Lidt for perfekt

Vi er mennesker, og mennesker leder efter opskriften på det perfekte, og sådan er det bare. Det er sådan, vi er. Vi leder altid efter det, selv når vi ikke ved det. Vi leder efter det i alt, også de mindste ting, der næsten ikke betyder noget, men problemet er bare, at vi nok ikke helt er klar over, hvad det at være perfekt er. Vores verden er allerede perfekt, vi laver den præcis, som vi vil have den. Den er firkantet, og alt er skabt efter det, som vores hoved vil have - men måske er den lidt for perfekt.

13Likes
15Kommentarer
299Visninger
AA

1. Lidt for perfekt

Vi er firkantede.

Så pokkers perfekte.

Men vi kan ikke selv se det.

Fordi vi er egoistiske, og ikke kan få nok.

Vi mener bare det omvendte.

Men egentlig vil vi bare have den rigtige mening.

Dog så er det bare noget, som vi siger.

For at få anerkendelse. 

Vi vil være perfekte.

Men vi bliver for perfekte.

Stop!

 

Kan du høre stilheden? Kan du høre skriget, før det lyder? Kan du ordne det ødelagte? Kan du høre mit hjerte?

Forestil dig en verden, hvor alle var uden fejl. Vores kroppe var smukke, vi havde den rette holdning, alle var søde og tænkte på andre, altid var vi ærlige, vi hjalp og tog altid hensyn, og der var ingen, der ville have magt over andre end sig selv. Lyder det ikke kedeligt? Lyder det ikke som et sted, man ville få kvalme af, fordi alle var ens? Jeg kender dit svar.

Måske vil vi ikke indrømme det, men et sted er det altid os selv, der kommer først. Vi vil aldrig lave fejlen, det er altid os, der skal være klogest - ikke fordi vi ikke ønsker, at andre ved noget, men hvis der er en, der skal have fejl, så må det helst være den anden. Har jeg ret?

 

Hvis vi indrømmede, at vi var egoistiske, ville verden nok være et lidt nemmere sted, men det kan være svært, og hvorfor skal vi overhoved? Vi har det fint sådan her? Så længe vi ikke er for egoistiske, så er det jo okay. Men på trods af, at vi gør vores bedste for at være venlig og tage hensyn, så kommer vi ikke uden om, at vi selv er vigtigst, og det er også naturligt. Ja, det ville faktisk være mærkeligt, hvis det ikke var sådan, men nu kommer det næste:

Vi vil være perfekte. Vi stræber efter det, men se dig omkring. Vores verden er allerede perfekt. Alt er som, vi vil have det. Alt! Lige fra vores glas til græsset, som vi selv kan bestemme, hvor lang det skal være. Tænk lige over det: Hvordan kunne vores verden være mere perfekt? Svaret er enkelt. Vores verdens fejl er, at vi ikke ser det, som nok er perfekt. Det er som vi vil have det. Men det ser vi ikke. Nej, vi udpeger alle de fejl, der er. Derfor hænder det, at nogle kommer ud på dybt vand, og de kan ikke komme tilbage. 

Jeg har aldrig kunne forstå, hvorfor der er krig, men det kan være svært at forstå, at der er nogen mennesker, der er så opsat på, at deres mening er den eneste rigtige, at de er villige til at slå flere tusinde ihjel. Selv hvis det er nogle fra deres eget land. De er opsat på, at verden skal være perfekt. Det handler altid om det perfekte i sidste ende.

Og hvorfor skal de også lige være sådan? Det kan vi jo spørge os selv om, men jeg tror ikke, der er nogen, der kan komme med et svar, der forklarer alt, men mennesker er forskellige, og det er godt. Det vi ønsker, er faktisk ikke kun, at verden bliver perfekt, men mere end perfekt. Vi kan ikke nøjes med, at verden bare er perfekt, men faktisk synes jeg næsten, at den er det allerede. Hvis den var perfekt, ville den blive for perfekt.

Perfekt skal ikke ses som en ord, der betyder, at noget er uden fejl, men at man ikke ønsker det anderledes. Selvfølgelig er der ting, jeg vil lave om på, det har vi alle sammen, men måske er det bedst sådan. Måske så har vi det bedst sådan her, som vi bor her i smørhullet, eller er det i virkeligheden røvhullet? I hver fald så er de et af de bedste steder, og det er måske ikke altid godt, for nu tror vi, at vi er Gud. Eller nej, men vi vil jo gerne være dem, som alle elsker, men vi kan ikke blive perfekte. 

Jagten på noget perfekt vil blive vores ende. Hvis det stod mellem at redde et af vores eget folks liv eller hundrede nede i et fattig land i Afrika, ville vi nok vælge en af vores egne. Det er jo en af os. Så lad være med måske at blive sur over, at du måske har smidt femtusind kroner på et barn med kræft, som alligevel døde. Husk på at der blev gjort et forsøg på at redde personen, og det skal vi huske.

Husk på alt det du elsker, selvom det er svært, for vi vil altid ønske os mere - og det er naturligt. Vi kan stadig være smukke, selvom vi har fejl. Måske er vi ikke perfekte, men det er næsten det bedste. Er det ikke? Hvis verden var perfekt, ville vi heller ikke forurene, men vi vil jo bare ikke kunne overleve uden elektronik. Vi har brug for varmen, vi er ikke dyr på samme måde, som vi engang var, og det er et sted trist.

Vi er i virkeligheden det største skadedyr, fordi vi er de klogeste, men det kan vi ikke gøre for. Vi er trods alt mennesker, og mennesker vil have det perfekte, men alt er skabt efter vores hoveder. Det er faktisk lidt for perfekt. Eller så har vi allerede ødelagt det perfekte med den sygdom, som vi alle har.

Vi sprænger i luften.

Men vi mærker det ikke.

Vi vil ikke mærke det.

For vi vil ikke indrømme, at det faktisk gør ondt.

Vi er for svage til det.

Men måske har vi bare stået stærk i for lang tid.

Så vi braser sammen.

Men det er okay.

Det synes vi bare ikke selv.

Så vi stræber efter det perfekte.

Stop!

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...