Let's Be Real - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 nov. 2014
  • Opdateret: 30 jul. 2015
  • Status: Igang
Den nu 21 årige Evie er færdig med at lege rundt. Hun er blevet voksen, har fået en ny kæreste og er kommet over Niall. Hun er flyttet hjemme fra og prøver nu at leve livet nogenlunde normalt. Eller så normalt, som man nu kan, når ens kæreste er drug dealer. Men alt bliver anderledes, da Niall kommer tilbage i hendes liv. Kan hun stole på ham og hans form for venlighed, eller skjuler han noget, han ikke kan få sagt? En ting er sikkert. Altid har hun været vant til at lyve for flok, men hvad sker der, da det går den anden vej rundt, og hun finder ud af, at hun ikke engang er den, hun selv troede, at hun var. (To'eren til Let's Play With Your Heart) (Læsning på eget ansvar)

44Likes
23Kommentarer
3629Visninger
AA

5. Young and Pathetic

Jeg stjal Chris' bil efter arbejde og satte kurs imod Nialls hus. Ej okay stjal og stjal, nu når vi er sammen, så kan man vel sige at jeg lånte den, bare uden at spørger.

Mmmm. Jeg ved godt, at jeg er crime!

 

Niall havde skrevet adressen i en besked og fordi jeg ikke har en retningsans, som i nok ved, så drejede jeg ind til siden og træk mit ny super duper kort frem og gav mig til at tegne en rute.

 

Og en tur som kunne have taget 5 min, blev til en time. Men hallo! Jeg var jo i god tid, så det gik fint og kun 3 min efter aftalt, stod jeg foran Nialls hus.

 

Og wow hans hus er jo enormt!!

Wauw!

 

Lidt ligesom dengang jeg så Zayn's bil og jeg ikke kunne lade vær med at stirre.

Det var sgu også en brand lækker sag!

 

Dog intet i forhold til den der holdt i Nialls carport.

Undskyld mig lige imens jeg næsten bogstavligtalt tabte både øjne og kæbe og savlede udover det hele.

 

Min drømme bil ville nok være en knaldrød Audi eller en lækker mørkegrå Jeep, men Nialls skinnende sorte Range Rover har vidst lige scoret sig en klar første plads.

Wauw!! Må man mon røre?

 

Jeg bed mig i læben og lod, med bankende hjerte, mine fingerspidser glide over den kulsorte kølerhjelm, hvilket jeg aldrig skulle have gjort.

 

Det næste, jeg ved, var at billygterne begyndte at blinke voldsomt og en hylende lyd lød i hele kvarteret. Garagedørene lukkede ned med et ordentligt brag, og jeg var indespærret.

 

SHIT! tænker jeg og ved ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv.

Overvejede et øjeblik at sætte mig ned for at tude, men hvad fuck ville det gøre godt for?

 

"Evie what the hell?"

Niall kom frem fra en hemmelig dør i siden og jeg tror aldrig, at jeg før har været så glad for at se ham.

 

"Undskyld Niall, jeg ved ikke, hvad der skete. Det var ikke meningen, at jeg ville.... Jeg fik bare øje på din bil og tænkte wauw og måtte lige røre, og så gik alarmen igang og.. Oh god selvfølgelig har du en bilalarm. Forfanden jeg er dum... Hvad tænkte jeg dog på. Undskyld, undskyld, undskyld." Røg det ud af mig, imens jeg klamrrede mig til ham.

 

"Evie!" Sagde ham igen i et lidt hårde tonefald for at afbryde min vanvittige talestrøm. (ikke hårdt, for Niall kan aldrig være 100% hård)

 

Han tog mine hænder og fjernede dem for hans skuldre.

"Hør lige..“ sagde han så, og jeg nikkede.

 

"Det er okay. Bare slap af. Det er ikke sådan, at jeg vil anholde dig eller noget, bare fordi du rørte min bil" grinede han og jeg åndede lettet ud. Nu er jeg meget mere rolig.

 

Det gik pludselig op for os begge, at han stadig holdt mig i hånden, og han trak hænder til sig for så lidt akavet at putte dem i lommen på hans mørkeblå jeans.

