Let's Be Real - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 nov. 2014
  • Opdateret: 30 jul. 2015
  • Status: Igang
Den nu 21 årige Evie er færdig med at lege rundt. Hun er blevet voksen, har fået en ny kæreste og er kommet over Niall. Hun er flyttet hjemme fra og prøver nu at leve livet nogenlunde normalt. Eller så normalt, som man nu kan, når ens kæreste er drug dealer. Men alt bliver anderledes, da Niall kommer tilbage i hendes liv. Kan hun stole på ham og hans form for venlighed, eller skjuler han noget, han ikke kan få sagt? En ting er sikkert. Altid har hun været vant til at lyve for flok, men hvad sker der, da det går den anden vej rundt, og hun finder ud af, at hun ikke engang er den, hun selv troede, at hun var. (To'eren til Let's Play With Your Heart) (Læsning på eget ansvar)

44Likes
23Kommentarer
3622Visninger
AA

6. Drama queen - WATCH OUT!

"Evie lytter du?" Lød det fra Mandy i det fjerne. 
"Hvad?" Mumlede jeg lidt irriteret og tvang mig selv til at lytte til hende, istedet for at være opslugt af mine egne tanker.
"Min sang! Hvad synes du?"
"Ehm den er vel fin nok" svarede jeg, og hun skubbede surt til mig. "Hvad fanden er der galt med dig, Evie?!" 

Årh så slap dog af kvinde. Bare fordi jeg ikke roste din sang helt op til skyerne, så var der åbenbart "noget galt" med mig. Men sådan var det med Mandy. Alt drejede sig om hende inde i hendes lille forskruet hoved. Mig, mig, mig hele fucking tiden. 

"Tænk at jeg overhoved gad at tage dig med. Du burde være glad for, at jeg i det hele taget spurgte dig. Havde det ikke været fordi, at Chris absolut skulle syntes, at du var åh så fucking speciel, så havde jeg droppet dig for længe siden." Halv hvæssede hun, imens hun rettede på sit store chokolade brune hår.

Jeg vendte kort øjne og håbede, at hun ikke så det. Hvorfor sagde jeg lige ja til det her.
Mandy var en australsk pige og en af dem vi delte komplekset med. Eller faktisk ikke helt, for hende og hendes bror Michael boede inden ved siden af sammen med Liva, Michaels kæreste, og de var faktisk mere vores naboer end nogle, vi boede sammen med.
Grunden til at vi kendte dem, var at Chris og Michael var gamle barndomsvenner og nu også drugdealer-mates. De var som to små umodne drenge, når de var sammen, hvilket tit gjorde mig bekymret.

Mandy trak på skulderen og vendte hovedet for at ignorere min tilstedeværelse. 
Det gjorde hun tit. Siden hun prøvede at score Chris, har vi hemmeligt hadet hinanden. 
I starten kendte jeg hende kun som hende der grunge tøsen med mørke Dr. Martens og chokolade brune hår og øjne. Vildt smuk ja, og jeg ville da indrømme, at jeg har misundt hende lidt. Hun var model og med på moden mere, end jeg nogenside vil være. Dog var hun også tre gange mere bitchet, end jeg nogenside vil blive.
Hun tog endnu en tår af sin Starbucks kaffe, før hun sendte mig endnu et dræberblik.
Hvorfor overhoved spilde tid på alt det drama?
Vi ved jo begge, at hun kun tog mig med, fordi hun er bange for at være alene.
Og nu sad vi her og ventede på hendes bror, der modsat hans søster, var vildt flink og en af mine gode venner. Var det ikke for ham, havde jeg helt klart sagt nej, da Mandy tidligere kom og udspillede sin scene om, hvor meget hun ønskede, at jeg tog med hende i lufthavnen.
For i virkeligheden kun hun slet ikke fordrage mig, lige så lidt som jeg kunne fordrage hende. Føj altså!

Pludselig lyste hendes øjne op og hun sprang nærmest ned fra stolen.
"MICHAEL!" skreg hun og satte i løb.
Og ganske rigtig kom Michael gående imod os.
Hun løb i fuld fart hen til ham og kastede sig om nakken på ham, mens hun gav tårerne frit løb.
Sikke en dramaqueen!

