Let's Be Real - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 nov. 2014
  • Opdateret: 30 jul. 2015
  • Status: Igang
Den nu 21 årige Evie er færdig med at lege rundt. Hun er blevet voksen, har fået en ny kæreste og er kommet over Niall. Hun er flyttet hjemme fra og prøver nu at leve livet nogenlunde normalt. Eller så normalt, som man nu kan, når ens kæreste er drug dealer. Men alt bliver anderledes, da Niall kommer tilbage i hendes liv. Kan hun stole på ham og hans form for venlighed, eller skjuler han noget, han ikke kan få sagt? En ting er sikkert. Altid har hun været vant til at lyve for flok, men hvad sker der, da det går den anden vej rundt, og hun finder ud af, at hun ikke engang er den, hun selv troede, at hun var. (To'eren til Let's Play With Your Heart) (Læsning på eget ansvar)

44Likes
23Kommentarer
3639Visninger
AA

2. First Day Of Happiness

 

Tænk hvis det hele bare var en larm drøm?

Sommetider kunne det godt føles sådan, men så ville jeg nok kalde det et sandt mareridt. Et af dem hvor man vågnede op med ryk, hvor det føles som om, at jorden forsvinder under en.

 

Jeg huskede tydeligt den første dag, jeg vågnede op lykkelig. Solen lyste skarpt ind af rummets eneste vindue og varmen ramte mit ansigt.

Alt føltes perfekt!

Jeg var sådan rigtig glad for første gang i lang tid.

Christians duft opslugte mig, og jeg vred mig forsigtig i hans favn. Hans svage snorken pustede mig i håret, og jeg kunne ikke lade vær med at smile. Jeg kunne ligge her med ham for evigt. Omringet af hans stærke arme og duften af os begge.

 

Men så skide romantisk var jeg sgu ikke.

 

Jeg var sulten. Ikke bare lidt men ekstrem sulten!

Og jeg havde ikke tænkt mig at vente på ham.

No way!

 

Jeg listede forsigtig ud af hans arme og greb min undertøj, der lå spredt udover gulvet.

Yes vi havde haft en vidunderlig nat igår, men Christian (eller Chris' som jeg kalder ham) var ikke så god til det med knapper, så min dyre Channel skjorte måtte betale den pris. Satans også!

Men sur var jeg ikke. Kunne umuligt blive sur på ham. I stedet tog jeg bare hans T-shirt og tvang over hovedet.

 

Noget for noget ikke?

 

Jeg bevægede mig ud i køkkenet og begyndte at tilberede noget, der lignede morgenmad og det gik faktisk bedre end forventet. Nu ved jeg godt, at jeg aldrig får et debut som kok, men Chris var lang fra kræsen, så det gik vel nok.

Han brokkede sig ihvertfald ikke sidste gang, jeg havde aftensmadstjansen. Men han var nok også den eneste og siden, da fik jeg aldrig den tjans igen. Nå nå tænker man så.

 

For det meste er det Stefan, der er kok her i huset. Vi andre dur ikke til det med gryder og pander. Ciara er værre end mig og Chris er stort set aldrig hjem til mad alligevel.

 

Da Olivia boede her plejede det at være hende, men sådan er det at bo i ungdomsbolig. Man starter med at være en masse unge, der flytter sammen og deler lejen og efterhånden, er der nogle der bliver kolde i røven og skrider. Olivia var bare en ud af 4 andre. Nu har jeg boede her i snart 16 måneder, og man bliver vel vant til det.

 

At flytte hjemmefra var noget af bedste, der nogensinde var sket for mig. At møde Chris var nok det bedste.

Han elskede mig, lige som jeg var og med ham, behøvede jeg ikke at lade som om, jeg var noget, jeg ikke var.

 

Jeg smilede ved tanken om ham, da Ciara kom ind af døren og smækkede den hårdt efter sig. Hendes mørke brune korte hår strittede ud til alle sider.

 

"JEG ER FÆRDIG MED MÆND! FUCK DEM ALTSÅ! JEG GÅR OVER TIL AT BLIVE LESBISK!" Udbrød hun dramatisk.

Ciara var en af dem, der boede her og nok det tætteste, jeg kommer på en sand bedste veninde.

 

"Shut up Ciara! Forfanden Chris sover!" Skreg jeg tilbage.

Men Ciara var fuldstændig ligeglad. Agressiv og flabet som altid, smed hun sin taske på gulvet og vendte en klar fuck-finger imod værelset, hvor Chris sov.

Jeg vendte blot øjne af hendes vanvittige opførelse og sukkede. Ciara og Chris var så forskellige som ild og vand.

