Unexpected - Niall Horan

Da Victoria støder ind i den verdenskendte dreng, Niall Horan, til en koncert, har hun ingen anelse om, at det er starten på et livslangt venskab. Niall gemmer dog på en hemmelighed, som Victoria brænder for at vide. Vil Niall afsløre den? Én ting er i hvert fald sikkert; det er en hemmelighed, der kommer til at ændre alt..

13Likes
14Kommentarer
703Visninger
AA

2. Kapitel 1

”Hey, Ems? Jeg smutter altså lige på toilettet,” råbte jeg i håb om at overdøve de tusinde pigeskrig, der fyldte salen. Nu tænker du sikkert; ”Hvilke pigeskrig?” Jo, ser du, som den gode veninde jeg nu er, har jeg ladt mig overtale til at tage med min bedste veninde, Emma, til One Direction koncert – hvilket jeg fortryder noget så grusomt lige nu, for mine trommehinder må da snart give efter for presset. Nå men Ems ”fangirlede” sammen med resten af salen, og jeg måtte nok bare indse, at det ikke ville være muligt at komme i kontakt med hende lige foreløbig, så jeg besluttede mig bare for at smutte. I den tilstand hun var i, ville hun nok alligevel ikke bemærke, at jeg var væk. Jeg fik banet mig vej gennem de mange skrigende piger og nåede endelig udgangen. Idet, at jeg skulle til at forlade salen, blev pigeskrigene forstærket, og jeg var nødt til at tage hænderne op for ørerne. Jeg så forvirret op mod scenen, hvor drengene var gået på. Derfor. De så ikke ud til at være påvirket af alle skrigene, hvilket jeg fandt meget imponerende. Hey vent… de har da garanteret ørepropper i. Ja, det må være derfor. Nok om det. Jeg lænede mig afslappet op af væggen bag mig og betragtede Louis byde velkommen. Ja, jeg vidste godt, hvad de hed. Jeg vidste faktisk en del om dem, men jeg var bare ikke en decideret ”fan”. Deres musik var god, og drengene virkede også utrolig flinke, men jeg var bare ikke ”fan-typen”.

****

Efter anden sang var slut, besluttede jeg mig for at liste ud. Okay, ”liste” var nok ikke det rigtige ord, men you know what I mean. Jeg tøffede langsomt hen ad gangen i et forsøg på at finde et toilet. Jeg kunne på afstand høre et sus gå gennem publikum, men jeg nåede ikke at tænke yderligere over det før, at jeg fik smækket en dør lige i fjæset. Før jeg vidste af det, lå jeg og ømmede mig på gulvet. ”Det må du virkelig, virkelig undskylde! Det var ikke med vilje,” hørte jeg en grødet stemme sige ved min side. Jeg sundede mig kort, før jeg tog mig sammen til at sige: ”Det er okay. Du kunne jo ikke vide, at jeg var lige…” Jeg nåede ikke at fuldføre min sætning før, det gik op for mig, hvem som havde banket døren ind i mit hoved. Niall Horan. Det var først, da hans rødsprængte øjne mødte mine, at jeg bemærkede, at han græd.
”Hey,” sagde jeg blidt og lagde en hånd på hans skulder, ”hvad er der sket, Niall?” Han snøftede kort inden, han gav sig til at fortælle om den seddel, han havde modtaget under koncerten. ”Hun har jo ret, jeg er intet værd. Jeg er bare den irske idiot, som aldrig får en kæreste,” hulkede han. Jeg var helt i chok. Hvordan kunne man få sig selv til at sige sådan noget om Niall? ”Niall, kig på mig!” sagde jeg bestemt. Han flyttede langsomt blikket fra jorden, og jeg blev i et kort øjeblik fanget af hans fortryllende blå øjne. Jeg rystede kort på hovedet for at vende tilbage til virkeligheden. ”Hør på mig, Niall, når jeg siger, at det på ingen måde er sandt! Selvom du ikke kender mig, så please, bare stol på mig. Jeg tror ikke engang, du er klar over, hvor mange piger, som ville give sin højre arm bare for at møde dig. Du er perfekt, som du er! Og at du ikke har en kæreste kan da være skide ligegyldigt – hun er derude, og en skønne dag finder du hende, det er jeg sikker på. Du må bare være tålmodig, okay?” sagde jeg roligt, men bestemt, mens jeg bibeholdte øjenkontakten, så han vidste, at jeg mente hvert et ord. Jeg lagde armene rundt om ham og nussede ham i håret, imens at han græd stille ved min skulder.        

****

Jeg ved ikke, hvor længe vi havde siddet sådan, men pludselig gik en dør op, og en stor, muskuløs mand stak hovedet ud. Da han fik øje på mig, blev han rasende. ”Hvad har hun gjort ved dig, Niall?” råbte han og greb ud efter min arm. ”Lad hende være, hun er min ven,” sagde Niall stille. Jeg kiggede overrasket på ham. Ven? Okay så.. ”Oh, det må du undskylde…” sagde manden og søgte efter mit navn. ”Victoria, men bare kald mig Vic,” svarede jeg med et smil. ”Undskyld, Vic,” sagde han og vendte blikket mod Niall, ”hvad skete der derinde? Og drengene venter altså på dig.”
Niall så straks på mig, og jeg kunne tydeligt se på ham, at han ikke ville kunne klare at gå på scenen igen. Jeg gav hans hånd et klem, og trak ham op fra gulvet. ”Kom,” sagde jeg, ”nu finder vi et sted, hvor du kan sidde og vente, og så fikser jeg det med drengene.” Niall sendte mig et lille taknemmeligt smil og gav min hånd et klem.    

********

Hejsa :-) Dette var så første kapitel i movellaen.
Det er en gammel historie, jeg skrev, da jeg var yngre, så den er ikke specielt god, men jeg håber, at I alligevel vil give den en chance.

Go' torsdag! - UndercoverM xx
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...