Sorry! 2

Et år er gået. Et år siden Sebastian White, Leo Jackson, Oliver Twist, Mathias Cooper og Andreas Sunday, bedre kendt som One Way tog en pause. De er alle kommet videre med deres liv, eller er de? Nu mødes de igen til Frederikke og Andreas bryllup. Er tingene de samme som for et år siden? Vil alt blive som før? Vil One Way blive et band igen, eller vil alt gå op i hat og briller? Og hvad med Sarah og Sebastian, kan de holde sig ude af problemer? Eller vil de skabe endnu flere end sidste gang?... ___________________________________________________________________________________________________________________________ Dette er toeren til Sorry! Jeg anbefaler, at I læser etteren først:)

2Likes
4Kommentarer
562Visninger
AA

3. Turen

*Sebastians synsvinkel*

Hvor langsomme kunne de lige være? Lucas og jeg havde nu stået og ventet på Sarah, Oliver, Leo og Amanda i  Paris lufthavn snart 35 minutter. Kunne de ikke lette deres røve og blive færdige? Sneglene. Jeg ved godt, at de er mine bedste venner, men helt ærligt. Fra Dublin til Paris burde ikke tage mere end et par timer. Diana, Lucas og jeg havde altså brugt omkring 20 timer på vores rejse. Fucking Jetlag.

"Seb?", spurgte Lucas og viftede en hånd foran mig. 

Lucas og jeg havde arbejdet sammen jeg sidste år, på hver vores album. Vi skrev nogle forskellige tekster og sange sammen, og gav hinanden kritik. Vi var blevet ret tætte, og derfor vidste jeg, at Lucas og Diana virkelig var forelskede. Hun var helt ovre Leo.

"Hvad?", spurgte jeg forvirret.

"De er her".

"Er de? Du laver ikke sjov med mig igen vel? For ellers river jeg hovedet af dig Lucas. Jeg mener det seriøst. Det er ikke sjovt længere".

"Haha, du skulle seriøst have ser dit ansigt første gang...".

"Lucas", sukkede Diana. "Drengen har det hårdt. Men for at svare på dit spørgsmål Seb, så er de her. Derovre", sagde Diana og pegede over på fire mennesker der snakkede.

"Sebastian!", sagde Sarah, og løb i armene på mig, da hun fik øje på mig.

Hun må VIRKELIG have savnet mig det seneste års tid. Bag ved hende kom Amanda, Leo og Oliver. Leo og Oliver så ud som om, at de var midt i en meget dyb samtale. Amanda kom derimod hen og gav mig et stille og venskabeligt kram.

"Har du savnet mig Søs?".

"Nej slet ikke. Det er derfor jeg krammer dig", sagde Sarah sarkastisk og himlede med øjnene. 

"Vær ik sarkastisk".

"Jeg gør, hvad jeg vil".

"Tænk du kan holde hende ud Lee", sagde jeg.

"Hej til dig Seb", sagde Leo og sammen med Oliver gav de mig et kram.

Diana trak Leo til side, og jeg kunne se, at det bekymrede Sarah. Rigtig meget endda. Hele verden vidste, at Leo og Diana havde haft et forhold. Det er måske heller ikke særlig fedt, at ens kæreste snakker alene med deres ekskæreste.

Få minutter efter, der havde føltes som en evighed, kom Diana og Leo tilbage. Derefter gik turen til vores hotel i Paris, hvor vi skulle mødes med Frederikke og Andreas igen. Jeg glædede mig. Vi havde jo ikke set så meget til hinanden på det sidste, udover i pressen selvfølgelig. Selvfølglig ikke Leo eller Mathias.

Nu hvor jeg kom til at tænke på Mathias, havde jeg overhovedet ikke hørt fra ham eller set noget til ham det sidste år. Mon de andre havde det?

"Guys, har I hørt fra Mathias?", spurgte jeg.

"Faktisk ikke".

"Jeg har hørt fra Simone, at han ikke har det så godt Psykisk", svarede Diana.

 "Lad os lade hver med at sige noget, før vi med sikkerhed ved, at det er rigtigt. Vi lader ham selv fortælle det". Leo var i hvert fald ikke blevet dummere eller mindre lederagtig det seneste år. Sarah havde passet godt på ham.

"Hvad skal I egentlig piger, nu når I er færdige med Haston?", spurgte Diana.

Sarahs blik flakkede straks ned mod hendes sko, imens Amanda blidt klemte hendes skulder. Var der noget de ikke havde fortalt? Jeg kiggede mod Leo, der blot trak på skulderne. Han vidste åbenbart ikke noget. 

