Last First Kiss

Celin og Niall har været bedste venner siden børnehaven. Nu deler de en lejlighed i midten af London tæt på de andre bandmedlemmer: Liam, Louis, Zayn og Harry. Men Celin har en hemmelighed: hun er begyndt at kunne lide Niall. Men kan han overhovedet lide hende? Eller deler han hendes hemmelighed? Mens Celin kæmper med sine følelser for Niall begynder det sværere og sværere for Niall at holde styr på alle sine tanker og følelser. Og det bliver bestemt ikke nemmere når Liam, Louis, Zayn og Harry begynder at finde ud af hvad der foregår og blander sig. Men hvordan blander de sig? Får Celin følelser for nogle eller en af de andre drenge mens hun kæmper med sine Følelser for Niall? Følg med i Last First Kiss og find ud af det. Historien er lidt baseret på sangen Last First Kiss - One Direction.

16Likes
11Kommentarer
729Visninger
AA

7. Would You Still Wanna Stay If I Maybe Say...

Celin's synsvinkel:

 

Her ligger jeg så i vores seng (igen) og stirre ind i Niall's dejlige blå øjne. Jeg er lige ved at rukne i dem men så rede hans stemme mig:

"Hvad er det du kigger på?" Han ligger hovedet lidt på skrå. Det er som om han skrue op og ned for sine øjne for nu er de endnu mere i øjnefaldene og en smule mere blå. Jeg kan mærke at jeg ligeså stille er ved at  trække vand ind igen. Jeg er fanget i en strøm af smukhed i hans øjne.

"Du har nogle flotte øjne..." Siger jeg næsten i trance. Det er først når Niall blinker at jeg ligesom vågner op og  at det går op for mig hvad jeg lige har sagt... Kan man være dummere. Som om det ikke er nok at jeg allerede har smadret ham med en ispose! Men nej nej jeg skal lige dumme mig igen. Først smadre jeg ham også fortæller jeg indirekte at jeg elsker ham. Flot Celin nu er han i hvert fald forvirret! Det er jo bare skønt..

Jeg banker min hånd i mit hove da jeg tænker den sidste tanke. Den kør lidt rundt i mit hoved efter fulgt af en suk.

"Tak men har du set dine egne? De er som en helt grøn mark en skøn sommerdag man bare har lyst til at ligge sig på. Mellem alle græsstråene. Bare ligge der i en evighed og kigge på solen gå op og ned igen og igen..." Endelig bryder han tavsheden men ikke lige som jeg har regnet med. Jeg ligger hovedet endnu mere på skrå end hans og løfter øjenbrynene. Siger han det jeg tror han siger. At mine kedelige grønne øjne er som en mark han bogstavelig talt har lyst til at ligge på i en evighed. Er han på stoffer...? Hvis han er må det være noget virkelig stærkt noget for det kræver at man er helt skæv for at lukke sådan noget lort ud. 

Han har sikkert bare medlidenhed med mig fordi jeg har dårligt over at have smadret mere en muren har. Jep der er kun to forklaringer: enten er han på stoffer eller også har han bare medlidenhed med mig. Men alligevel at sige sådan noget er lige at stramme den. For hvis jeg ikke ved at han ikke kan lide mig ville jeg tro at han kan. Men det sker aldrig. For kan i huske hvad jeg sagde mig og Niall er? Hvis i siger venner så er i jo bare fantastiske. Men hvis i ikke gør så er der noget der siger mig at i ikke har læst alt det andet.

Jeg må tænke virkelig lang tid for Niall er allerede færdig med at sige hvad han nu siger.

"Undskyld hvad sagde du Niall?" Jeg kigger forvirret og hans smil falmer hurtigere end jeg går ud fra at det er kommet. Jeg sender et lille uskyldigt undskyld smil og han begynder at tale igen mens jeg sidder fokuseret for at høre hvad han siger. Han kan se at jeg er koncentreret for han ser lidt nervøs ud.

"Øøøh ja...Jaaa øøh.... Det jeg sagde...var at...

 

 

 

   __________________________________________________________________________

 

Undskyld at det her kapitel og nok også nogle af de andre bliver kortere end de første. Det skyldes at vi nu igen er startet i skole og sport men skriver så tit jeg kan! Håber i syntes at den er ok. Skriv gerne både ris og ros i kommentaren. Det ville betyde meget for mig :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...