Unexpected - Niall Horan

Da Victoria støder ind i den verdenskendte dreng, Niall Horan, til en koncert, har hun ingen anelse om, at det er starten på et livslangt venskab. Niall gemmer dog på en hemmelighed, som Victoria brænder for at vide. Vil Niall afsløre den? Én ting er i hvert fald sikkert; det er en hemmelighed, der kommer til at ændre alt..

13Likes
14Kommentarer
700Visninger
AA

5. Kapitel 4

* TRE ÅR SENERE *

Jeg sprang op af sofaen, da mit vækkeur ringede. Klokken var kun 03:00, men jeg var alligevel lys vågen velvidende, at jeg om mindre end to timer ville se min bedste ven igen. Husker du Niall? Niall Horan fra One Direction, som jeg mødte til en koncert for tre år siden? Ja, ham. Min bedste ven. Få dage efter jeg havde mødt drengene, havde jeg modtaget en sms fra Niall.

Jeg kunne mærke min mobil brumme i baglommen, så jeg tog den hurtigt op.
En besked fra et ukendt nummer? Hvem mon det var? Jeg åbnede hurtigt beskeden og et smil bredte sig på mine læber,
da jeg så, hvem som havde sendt den. Niall.

Hey Victoria. Det lyder mærkeligt, men jeg kan altså ikke få dig ud af mine tanker.
Jeg er nødt til at se dig igen. Jeg har fri i morgen – er du ledig der?- Din Niall xx

Mit smil voksede yderligere, da jeg læste beskeden. Hvor var han altså sød. Underligt nok, havde jeg heller ikke lavet andet end at tænke på ham de sidste mange dage. Jeg svarede hurtigt tilbage, at jeg havde fri i morgen, og vi fik aftalt, at han ville komme og hente mig kl. 11:00. Jeg glædede mig utrolig meget til at se ham igen!..

Det havde været fantastisk at se ham igen, og vi havde brugt flere timer på at sidde på en bænk i parken og snakke om alt. Siden den dag havde vi tilbragt utallige timer i hinandens selvskab. Han kendte mine dybeste hemmeligheder – og omvendt. Vi kunne fortælle hinanden alt, hvilket var ét af de mange plusser i vores venskab.

****

På trods af, at det var midt om natten, vrimlede lufthavnen med mennesker. Jeg havde aldrig været specielt god til at finde rundt i lufthavne, så jeg var lykkelig, da jeg endelig fandt udgangen, hvor Niall lige om lidt ville komme igennem. Sommerfuglene i min mave var ikke til at tage fejl af, og spændingen var næsten ikke til at holde ud. Dørene gik op, og mennesker strømmede ud. Jeg forsøgte at få øje på Niall, men kunne ikke se ham. Jeg var lige ved at miste håbet, da jeg så ind i et par velkendte øjne. De fortryllende blå øjne, som jeg altid druknede i. Nialls øjne. Jeg satte i løb og sprang ind i Nialls åbne arme. Jeg indsnusede hans fantastiske duft og nød den følelse af tryghed, som kun Niall kunne give mig. ”Jeg har savnet dig, babe,” hviskede Niall. ”Jeg har også savnet dig, Nialler,” mumlede jeg mod hans hals. Han satte mig ned og tørrede tåren, som havde forvildet sig ned på min kind, væk med sin tommelfinger. Vi så kort på hinanden, inden Niall udbrød: ”Er det min bluse?” Jeg prøvede at virke uskyldig, men Nialls indtrængende blik fik mig til at bryde ud i grin. ”Måskeee,” grinte jeg. ”Ej, du glemte den, sidst du var her, og den dufter af dig, så jeg kan ikke lade være med at gå med den. Og når jeg savner dig alt for meget, kan jeg altid give den et kram,” jeg mumlede det sidste, men Niall så alligevel ud til at have forstået det, for han trak mig ind i et langt kram. ”Den klær’ dig,” mumlede han til sig selv, og jeg kunne fornemme, at han trak lidt på smilebåndet.

****

Januar-kulden var frygtelig, og Niall og jeg skyndte os hen til opgangen ved min lejlighed. Jeg forsøgte at få fat på nøglen i min lomme, men mine vanter var for store. ”Tag den da selv,” sagde jeg irriteret til Niall, der blot stod og grinede over mit forsøg. Han tog sin vante af og stak hånden ned i min bukselomme for at fange nøglen. En brændende fornemmelse skød gennem mit lår, men jeg valgte bare at ignorere den. Efter lidt problemer fik han endelig låst op, så vi kunne komme ind i varmen. ”Dyne!” udbrød jeg glad, da jeg fik øje på dynen i min seng. Jeg sprang hurtigt over i min seng og puttede mig under dynen. ”Var der nogle der sagde dyne?” spurgte Niall med et lumsk smil og dukkede op i døren. Jeg vidste straks, hvad han ville, men jeg nåede ikke, at reagere før han lå på mig. ”Niall, du vejer!” prøvede jeg at sige, men det var ligesom lidt svært, når man havde en flodhest liggende på sig. ”Sorry,” grinte Niall og rullede ned af mig. Han løftede op i dynen, og trak mig ind til sig. Jeg lagde straks mit hoved på hans bryst og nød tryghedsfølelsen. ”Jeg har savnet det her,” sagde Niall pludselig, og jeg kunne ikke andet end at give ham ret.

