...