Michael gengælde hendes kram, imens han mindede hende om, at han altså kun havde været væk i uge.

Haha den fyr er fandme fantastisk!
Han er helt chil og så nede på jorden. Han ved lige, hvordan han skal kontrollere den her lille dramaqueen aka. hans søster. Han er vel vant til det.

"Oh... Hej Evie" Michael sendte mig et smil, og jeg gengæld det.

Intet kram men det var heller ikke nødvendigt.
Det var også noget af det, jeg godt kunne lide ved ham.

Første gang jeg mødte ham, var lige da mig og Chris var begyndt date. Jeg havde følt mig så forvirret dengang, fordi jeg ikke kunne blive enig med mig selv, om jeg nu var klar til et nyt forhold. For både psykisk og fysik havde jeg aldrig haft det værre. Jeg var stadig chokeret over min nærdødsoplevelse og det at have mistet ham... Niall. Men allermest hadet jeg stadig mig selv for at have løget for ham, og når det kom til lægerne, burde jeg helst være under opsyn 24/7, fordi jeg stadig var selvskadende.

Så da jeg mødte Michael, bad jeg ham om ikke at kramme/give hånd eller noget, da jeg ikke vidste hvor meget nærkontakt, jeg kunne tåle, fordi jeg netop var så ustabil.

Og det huskede han stadig, selvom jeg var langt fra ustabil mere.
Selvom jeg havde lyst til at sige til ham, at den regel ikke gjalt mere, satte jeg stadig stort pris på, at han kunne huske det.

"Hey Michael. Hva' så? Du er tilbage, huh?" Chris stemme overdøvet alt larmen i lufthavnen, og han løb hen mod sin gamle ven og gav ham et kæmpe knus med et dask på ryggen.

"Godt du er tilbage, makker" sagde han.

"Tja Chris. Jeg må sgu også indrømme, at jeg har savnet dit fjæs. Dig og Evie kommer sgu aldrig ud fra komplekset længere. Hvad fanden! Er i ikke over det turteldue-pis endnu?"

"Arbejde du ved. Evie har sit arbejde og jeg. Tja jeg får sgu ikke lov til at få en ordentlig day off, hvis det ikke er absolut nødvendigt . Thomas og Jake du ved. De skal sgu bestemme det hele."

At høre den snakke sammen var noget af det sjoveste. For det første talte de som rigtig mandfolk, når de talte sammen. Med bandeord i hver anden sætning og ja. Det kunne blive lidt trættede at høre på det hele tiden, men lad os nu bare sige, at jeg er blevet vant til det.


"Hey Evie skat. Er du her også? Hvordan kom du her ud?" Chris trak mig ind til sig og kyssede mig blidt.

"Well... Lad mig bare sige at jeg fik et lift af Mandy.... Virkelig hyggeligt" sagde jeg ironisk og vendte øjne i håb om, at Mandy ikke så noget.

"By the way. Jeg er tidligt hjemme i dag, så skal vi ikke lave noget mad sammen. Tror vidst at vi har huset for os selv i aften" smilede han, da vi satte kurs imod bilen.
Jeg nikkede. Gud hvor skønt! En aften alene, hvor det kun var ham og mig. Det kan man vel ikke sig nej til.

**

Jeg tjekkede min mobil, imens Chris lavede maden klar.
Stadig ingen lyd fra Niall. 
Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg slet ikke havde tænkt på ham. Han havde nemlig gemt sig i mine tanker hele dagen. Bare fordi han igår havde sagt, at han måske ville kigge forbi. 
Jeg prøvede at skubbe tankerne over på noget andet og besluttede så, at jeg ville sætte noget musik på for at skabe en stemning.

Jeg greb min iPhone og satte den på AirPlay, før jeg gav mig til at finde en sang.
Ed Sheerans navn poppet op på min skærm og ja, tro det eller ej. Jeg var en af de piger, der havde givet mit hjerte til Eds sangtekster. Jeg satte Grade 8 på og begyndte at danse.