 

Ciara som ild. Altid flabet og vild, men med et hjerte af guld. Alting gik for langsomt i følge hende, hvis det ikke gik i et tempo hun syntes om.

Chris var stik modsat. Han var rolig og afslappet, for ikke at nævne doven. Han var absolut konfliktsky og gad ikke alt der hed sladre, drama og kaos.

Ciara snuppede et æble, før hun slog sig ned på stolen foran mig.

Hendes lange gyldenende hår sad i en uglet knold, der var gledet ned af sin plads og hendes makeup lå som smurt under hendes blå øjne, og hun lignede en, der havde grædt.

 

"Så jeg går ud fra, at det er slut imellem dig og Jullian?" Spurgte jeg, selvom svaret var tatoveret i hendes ansigt.

"Er det så tydeligt" fnøs hun ironisk og sukkede.

 

"Jeg er så færdig med ham! Han har løjet for mig i så lang tid. Sagt at han holdt af mig og at han altid ville være der for mig. Alligevel så skubber han mig væk, og jeg forstår ham simpelthen ikke Evie. Hvad fuck er hans problem? " Hun tog et bid af æblet, før hun fortsat.

 

"Ved du hvad han sagde til mig. Han sagde "Jeg har bare brug for en pause". Pause? Rend mig!" Hun slog hårdt i bordet, før hun rejste sig.

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare hende. Her sad jeg og havde den bedste dag i mit liv, hvor hun tydeligvis havde sin værste. Jeg ville gerne hjælpe hende, men med den mikromale forstand jeg havde på kærlighed, tror jeg ikke, at jeg ville være til særlig meget gavn.

 

"Jeg tager et bad" sukkede hun så tilsidst og efterlod et halvspist æble på spisebordet.

 

Whatever! Efter jeg havde fået job i en fødevarebutik, fik vi gratis levering på dagligefødevare så som mælk, æg, mel, frugt og grønt osv.

Ikke dårligt.

Dog var det også pænt mange ulemper ved jobbet, så som perverse typer, der gloede ind igennem glasruderne om aften eller som sure gamle damer, der brokkede sig om det mindste.

 

Men det kan jeg klare.

 

Jeg har brug for pengene til at betale huslejen, for jeg vil på ingen måde tilbage til mit gamle hjem. Hvis det så betød, at jeg blev nødt til at arbejde, så gjorde jeg det gerne.

 

Døren gik op og ud kom Chris med sovehår og kun iklædt boxershorts.

"Fuck kan man ikke få lidt ro! Hvem er det, der skal larme så fucking meget fra morgenstunden?" Brokkede han sig og slog ud med armene.

 

"Ciara er lidt hysterisk. Hende og Julian har gjort det forbi" sagde jeg roligt og undskylde på hendes vegne.

 

Chris trak lidt ligeglad på skulderen. Lidt for at understrege, hvor lidt det interesset ham.

I et øjeblik fandt jeg mig selv falde i staver og bare side og studere ham.

For flot var han jo med det brune korte hår, de to smilehuller der var placeret i hver af hans kinder, for ikke at glemme hans helt fantastiske blå øjne.

Lidt mørkere end Nia.... Vent lige meget!

Hans krop var heller ikke helt dårlig. Flot markeret og muskuløs. Og han var min. Svært at tro på.

 

"Evie skat du stirrer... igen." Han grinede kort og gav mig et skub og jeg faldt med et ud af min trance.

"Hvad?" Mumlede jeg og han grinede

 

"Ikke noget. Men når du er kommet til dig selv, så vil jeg lige mine dig om, at jeg har en aftale med gutterne her senere." Sagde han og kyssede mig kort på kinden, før jeg trak ham ind i et mere intenst kys.

"Evie lad os gemme det der til i aften. Jeg bliver altså nødt til gøre mig klar nu" stønnede han svagt i min øre.

Lyden af hans stemme gav mig selvtillid og jeg følte mig elsket.

 

"Jeg elsker dig" hviskede jeg.

Han nippede mig kort i øreflippen som svar på, at han også elsker mig, og for et øjeblik følte jeg mig fuldtendt og lykkelig ligesom tidligere.

 

"Kom nu ikke for sent hjem" råbte jeg, da han lidt senere smuttede ud af døren.

Han vendte sig kort om og smilede lumsk til mig.

"Det lover jeg" mimede han tilbage.

 

**

 Jeg havde lige klappet min gamle-lorte-computer sammen og lagt alt, hvad der hed lektier væk, da jeg hørte lyd ude ved hovedøren. Det var blevet aften og jeg var lige blevet færdig med min opgave, der var til om et par dage.

 

"Chris?" Smilede jeg.

 

"Nej Snuske. Det er mig" lød Stefans lidt hæse stemme.

