Last First Kiss

Celin og Niall har været bedste venner siden børnehaven. Nu deler de en lejlighed i midten af London tæt på de andre bandmedlemmer: Liam, Louis, Zayn og Harry. Men Celin har en hemmelighed: hun er begyndt at kunne lide Niall. Men kan han overhovedet lide hende? Eller deler han hendes hemmelighed? Mens Celin kæmper med sine følelser for Niall begynder det sværere og sværere for Niall at holde styr på alle sine tanker og følelser. Og det bliver bestemt ikke nemmere når Liam, Louis, Zayn og Harry begynder at finde ud af hvad der foregår og blander sig. Men hvordan blander de sig? Får Celin følelser for nogle eller en af de andre drenge mens hun kæmper med sine Følelser for Niall? Følg med i Last First Kiss og find ud af det. Historien er lidt baseret på sangen Last First Kiss - One Direction.

16Likes
11Kommentarer
728Visninger
AA

8. Maybe This Was A Big Mistake

Celin's synsvinkel:

 

Han starter sætningen for tusinde gang. Om og om igen siger han:

"Øøøh ja...Jaaa øøh.... Det jeg sagde...var at..." Det må virkelig være noget der kommer dybt fra hans hjerte siden han er Så langsom til at sige det. Men han er nu ret sød når han er forvirret og nervøs. Han står bare der og niver sig selv lidt i armen. Det er han kendetegn på at han er nervøs. Det lærte jeg ret hurtigt.

"Niall søde skat nu har du startet på den sætning tusind gange. Bare sig hvad du har på hjertet. Du ved at jeg altid er her for dig uanset hvad!" Jeg stryger min hånd ned langs hans arm og det når ham til at stoppe med at nive sig selv og rette blikket mod mig igen. Han ser lidt bedrøvet og ked af det ud. Jeg hader når han er ked af det! Det har han ikke fortjent. Faktisk har jeg aldrig set ham så nervøs. Eller kun en gang men det er lang tid siden da vi var mindre hvor han ville invitere en pige ud. Men det er en HELT anden historie. 

"Okay?" Siger han og jeg retter straks blikket i mod ham. Åh nej jeg gør det igen. Bliver fanget i mine tanker og lytter slet ikke til hvad han siger.

"Hørte du overhovedet noget af det jeg sagde!? Celi!!!?" Hans blik er ikke længe bedrøvet. Det triste i hans øjne er røget ind bag en mur af vrede og frustration. Han ser hårdt og kontant ind i mine øjne.

"Hvad?" Flyver det bare ud af min mund uden jeg kan nå at stoppe det. Han flytter nej smider min hånd der stadig nusser hans arm lige i hovedet på mig. Fuck fuck fuck det måtte bare ikke ske.

"DET ER SÅ TYPISK DIG! DU LYTTER IKKE DU SIDDER BARE OG TÆNKER PÅ ALT MULIGT ANDET!! DU ER LIGEGLAD! OG HER STÅR JEG OG FORTÆLLER NOGET MEGET DYBT OG FØLSOMT OG SÅ SIDER DU BARE DER!!!" Hans stemme knækker til sidst som tegn på at han snart bryder sammen. Jeg kigger forskrækket på ham. Han plejer aldrig at råbe af mig. Det er jo lille Nialler vi snakker om. 

"Niall jeg ved ikke hvad der gik af mig. Please fortæl mig det igen. En sidste gang!" Jeg ser ham dybt ind i øjnene og sætter igen min hånd på hans arm men den ryger væk hurtigere end den er kommet. Han ser væk for at undgå mit blik.

"Det er så typisk dig..." Han lyder mere stille nu. Han ser stadig væk mens jeg i hertigt på at fange hans øjne igen.

"Please Niall..." Forsøger jeg igen. Men denne gang er der ingen kære mor. Han stirre vredt ind i mine øjne så jeg næsten falder bagover p.g.a. hans hårde blik. Der går nogle sekunder hvor vi bare kigger og stirre ind i hinandens øjne.

"GID DU FOR EN GANGS SKYLD BARE VILLE TÆNKE PÅ MIG!" Jeg når ikke engang at svare før han er ude af værelset med vrede skridt. 2 sekunder efter høre jeg hoveddøren blive åbnet og smækket hårdt i. Jeg sidder bare der med åben mund og ordene parat.

"Jeg tænker altid på dig..." Siger jeg stille for mig selv. Flot. På under 5 minutter er det gået fra et dejligt moment til et mareridt. 

Jeg smider mig tilbage i sengen og giver tårene frit løb. Det vælder ud med store og små tåre. Tænk at han er skredet. Tænk at han bare har efter ladt mig her. Jeg ved goldt at det er min skyld men at han går så langt. Det må virkelig være noget der er vigtigt for ham!

Efter at have ligget i noget der minder om en evighed men som i virkligheden kun er 3 minutter tørre jeg mine øjne lidt og siddet mig om. Jeg tager mobilen ved siden af mig og låser den op. Der falder en tåre ned på skærmen og jeg tørre igen mine øjne. Jeg går direkte ind på beskeder og skriver til Louis:

"Niall er skredet! Er han hos jer!? Celin :'("

Der går ikke mere end 20 sekunder før der tikker en besked ind

"Skredet!? Hvad mener du? Og nej han er ikke hos os."

"Ja han sagde noget og så faldte jeg i staver og hørte det ikke og så gik han amok og skred. Det er snart 10 minutter siden..."

"Okay det er et problem. Råbte han?"

"Ja som aldrig før. Jeg har aldrig set ham sådan før!"

"Wow det er virkelig noget vigtigt! Det ligner ikke ham at råbe og bare skride. Nå men mig og de andre drenge skal nok tage ud og finde ham. Bare slap lidt af!"

"Tak men find ham snart! Jeg har på fornemmelsen at der er noget rimlig galt!"

"Jep men vi smutter nu så bare slap af og sov lidt. Vi skrives når vi har fundet ham. Louis xoxo"

"Tak. Skriv lige så snart i ved noget! Celin xoxo"

Jeg ligger mobilen fra mig når jeg ser at han har set den. Jeg låser den og ligger mig ned igen. Jeg knurere hans pude tæt ind til mig. Mine øjne falder roligt mens alle tankerne fare rundt i mit hoved. 

"Kom hjem Niall..." Hvisker jeg stille for mig selv før jeg falder hen og den sidste tåre glider ned af min kind...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...