Chris vendte sig om for at se, hvad der skete, og hans ansigtsudtryk var priceless.
"Du er skør" sagde han med et grin. "Ligesom mig"

Han gav sig til at betragte mig, imens han koncentreret gned sin hage. Hans øjne lå på en hver bevægelse, på hvert et trin og de gled langsomt fra mit ansigt, til mine bryster og længere ned til mine hofter, og jeg nød hver sekundet af det. Nød hvordan hans blik slugte mig, og hvordan jeg kunne føle glæden i hans øjne, fordi han vidste, at det han så, var hans og kun hans.

Aldrig havde nogen set på mig, sådan som han så på mig. Ikke Harry, ikke Louis, ikke Zayn og næ. Ikke engang Niall. 

Da han langt om længe slap sit blik, greb han en flaske fra bordet og skød proppen af.
"Champagne, min egen?" Spurgte han fornemt, og jeg nikkede.

Han hælde et glas op til mig, og jeg tog en tår.
"Yderst smagfuldt, herre" svarede jeg mindst ligeså fornemt.
Vores fornemme britiske fejlede vidst intet og ja, hvorfor ikke være høflig, når man nu kan.
Chris satte kurs imod køleskabet og fandt to salsaer frem.
"Det står på mexicansk i aften, min skønne frue"

Jeg gik helt hen til han og tog salsaerne ud af hans hænder, imens jeg hviskede 
"Det lyder storartet" 

Jeg kom helt til at grine over min egen kommentar, og uden jeg havde lagt mærke til det, havde Chris taget de tog salsaer ud af mine hænder og stillede dem på køkkenbordet.

Hans hænder fandt vej til min røv og han lænede sig helt ind til mi for at kysse mig blidt.
Men jeg havde en anden plan...

Jeg trak mig tilbage og greb hans hænder.
"Dans med mig!" Fastslog jeg og trak ham ud på gulvet.

Chris gav sig til at ryste på hovedet
"Evie skat, du ved, jeg ikke danser"

Jeg sukkede men opgav ikke modet, selvom han gjorde modstand.
"Orhhh please! Bare prøv?" Bad jeg. (Rettelse: plagede jeg)

Han sukkede dybt og gav så efter.
Med ét greb han min hånd og snorrede mig rundt på gulvet, før han tog stramt fat om mine hofter og løftede mig op i luften, imens han drejede os rundt.
Jeg fnes og udbrød noget i retningen af "Se du kan jo godt"

Men lige som jeg troede, at han skulle til at sætte mig ned, tog han mig ind til sig, og jeg svang helt automatisk benene om ham.
Han kyssede mig ivrigt og begærligt op og ned ad halsen.
"Men det her Evie.... Det er jeg meget bedre til" mumlede han imellem kyssene.

Hans finger havde netop fundet vejen ind under min tynde hvide t-shrit, da vi begge blev afbrudt af dørklokken.
Chris sukkede og satte mig ned, før han gik ud for at åbne.
Satans også! Hvem fanden kunne det være. Hvis Stefan havde glemt sine nøgler igen så...

"Evie skat? Kom lige nu. Der er en, der spørger efter dig" lød det fra Chris, hvilket afbrød mine tanker. Og med ét vidste jeg, hvem det var.

Fuck, fuck, fuck!

"Hej Niall" sagde jeg med et smil, da jeg fik øje på ham i døren.
Jeg rettede lidt distræt på min nederdel og fik styr på håret, så det ikke var helt tydeligt, hvad vi lige havde stået og lavet.

"Evie... Ehm jeg sagde jo, at jeg ville kigge forbi. Tak for sidst" sagde han og hans blå øjne fangede mine. Som en refleks kiggede jeg væk og op på Chris, der lignede et spørgsmålstegn.