 

Snuske! Hvem fuck troede han lige, han var. Jeg vendte øjne og sukkede dybt.

Stefan var en anden af dem vi delte komplekset med. Han havde sine egne grunde til at være her, selvom jeg nu helst ville være helt fri for ham. 

 

Af en 25 årig var han bagud i alt, hvad end det gjalt uddannelse eller kærlighed.

I hans fritid arbejdede han i en lokal fodboldklub, hvor han underviste små drenge.

Ikke lige noget, som man tjener kassen på, det er sikkert.

 

Og kærlighedsmæssigt havde han det største crush på Ciara, og det var vidst 2 år i træk.

Hvor end hun befandt sig i lejligheden, var han der også og man behøver ikke at være det mindste blind for ikke at bemærke hans øjne, der bagte på hende.

Pretty gross, hvis nu jeg selv skulle sige det.

En idiot var han også for ikke at gøre noget ved det.

 

Jeg lagde mig på sengen og greb min mobil.

Min mobil var bombarderet med Twitter-meddelelser som altid, og jeg var ikke det mindste overrasket.

Siden ham tjekkede jeg aldrig appen.

Jeg vidste jo, hvad jeg ville finde, og det sidste jeg havde brug for, var at blive mindet om ham.

 

Forøvrigt er hans fans skøre!

De var så håbløs forgabt i ham, (rettelse: dem) fordi de ikke kendte til andet.

 

Tro mig, jeg ved det.

 

Jeg har selv været der.

Håbløs forelsket i Zayn-fyren, jeg ikke kunne få, og når jeg tænker tilbage, var jeg nok ikke engang forelsket, for dengang var jeg uvidst om, hvad kærlighed i virkeligheden var.

Det var først da jeg mødte Niall, at jeg opdaget, hvad det vil sige at elske.

Men selv der, var det forkert.

Jeg elskede ham forbandet og ukontrolleret.

Så meget at jeg helt glemte at elske mig selv først.

 

Nu var jeg med Chris. Han har vist mig, at man først må elske sig selv, før man kan elske en anden. Vores kærlighed var ægte og sund.

Og det var derfor, at jeg måtte glemme ham.

 

 

 

I stedet for at tjekke Twitter loggede jeg på Facebook. Det første der dukkede op, var et billede af Skylar i færd med at halv æde en fyr (rettelse: snave).

 

Føj altså!

Hvornår havde hun lige fået en kæreste? Og så lige ham Caspar-fyren? Han fortjente hende da ikke.

 

Det er nu  2 år siden jeg sidst havde set hende og på de 2 år, er der sket så meget, så det føles endnu længere tid siden. Vi plejede at være sammen hver dag og vi gjorde alting sammen.

 

Så skete Niall, selvmordsforsøg og derefter Chris.

Flyttet var jeg jo også, og man vokser vel fra hinanden på tidspunkt, right?

 

Min mor havde ret, da hun havde sagt til mig, at det er de færreste venskaber, man har hele livet igennem.

Sommetider savnede jeg derhjemme.

Ikke fordi jeg havde det godt der, men jeg savnede følelsen af ikke at vide bedre.

 

At jeg stadig kunne drømme om de fem drenge og om ønsket om at møde dem.

At jeg ikke ville vide deres sande jeg.

 

**

"Skal jeg begynde på aftensmaden?" Mumlede Stefan, da han lidt senere stak sit sollarie brune hovede ind af døren til mit værelse.

 

"Det kan du da godt? Maden laver jo ikke sig selv" Mumlede jeg irriteret

 

Kan ikke tænke selv?!

"Easy girl! Jeg spørger jo bare." Han holdt beskyttende armene oppe og klørrede sig derefter i nakken. "Øh, vil du så ikke hjælpe mig?"

Say what?

 

Jeg sukkede dybt.

"Okay jo. Jeg hjælper dig" svarede jeg opgivede.

 

 

Jeg hentede kartoffelerne i køleskabet og stod et øjeblik, imens jeg så fortabt på dem.

Hvorfor var det lige, at han ville have min hjælp?

Nok fordi han er doven som altid, og hans dovenskab skulle åbenbart gå udover mig.

 

Den unge var bare ikke godt begavet med noget. (Heller ikke når det kom til tøser).

Han kan finde ud af at lave mad, men det var vidst også det.

 

 

"Hvorfor fuck skal drenge være sådan nogle røvhuller!" Lød det fra Ciara.

Hun var lige kommet ud fra sit værelse og havde slået sig ned på den samme stol som tidligere.