****

”Mel. Smør. Gær. Mælk. Ketchup. Salt. Pølser. Mangler vi noget?” spurgte jeg Niall, der stod med hovedet nede i kogebogen. ”Nej, det var alt,” svarede han. Niall og jeg havde en aftale om, at vi skulle bage pølsehorn, når vi ikke havde set hinanden i et stykke tid, og denne gang var ikke en undtagelse. ”Giver du mig ikke lige melet?” spurgte jeg ham, men fortrød, da jeg kunne se, hvad han havde i tankerne. ”Please, ik’ gør det Niall!” bad jeg, men det var for sent. Han havde allerede affyret den håndful mel, han havde gemt på. Jeg kiggede ned af mig selv, og opdagede, at jeg var helt melet til. ”Det får du så meget betalt,” sagde jeg ondt og greb ud efter melposen. Niall satte straks i løb, og jeg var hurtig til at løbe efter. Desværre for Niall, har jeg altid været den hurtigste, så jeg fik hurtigt indhentet ham og væltet ham ned på gulvet. Jeg tøvede ikke et sekund med at kaste melet i hans hoved, og jeg kunne ikke lade være med at skrige af grin, da jeg så hans misfornøjede ansigtsudtryk. ”Ahahahaha du skulle have set dit udtryk, det var priceless,” grinede jeg. Niall forsøgte at give mig dræberblikket, men han brød straks ud i grin.

****

”De smager fantastisk,” udbrød jeg og gumlede videre på mit pølsehorn. Efter vores lille fight, havde vi ryddet op i køkkenet, og nu sad vi så foran tv’et og nød vores nybagte pølsehorn. ”Mhm,” kom det fra Niall. Vi fik hurtigt spist færdig og begav os derefter mod soveværelset. Vi havde brugt hele dagen på at snakke og bare ligge og putte i sengen. Jeg smed tøjet, så jeg kun var iført mit undertøj. Niall og jeg sov altid i undertøj, når vi var sammen. Intet var pinligt i vores venskab. Jeg havde kun lige lagt mig under dynen, da Niall kom tøffende ud af badeværelset iført sine boxers. ”Piifft, der er vidst nogen, der har trænet lidt,” sagde jeg og smilede skævt, da jeg kunne se, at Nialls sixpack var blevet tydeligere. ”Og du kan lide det, babe,” grinede han hæst. Jeg kastede en pude efter ham, hvilket var startskuddet til en flere timer lang pudekamp i undertøj. En typisk Niall-Vic ting..

****

”Kom nuu, fortæl mig det?!” prøvede jeg igen. ”Jeg har jo sagt, det vil ødelægge alt, Vic,” svarede Niall blot. Han havde nemlig den her hemmelighed, som han ikke ville fortælle mig. Og det irriterede mig. Grænseløst. ”Du ved du kan fortælle mig alt,” sagde jeg roligt. ”Jeg ved det, baby, men jeg er bare bange.” ”For hvad?” ”Din reaktion,” svarede han trist. ”Sig det nu bare,” sagde jeg lidt irriteret. Hvor slemt kunne det lige være? ”Jeg er forelsket, okay?” udbrød han. ”Var det bare det, Niall?” spurgte jeg forbavset. Jeg kunne dog ikke undgå at mærke et lille stik i hjertet, da han sagde det. Var jeg jaloux? Jeg tog mig sammen til at sige: ”Det er jeg glad for at høre! Hvem er den heldige pige så?” Niall tøvede lidt, og der var stilhed i et par sekunder. ”Dig,” sagde han stille og kiggede forsigtigt på mig. Mig? Var Niall forelsket i mig? Hvorfor? Hvordan? Og var jeg forelsket i ham? Der var kun én ting, der kunne bekræfte det. Jeg lænede mig frem og trykkede blidt mine læber mod hans. Hans læber mod mine fik en brændende fornemmelse frem, og der indså jeg det. Noget, jeg ikke kunne blive ved med at benægte;
Jeg var jo forelsket. Forelsket i min bedste ven…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...