 

"Lang tid siden huh?" Mumlede han med et skævet smil.

Jeg nikkede og prøvede at smile.

Hvorfor skulle det her føles så fandens akavet?

 

Niall gjorde tegn til, at jeg skulle følge med ham, så det gjorde jeg.

Ind af sidedøren (rettelse: den hemmelige sidedør) opad en lille trappe og indad en dør, der førte ind til en enorm stue.

 

"Tja, det er så her, jeg bor, normalt med mine to fætre, men lige nu er det kun mig"

 

"Wow, her er jo enormt!" Udbrød jeg med store øjne.

"En rigtig mandesuite om du vil. Sorry hvis der stinker" grinte han og slog sig ned på en stor grå hjørnesofa, der stod midt i stuen foran den lækre fler' tommer fladskærms-tv.

 

Jeg gjorde det samme, imens jeg studerede hver en hylde, for ja hans ene væg bestod nærmest kun af hylder.

De fleste var pyntet med de Awards og Nr.1 singler, de havde vundet igennem årene. Resten var sjove gaver og smukke fan-arts, som de havde fået af fans.

At se dem stå fremme i hans eget hjem fik mig til at indse, hvor meget pris han satte på os/fansene.

Dog var der også flere ting, som jeg genkendte fra han billeder på Instagram, Twitter osv.

Især hans fladskærms-tv og hvorfor mon Niall?

 

"Um.. Kunne du tænke dig noget at drikke?" Spurgte han med et smil.

"Øh jo, bare en kold øl tak" nikkede jeg og undgik hans øjne.

Mit svar fik ham åbenbart til at sukke med et smørret grin. Hvad var det lige, der var morsomt ved det?

"Hvad?" Sagde jeg halv irriteret og vendte lidt diskret øjne.

Han vendte sig om og stod et øjeblik opad køkkenbordet,  imens hans øjne studerede mig.

Okay, det lød forkert. Han studerede mig ikke lige frem, men hans øjne var kun på mig, og han flyttede dem ikke. Så rettelse ja: han gloede på mig.

 

"Troede mere du var rødvinstypen. Hvad blev der af "rødvin slår alt" Evie?" sagde han så med et skævt smil og løftet øjenbryn, imens han lavede en rædselsfuld efterligning af min stemme (rettelse: faktisk virkelig god, but whatever!)

 

"Hun blev voksen og fik smag for øl.. I guess" fik jeg sagt.

Hans ord fik mig til at rødme og jeg kiggede væk, så han ikke så det.

Han kunne huske vores skøre, men dybe snak, vi havde haft efter vores tur på den lille irske lokale club, vi havde været på. Før han tog min mødom og ødelagde min plan. Dengang vi begge havde være to vanvittige forelsket teenageres, så ingen af os kunne tænke klart

 

Mon han tænkte ligeså meget på den nat, som jeg gjorde?

 

Niall satte en kold øl og et glas foran mig, hvilket rev mig ud af mine tanker.

"Så.. Et styks kold øl" smilede han og slog sig ned ved siden af mig med sin egen.

"Tak" sagde jeg kort.

 

(Akavet) Stilhed!

 

Oh god! No!

En af de ting der ikke ændre sig, selvom man bliver "ældre". Man må vel bare lære at kæmpe sig ud af den, og hvis der er en ting jeg har lært, så er det bare at springe ud i det og håbe på det bedste.

 

"Sååå... Ehm... Jeg fik aldrig sagt tak, for det du gjorde." Mumlede jeg lidt nervøst, men prøvede at lægge skjule på det.

 

"For hvad?" Lød det fra ham, før han tog endnu en slurk øl.

Behøver jeg virkelig at uddybe mig Niall? Åbenbart..

 

"Um du reddet faktisk mig liv, og det fik jeg aldrig takket dig for." Uddybede jeg og prøvede at bevare selvtilliden.

 

Niall sukkede dybt og tog sig til hovedet.

"Evie, det er næsten to år siden. Vi var unge og ynkelige. Lad os ikke snakke om det."

 

Stilhed!

 

"Så jeg hørte fra Harry, at du er flyttet?" Sagde han lidt efter.