 

"I don't know" sagde jeg og rystede på hovedet

 

"Hvordan skulle du også vide det! Dig og Chris har det forhold som alle små piger drømmer om. Han er besat af dig for ikke at sige, at han forguder dig. Han vil dig kun det bedste, og hvad end du peger på, giver han dig. Jeg vil lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke er det mindste misundelig på jeres forhold" mumlede hun fortabt.

 

Hvad skulle jeg svare? Chris og mit forhold ikke perfekt, men hun havde ret. Han elskede mig og han var der altid for mig, hvilket jeg godt kunne følge hende i, hvorfor hun var misundelig.

 

Hun havde aldrig haft en fyr, der var ligeså fortabt i hende, som hun var i ham.

 

"Come on Ciara. Vores forhold er ikke perfekt"

Jo det er Evie.

 

"Det er vel bare ligesom alle andre forhold"

Evie stop nu! Du lyver overfor dig selv.

 

"Det kunne være bedre. Hvis altså bare Chris var mere hjemme." Forsikrede jeg hende om.

Hun smilede kort og tørrede sine øjne.

"Ja ja bare vær beskeden"

 

Stefan lo kort.

"Evie, sikke noget pis at fyre af. Lige meget hvor godt det går med dig og Chris, så kunne i fandme godt skrue ned om natten. Husk lige at i ikke er de eneste i den her lejlighed." Sagde han lige ud og Ciara brød sammen af grin, hvorefter jeg rødmede.

 

"Hey Mester! Der var ingen der ringede dig op" råbte jeg og blev blot mere rød i hovedet.

 

I samme øjeblik kom Chris ind af døren.

"Hvad fanden! Er der nogen, der er flabet overfor min pige?" Sagde han hårdt med et smil i stemmen.

 

Han kom over til mig og kyssede mig blidt og ivrigt, imens både Ciara og Stefan så på.

 

"Orh! Stop dog I to! Jeg får snart kvalme" udbrød Ciara og skred ind på sin værelse.

 

Chris afbrød kysset for at sætte sig ned og spise.

 

"Du kom lige til tiden, Chris. Maden er klar" sagde Stefan uden at få et svar.

 

"De der pusher er sgu ikke til at regne med. Systemet er ved at gå på røven. Tro det eller ej, men vi har lige brug sygt mange penge på et stof, vi ikke kan tjene en pind på." Brokkede han sig, imens han spiste.

 

Jeg studerede ham over bordet imens. Hvordan kunne jeg være så heldig? Selv når han brokkede sig og var sur var han hot as fuck!

Er det overhoved muligt?

 

"Jeg tænkte lidt på i anledningen af min prinsesses fødselsdag, så burde vi holde noget." Han kiggede på mig. "Evie skat, hvornår er det nu, du har fødselsdag?"

 

"Den 14 marts" svarede jeg svagt.

Det vidste han da godt, gjorde han ikke?

 

" Altså i overmorgen. Vi bliver nødt til at holde noget" insisterede han.

 

"Chris det behøver vi  ikk..."

 

"Stop Evie, selvfølgelig gør vi det. Det er jo ikke hver dag, at man fylder 21, right?" Afbrød han mig.

Han smilede skævt og jeg nikkede.

 

**

 

Efter en film eller to var vi begge blevet godt trætte.

Jeg begyndte at gøre mig klar til at gå i seng, for jeg skulle jo arbejde imorgen.

 

"Kan du ikke bare melde afbud eller pjække? Jeg har jo en fridag imorgen" lød det fra Chris.

Og guderne skal vide, at jeg havde lyst til at droppe alt for at være sammen med ham.

Men jeg kunne ikke.

 

"Chris desværre. Jeg har brug for det her job. For pengene. Jeg bliver nødt til det."

 

Han surmulede lidt, før han valgte at spille fornærmet.

Typisk ham!

 

"Fint så! Hvis du finder et job vigtigere end mig så..."

 

Jeg lo og skubbede til ham.

Han var altid sådan, når han ikke fik sin vilje

Den drengs tankegang!

 

"Forfanden Chris!" Grinede jeg og gav han et kys på kinden, vel vidende om at han jokede.

 

__________________________________________________________

 

Det er så starten på to'eren af Let's Play With Your Heart {1D}.

Jeg håber, at I allerede nu holder af historien.

Ved godt at den ikke er så spændende endnu, men det bliver den.

Like og kommenter for mere.

 

En ny ting jeg er begyndt på er at lave en playlist med de sange jeg lytter til imens jeg skriver. Tjek den ud længere nede.

Peace out Xx

- Maja B. / That's me

 

Playlist

Sex Sheets - Max Miller (acoustic)

HIgh For This - Ellie Goulding

Drunk In Love - Beyoncé

No Control - One Direction

Free Fallin' - John Mayer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...