"Nårh ja... Øh... Chris det her er min ven, Niall, og Niall det her er min kæreste, Christian"
"Bare kald mig Chris, det gør alle" smilede Chris og gav Niall hånden.
At se dem sammen var det mærkeligste nogenside, og noget jeg aldrig havde troet, at jeg ville opleve. Men det var ikke nær så akavet, som jeg havde frygtet, det ville blive.
Selvom jeg egentlig havde lovet mig selv, at lade vær med at sammenligne dem, kunne jeg ikke lade vær.

En ting var sikkert. Chris var mindst et hoved højre end Niall. Udseendsmæssigt lignede de overhovedet ikke hinanden. Chris havde kort brunt hår, hvor Niall stadig havde sit blonde. De havde begge blå øjne, men Chris' var en del mørkere. 
Læber var nogenlunde det samme, bortset fra at Chris havde en del tydeligere smilehuller. Kropsbygningen var ret forskellige. Chris var en del større end Niall muskelmæssigt, men Niall havde ændre sig en del siden sidst, og han var langt fra så drenge-spinkel, som han engang havde været. Han var blevet en mand.

"Nå, men du er da velkommen til at komme ind. Evie skat, kan du ikke lige vise ham rundt, så smutter jeg lige ind til Mikey. Tror jeg har glemt mine nøgler derinde" sagde Chris, før han gav mig et kys på kinden (Tilføjelse: lige foran Niall) og traskede ind til Michael.

Jeg smilede og kiggede kort efter ham, før jeg atter vendte min opmærksomhed imod Niall.
Hans øjne viste en smule akavethed, men jeg ignoreret det og bad ham om at følge med.

"Well... Ham Chris der virker som en flink fyr" lød det fra Niall, da jeg havde vist ham køkkenet. "Hvordan mødte du ham?" 

"På et værtshus efter jeg kom ud fra hospitalet. Vi havde noget kørende og så en dag spurgte ham mig, om jeg havde lyst til at flytte sammen med ham. Det er hans lejlighedskompleks. Vi har det sammen med nogle andre unge" svarede jeg ham, imens jeg tænkte tilbage på den dag, han havde spurgt mig. 

Jeg havde være lykkelig over hans tilbud og var næsten begyndt at græde. Det havde taget mig langtid at forstå, hvorfor denne her ekstrem charmerende og ikke mindst handsomme ung fyr, havde lyst til at flytte sammen med mig, en psykisk ustabil teenagetøs. 

Da jeg havde vist ham alle rummene, var det sidste fællesstuen. 
Niall kom ind og som det første, smed idioten sig i sofaen og sagde ironisk tak for rundturen. Det var en oplevelse, men nu krævede han en øl.

Helt sikkert Niall!

"Hvem spiller?" Spurgte han og pegede på guitaren i hjørnet.
Typisk Niall at få øje på guitaren som det første. Hvis der er en guitar i rummet, ved man også, hvor Niall er. 

"Chris spiller sommetider. Egentlig er han ret god, men han kan bare ikke finde tiden til at dyrke det" svarede jeg, imens jeg så på, at Niall allerede havde hentede den og var fuld igang med at spille.

Selvfølgelig var han det!

Guitar havde en kæmpe flænge på bagsiden, hvilket Niall ikke lagde mærke til, hvilket var godt. Orkede ikke flere spørgsmål til flængede, da den var fra et skænderi mig og Chris engang havde. Lad os bare sige at det gik mest ud over guitaren.

"Så det er guitaristerne, du går efter, hva'? Ikke hurtige finger for ingenting" jokede Niall og sendte mig et jeg-har-gennemskuet-dig-dirty-blik, hvilket fik mig til at blive helt rød i hovedet.

Det sagde han bare ikke ! FORFANDEN NIALL!

"Det sagde du bare ikke!" Udbrød jeg med store øjne og blussede røde kinder.
Niall dødede af grin og kastede hovedet tilbage for at få luft, og med vilje slog jeg ham, hvilket han i den grad fortjente.

"Come on Evie! Jeg driller dig jo bare lidt. Alle ved da, at guitar finger er hurtige. Det er fordelen ved at date en guitarist. Og du burde vide det en del mere end andre." Hentød han, og jeg vidste slet ikke, hvordan jeg skulle reagere på denne utrolige perverse side af ham, så jeg slog ham en gang til. 