Orh forfanden da også!

 

"Du skifter emne" mumlede jeg surt. Forstod han ikke at grunden til, at jeg havde taget kontakt til ham, var for at sige tak og undskyld for dengang og så komme videre. Ikke bare for at sidde og smalltalk.

 

Niall slog opgivende ud med armene og lod frustreret hænderne glide igennem håret, før han rejste sig og gik.

Orh... Shit!! Tænkte jeg og gav mig selv en mental larmer.

 

"Niall for fanden, vent! Undskyld. Jeg skal nok lade vær." Udbrød jeg og sukkede.

Han satte sig ned igen, og tog en tår øl, og undgik al form for øjenkontakt.

Visse ting ændre sig aldrig og han kunne stadig få mig til at føle mig som en komplet idiot, og jeg så ham stadig som en fucking uskyldig lille dreng, hvilket var sært, da han var en voksen mand nu.

 

"Ja, jeg er flyttet" smilede jeg for at komme tilbage på det, han spurgte om. "Fik nok af at være derhjemme, så nu bor jeg i en lejlighedskompleks med Chris og nogle andre unge"

 

"Chris?"

Når ja.. Nial ved sgu da ikke, hvem Chris er.

 

"Chris er min kæreste. Han hedder rigtig Christian, men vi kalder ham Chris. Han kender nogle folk, der kunne skaffe os det billigt."

Niall nikkede og smilede, som om det ikke rørte han en skid, at jeg havde en ny. Sådan skulle det jo helst også være. Mon han også havde en ny? Han var jo en superstjerne og kunne vel få hvem som helst.

 

"Hvad med dig? Hvordan går det med dig" spurgte jeg og smilede.

 

Niall trak lidt på ordene, før han svarede. "Det går godt. Vi har lige solgt vores Tour ud til næste år og så arbejde vi på vores næste album, der udkommer til November. Altså det meste er bare arbejde, arbejde, arbejde, men lige nu har vi ferie, og så er det godt at komme lidt hjem og se familie og venner" Han stoppede op og tog en slurk mere fra flasken, og jeg smilede af hans svar. For Niall var venner og familie altid det vigtigste, og det gjorde mig glad at høre.

 

"Hvad med de andre?" spurgte jeg så.

Han sukkede. "Helt ærligt Evie, følger du ikke med i de sociale medier?" Jokede han og blinkede til mig. Jeg brød sammen af grin over hans lille scene og skubbede irriteret til ham.

"Det skal du vidst ikke lige sige til mig! Det kan jeg godt sige dig." Fnes jeg fornærmet og slog ud efter ham endnu en gang.

"Jeg havde helt glemt, hvor sjovt det er at drille dig." Smilede han lumsk og undgik mine arme, hvilket førte til, at vi væltede min øl.

 

"Ups!"

"Det går nok" sagde han og rejste sig op efter noget at tørre om med, I guess"

 

Jeg smilede for mig selv over vores lille scene. Noget godt, der i hvertfald ikke har ændret sig siden dengang: Vi kan stadig fjolle rundt og være ligeglade. Bare det aldrig ændre sig.

 

"Nej for at komme tilbage til de andre. Zayn er lige blevet forlovet, tro det eller ej." Fortalte han mig, imens han tørrede op efter vores lille ulykke.

 

"Seriøst! Med hende der Perrie?" Spurgte jeg om, selvom jeg allerede vidste svaret.

Niall nikkede og satte sig ned igen. "Ja og Harry har vidst noget kørerne med en eller anden tøs. Han vil ikke fortælle os navnet til af en elmer anden grund. Mystiske Harold." Sagde han og slog sig ned ved siden af mig igen, men denne gang tættere på.

 

Slemme slemme Harry... Lol.

Jeg smilede. "Well godt for ham så"

Niall lo og slog hovedet tilbage. "Ja godt for ham"

 

Han gloede et øjeblik på mig helt uden at lægge skjul på det. Jeg rødmede lidt uden at tænke over det og prøvede at ignorere det. Lidt svært. Jeg fik lyst til at spørger han om, der var noget galt med mig, siden han stirrede, så det gjorde jeg.

