Impossible love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 aug. 2014
  • Opdateret: 8 aug. 2014
  • Status: Igang
Det kan være svært, at finde kærligheden. Specielt når man er 19, og sidder i kørestol. Men det er ikke umuligt! For hvad sker der, når to fuldstændig modsætninger mødes? Vil de kunne, elske hinandens forskelligheder?

2Likes
2Kommentarer
136Visninger

1. 1- Bad day.

Jeg rullede ned af den lange gågade, på vej hjem, til min lille lejlighed i Århus. Det var lørdag, hvilket, betød at der var alt for mange mennesker, efter min mening. For det er en udfordring, at holde hovedet koldt, når man skal kæmpe sig i gennem mylderet, i en kørestol. 

En lille pige med lyse rottehaler, rakte sin arm hen mod mig og pegede til sin mor. Øjne stirrede på mig, som om jeg var giftig. Jeg hadede det er, hvorfor skulle jeg også sidde, i en f**king kørestol dagen lang. Jeg søgte ud mod siden af gaden, og for at kigge på vinduerne. Og lige som jeg skulle til at, dreje ind mod Pieces, kom en løbende mand hen mod mig, med fuld fart. 

Så hurtigt, at jeg ikke kunne stoppe, og manden væltede over mig. Varmen fra den kop kaffe, manden tilsyneladende havde i hånden, løb ned af mig. Jeg var rasende, skulle alt bare gå galt idag? 

"Hvad fanden har du gang i, har du ikke øjne eller hvad?" Brølede jeg til manden, der allerede var igang med, at tørre kaffe op med sin trøje. Og lige da ordene, havde forladt min mund, fortrydede jeg dem. Manden havde jo ikke gjort, det med vilje. "Undskyld, jeg..." Begyndte jeg tøvende, men manden afsluttede min sætning. "Har en dårlig dag, ik'?" Sagde manden hårdt til mig, og den dårlige samvittighed voksede hurtigt. " Det er jo ikke min skyld vel?" Sagde han mere normalt, og fik min øjenkontakt. 

I et par sekunder stirrede, jeg ind i et par klarblå øjne, som kigge i havet. Jeg vil tigge om at få, bare 2 sekunder mere, med disse øjne. Men manden brød øjenkontakten, og skyndte sig videre.

Jeg sad og kiggede efter manden, i et par minutte, og kørte der efter videre. Min hvide trøje var helt brun af kaffen, men heldigvis var der ikke sket noget, med min sorte lædderjakke. Det øverste af mine højtaljede, cowboy jeans var også gennemblødt.

Da jeg åbnede døren, til min lejlighed -med det lille fine dørskilt-, mødte den sævanlige hjemlige duft mig. Jeg skyndte mig, ud på soveværelset, for at skifte. Men lige da jeg tog min, lædderjakke af, faldt noget ned på gulvet. En pung. Ikke min pung.

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Det var så første kapitel, jeg ved godt at det ikke var så langt. Lad mig vide hvad i syntes. 

Det er min første movella så kom med konstruktiv kritik:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...