Unexpected - Niall Horan

Da Victoria støder ind i den verdenskendte dreng, Niall Horan, til en koncert, har hun ingen anelse om, at det er starten på et livslangt venskab. Niall gemmer dog på en hemmelighed, som Victoria brænder for at vide. Vil Niall afsløre den? Én ting er i hvert fald sikkert; det er en hemmelighed, der kommer til at ændre alt..

13Likes
14Kommentarer
707Visninger
AA

4. Kapitel 3

”NIAAAAALL! JEG HAR FUNDET KETCHUPPEN,” skreg jeg fra gang 4. Folk kiggede mærkeligt på mig, men de kunne tænke, hvad de ville. ”I’m on my way, babe!” råbte han tilbage. Jeg kunne ikke lade være med at blive lidt smigret, da han kaldte mig ”babe”. Jeg fløj 8 meter op i luften, da et par stærke arme lagde sig om mig. ”Det der, Niall, det gør du aldrig igen! Jeg troede jeg skulle dø!” vrissede jeg, men kunne dog ikke holde et lille grin tilbage. ”Sorry, babe. Det var bare så fristende,” grinede han. Jeg slog ham blidt på overarmen og gik i gang med at udvælge en ketchup. Jeg lod et suk forlade mine læber, da det var alt for svært at vælge. Heinz eller Beauvais? Det var jo som at vælge mellem ens forældre. Niall kunne se min frustration, og som den gentleman han er, tog han en af hver. ”Du er den bedste,” sagde jeg og gav ham et kys på kinden. Han lyste op i et kæmpe tandpastasmil og trak mig mod kassen.

****

”We’re back, bitches!” råbte jeg, da vi trådte ind i bussen. Vi var heldigvis sluppet for paparazzier og skøre fans på turen hjem, hvilket jeg var glad for. ”VICCEEEEER,” råbte Louis glad og kastede sig i mine arme. Vi havde kendt hinanden i knap 4 timer, og jeg havde allerede bygget et forhold op til drengene. ”Jeg er også glad for at se dig, Lou,” grinede jeg. Jeg gav de andre drenge et kram og fortsatte ud i det lille køkken, hvor Niall allerede var i gang med at pakke ud. Han sendte mig et smil, da han opdagede mig, og kastede rugbrødet hen til mig. Jeg gik straks i gang med at lave en ketchupmad til mig, men også en til Niall – godt menneske, I know. ”Her,” sagde jeg og gav Niall maden. Han kiggede lidt skeptisk på den, men tog alligevel en bid. ”ER DU SINDSSYG VIC, DET SMAGER JO FANTASTISK!” udbrød han begejstret og tog endnu en bid. ”Jeg sagde det jo,” fnes jeg, ”det er det bedste.” ”Hvad smager godt?” kom det nysgerrigt inde fra stuen. ”Ketchupmadder, Haz,” svarede Niall tilbage med munden fyldt med rugbrød. ”Ad,” svarede Harry bare tilbage.

****

”Nå, jeg må hellere se at komme hjemad. Det har været virkelig hyggeligt at møde jer,” sagde jeg trist. Jeg ville ønske, at jeg kunne blive sammen med dem for evigt. ”Nej,” sagde Niall trist, ”du må ikke forlade os!” De andre drenge gjorde sig hurtigt enige, men jeg var nødt til at gå. ”Jeg er ked af det drenge, men jeg skal op og i skole i morgen.” Jeg kunne mærke, at tårerne pressede sig på, hvilket skete yderst sjældent. Det var skræmmende, at fem drenge kunne få så stor en betydning på så kort tid. ”Her,” sagde Niall og stak sin telefon op i hovedet på mig, ”skriv dit nummer, så vi kan finde en dag hurtigst muligt.” Jeg kiggede forbavset på ham. Finde en dag? Ville de se mig igen? Jeg tøvede lidt, men lod alligevel mine fingre glide over skærmen. Jeg gav Niall mobilen og rejste mig for at give drengene et kram. Da turen kom til Niall, var han ikke langsom til at lægge sine stærke arme omkring mig og trække mig ind til ham. ”Jeg har sagt det før, men tak. Tusind tak! Du aner ikke, hvilken betydning du har fået for mig,” hviskede han stille i mit øre, så de andre ikke kunne høre noget. Jeg fik helt kuldegysninger af hans ånde mod mit øre. Jeg strammede kort grebet om ham, før jeg trak mig ud af krammet, sendte drengene et sidste smil, og gik ud af bussen. Først da jeg lukkede døren bag mig, lod jeg tårerne få frit løb.

**********

Hey søde læsere! Så kom der endelig et nyt kapitel - wuhuuu!
Jeg ved godt, at det er kort, men det er der en grund til. Jeg har efter flere overvejelser valgt at forkorte historien, da jeg, som sagt, skrev den da jeg var yngre, og der var derfor en masse fejl og mangler :/ Derfor kommer næste kapitel til at være en afslutning på historien, men det bliver til gengæld også lidt længere ;) Tusind tak fordi I læser med!<3

- UndercoverM xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...