 

"Undskyld" sagde han og flyttede øjnene. "Det er bare fordi, at dit hår ser anderledes ud? Altså mørkere end normalt. Kan det passe?"

 

Jeg grinede. Nå, så det var min hår farve, han var så optaget af hele den tid. Sært!

"Jo, det kan godt passe" smilede jeg stadig med et grin i min stemme.

 

"Efter jeg farvede det lyst, så kom jeg til at savne det brune. Så jeg gik ned og købte en brun farve og fik den selvfølgelig i en eller to nuancer mørkere ved en fejl. Men jeg blev faktisk rigtig glad for den her farve, og nu er det bare den, jeg bruger"

 

Niall lo videre af mig og rystede på hovedet. "Du er lidt blondine agtig sommetider, right?"

"Tak for lort Niall" sagde jeg fornærmet og skubbede ham væk.

"Jeg havde faktisk travet der" sagde jeg til mit forsvar. "Min bror kom hjem den dag, og jeg ser ham sjældent"

 

"Din bror baseballspilleren. Ehm... Alvin Wilson".

"Tæt på.. Adam. Adam Wilson. Rettede jeg ham. "Hvor ved du det fra?"

 

"Tv'et of course. Du ved, at jeg elsker min sport. Jeg tror, jeg tændte fjernsynet her for nogle måneder siden og så hans navn og tænkte "Hey Wilson. Det må være Evies bror", og jeg havde ret"  smilede han tilfredst.

 

"Han er så ikke min rigtige bror, fandt jeg ud af igår" sagde jeg og fortalte ham om brevet, jeg fik i går. Om adoptionen og om den nye side, jeg opdaget om mig selv, som jeg ikke vidste eksisteret. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg havde det bare sådan, at hvis der var nogen, der skulle vide om min adoption, så var det ham. Måske fordi jeg et eller andet sted lang inde stadig følte mig tryg i hans nærvær.

 

"Ring til dem!" fastslog han, og jeg sukkede.

"Men jeg er bange. Hvad nu hvis de slet ikke vil have noget at gøre med mig? Der er vel en grund til, at jeg ikke er hos dem mere. Og jeg har jo Chris, Stefan og Ciara. De er en slags familie for mig nu. Måske har jeg slet ikke brug for flere?"

 

Niall nikkede, men virkede ikke overbevist. "Dit valg" endte han med at sige og lagde sin hånd på min, hvilket jeg slet ikke var forbedret på. Hvad fuck lavede han?

Han hånd var brandvarm i forhold til mig og jeg havde igen anelse om, hvordan jeg skulle reagere.

 

"Ehm... Kan du fortælle mig, hvad klokken er?" sagde jeg efter et par minutters stilhed. Jeg trak hånden til mig og ødelagde vores sære øjeblik.

 

"Øh.. Den er vidst kvart i syv." Mumlede han og fjernede også den arm, han havde halvt rundt om mig. Hvad sker der lige for den her knægt?

 

"Kvart over syv! Shitm så må jeg se at komme hjemad. Chris bliver altid sur, hvis jeg kommer sendt hjem til mad. Du er velkommen til at komme forbi, hvis du har lyst" smilede jeg og tog min jakke.

Niall fulgte mig ud til døren og lænede sig op af dørkammen, da jeg greb min taske.

"Det kan være jeg kigger forbi i morgen Evie, men jeg kan altså ikke love noget"

 

"Det er helt okay. Du kommer bare" sagde jeg sødt.

Vi stod lidt et øjeblik, før vi gav hinanden et lidt akavet kram.

"Det var så godt at se dig igen, Niall. Jeg havde savnet dig.." Sagde jeg svagt, men fik intet svar. Fair nok! Det kunne jeg vel heller ikke forlange.

______________________________________________

Sorry for så sendt opdatering. Efterskole fylder meget.

Ses i næste kap :*

Ps. Husk at like ;)

 

Playlist

Heart Out - The 1975

Love Me Like you Do - Ellie Goulding

My Blood - Ellie Goulding

Magic - Coldplay

Red Wine - Lukas Graham

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...