Jeg hørte Diana, spørge Lucas, om hun havde sagt noget forkert, men han rystede svagt på hovedet, og sagde, at hun ikke vidste bedre, og pigerne sikkert var kede af at skulle rejse. Det kunne jo være, at de ikke skulle samme sted hen.

"Sarah?", spurgte jeg.

"Jeg har stadig ikke fået svar", mumlede hun ned mod Amandas skulder. 

Sarah ville gerne arbejde med film. Ikke foran kameraet men bag ved det. Jeg tror enten det var manuskriptforfatter, producer eller instruktør. Amanda ville gerne være skuespiller sammen med sin elskede Oliver, og har fået en rolle i en film med ham. Sødt ikke?

"Men hvad gør du så?".

"Jeg tager op og besøger skolen", svarede Sarah ærligt. 

"Hvor ligger den?".

"Hollywood".

"Ofcurse", svarede Oliver. "Det er jo ikke overraskende".

"Hvad med dig Leo, hvad skal du?", spurgte Lucas. 

Var de blevet gode venner? Jeg havde ellers hørt der har været lidt knas imellem dem. Kærestebytteri osv. Det kunne jo også bare være af ren høflighed, at han spurgte. Hvem ved?

"Det ved jeg faktisk ikke helt endnu", svarede Leo, og pillede nervøs ved sit armbåndsur.

En nervøs Leo betød, at han løj. Han ville bare ikke have, at vi andre skulle vide hans hemmelige planer. Det kunne jo være han drøftede dem med Diana før. Det skulle da nok blive et interessant bryllup. 

Indtil videre manglede vi jo bare Mathias. Det kunne jo være, at han allerede var kommet, eller det håbede jeg da i hvert fald, at han var. Det ville ikke være fair, hvis han ikke dukkede op til sin bedste vens bryllup. Det kunne jeg heller ikke forstille mig, at han ville.

"Sarah, vi to tager da bare til Hollywood i næste uge", sagde jeg. Sikke en genial ide.

"Hvad med de andre? Vi skal jo hjælpe med brylluppet, der er jo 3 uger til".

"Det er kun nogle få dage, tror du ikke de kan undvære os? Desuden vil jeg godt vise dig mit hjem, og ønsker ikke du skal bekymre dig for meget,så du ikke kan nyde vores bedste venners bryllup", svarede jeg.

Sarah svarede ikke. Hun vidste jeg havde ret. Det har jeg jo altid. Hun er typen, der skal have alt andet på plads, før hun går i gang med noget nyt.

Det tog kun 20 minutter fra lufthavnen at komme til vore hotel. Et virkelig flot kærlighedshotel, og jeg er Single. Skønt. Kan I mærke ironien? Men som drengene sagde, så giver det mig jo også mulighed for at finde nogle søde piger. Sjovt nok kommer man ikke alene. Siger det bare drenge. Men det kan jo være jeg er heldig, men jeg tvivler.

Da vi ankom, stod Frederikke og Andreas i receptionen og bød os velkommen. Men ingen Mathias eller Simone. Først snakkede vi frem og tilbage om hvad vi havde lavet det seneste år, brylluppet og ønskede dem tillykke. Vi fik vores nøgler, og jeg skulle sjovt nok bo alene

Sarah havde ellers tilbudt, at jeg kunne bo med hende og Leo, men ville ikke ødelægge deres ophold. Sødt Sarah, men nej.

Efter en times tid, blev det spørgsmål jeg havde haft i tankerne og virkelig spekuleret over, spurgt af Oliver, som om han kunne læse tanker. Havde Sarah lært ham det? Snyder. Hun skulle lære mig det.

"Hvor er Mathias og Simone egentlig".

Og som jeg havde frygtet allermest svarede Andreas:

"Det ved jeg faktisk ikke. Håbede I havde hørt fra dem".

###

Her er et okay langt kapitel, som undskyldning, for at jeg ikke har skrevet længe. 
Har bare ikke haft tiden til det med skole, lektier, venner, arbejde osv. 

Desværre har toeren heller ikke været en så stor succes, som jeg havde håbet på. Det kan nå at ske endnu, men jeg tvivler lidt. Jeg vil selvfølgelig gerne skrive videre for jer, der følger med i den og godt kan lide at læse den. Det skal ikke gå udover jer.

Dog vil jeg gerne høre jer. Er der noget i vejen med movellaen, siden andre ikke følger med. Skriver jeg dårligt, eller kan I ikke lide selve historien eller er det noget helt andet. Hvad syntes I? Fortæl mig.

Desværre kommer der ikke noget kapitel i næste uge, da jeg tager til Lesbos. Yay, ned i varmen. Til jer der ikke ved hvor ligger, kan jeg informere jer om, at det er en græsk ø.

Love you guys❤️

- Sophia The Cupcake X

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...