Og lige som Niall til til at fyre én til latterlig dirty kommentar af, gik hovedøren op, og Ciara og Mandy kom ind.

Deres fnesede pigede stemmer lød tydeligt ude på gangen. Det lød næsten som en episode af Pretty Little Liars (eller Gossip Girl), da det lød som en ordentlig omgang sladre.

"Og så sagde hun, at mine bryster var ligeså fake som mit fjæs, og så sagde jeg, at i det mindste har jeg nogle bryster, i forhold til..."

Mandy blevet helt stille, da hun fik øje på mig og Niall i sofaen.

"Hey Evie og.... Du er?" Lød det fra Ciara, da hun fik øje på Niall. 
Niall skulle lige til at præsentere sig selv, før jeg afbrød ham.

"Det her er min gode ven Niall. Han kom lige forbi" smilede jeg, imens jeg undrede mig over, hvorfor fanden Ciara havde slæbt Mandy med herind.

"Hej Niall. Jeg er Ciara, og det her er Mandy" Udbrød Ciara og blinkede til ham.
Det var vidst ret tydeligt, at hun ikke var helt ædru.

Hun vendte sig imod mig og lavede vores tegn for "Ku' godt ham der", hvilket fik mig til at vende øjne. Havde hun bare vidst, at han var min ex...

"Jeg håber ikke, vi forstyrre Evie, men Mandy og jeg er på vej imod byen, og vi ville egentlig bare spørger om, du ville med. Men nu kan jeg jo se, at du har besøg af den flotte unge herre... Så det bliver vel et nej?" 

Hun smilede kort og lidt flabet til mig, imens Mandy tilføjede "For ikke at nævne ekstrem HOTTE unge herre" 

GUD HVOR JEG BARE HADET CIARA, NÅR HUN VAR FULD! Altså lige bortset fra når vi var fulde sanmen, for det var sjovt nok. Problemet var bare, at når jeg ikke havde tid til at drikke med hende, så kastede hun sig over Mandy, og de to sammen var bare et mareridt!

Jeg fik lyst til at sige til dem, at de bare havde at holde nallerne væk fra Niall, for ellers....
Vent? Hvad fuck er det, jeg siger? Han er ikke engang min.

Niall rødmede lidt over pigernes kommentarer, og det fik mig til at sende ham dødsblikket.

"Nå, hvor kender i to hinanden fra? Evie, du sagde da til mig, at du ikke havde andre venner end os fra komplekset." Mumlede Ciara

Jeg sukkede "Det er en lang historie. Den får I en anden dag. Niall, kan vi ikke gå en tur? Så viser jeg dig kvarteret." 

Niall nikkede og skulle til at stille guitaren fra sig.
"Vent, spiller du?" Lød det fra Mandy, og Niall nikkede med et smil.

Hvor ville hun hen med det?

"Ej, hvor sjovt! Det gør jeg også."
Jeg gav Mandy en metal lussing for hendes kommentar og sukkede dybt.
Flot Mandy! Rigtig FLOT!

"Jeg skriver også sange og elsker musik. Gud hvor har vi meget til fælles. Haha, ej hvor sjovt." Udbrød hun, og Niall løftede det ene øjenbryn og nikkede "helt sikkert"

Inderst inde håbede jeg, at han syntes, at de var ligeså åndssvage, som jeg syntes, de var.
Eller som jeg syntes Mandy var, for Ciara var bare Ciara, og jeg elskede hende, selv når hun var en idiot.

"Nå... men vi skal også videre, for vi er sent på den. Det var hyggeligt at møde dig, Niall. Kom endelig igen. Ses senere Evie. " smilede Ciara og trak Mandy med hende ud af døren, imens de begge fnes som to små duller. Oh god!
 
Døren klaskede i, og der blev helt stille.

_____________________________________

 

Playlist

Pressure - The 1975

Hand Me Down - Mystery Jets

Eyes Wide - Meadowlark

Grade 8 - Ed Sheeran

Breathe - Years & Years

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...