Devina

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 aug. 2014
  • Opdateret: 11 sep. 2014
  • Status: Igang
Devina er mit navn. Den dag jeg fyldte femten blev der vent op og ned på alting, en medfødt evne gjorde det klart for mig, at jeg ikke var som alle andre. Jeg levede nu op til mit navn, som betyder guddommelig og hellig. Igen da jeg fyldte 16 ændrede min tilstedeværelse sig. Jeg mødte fire fantastiske drenge, der skulle være mere end bare en passage på min vej. Vi havde hver vores vej at gå, men en enkelt drøm skulle ændre det hele og involvere os i en fælles kamp om at komme tilbage til virkeligheden.

3Likes
3Kommentarer
611Visninger
AA

3. My darling I’ll …

Casey kom ind på mit værelse i går aftes, alle var gået i seng. Jeg ville ønske det var en drøm, men det var en realitet. Han gjorde alle de forkerte ting og stoppede ikke, da jeg sagde nej. For et øjeblik troede jeg alt var slut, men de kom mig til undsætning. De 4 fyre, som jeg er så heldig at kalde mine venner kom mig til undsætning. Men det ændrer ikke faktummet, at Michael slet ikke kiggede på mig efterfølgende. Gik jeg forbi ham kiggede han væk, lod som om han lavede noget andet, om det så var at stirre på en plante. Snakkede jeg til ham eller nogen i hans nærvær, så gik han. Casey havde rørt ved mig på alle de forkerte måder, nogle vil måske kalde det starten på voldtægt.  

Jeg havde besluttet mig for at få snakket med Michael en gang for alle, og hvad var bedre end at snakke med ham, på hans værelse? Problemet ved det var, at han ikke havde sit eget værelse. De delte alle fire samme værelse, så der var ikke privathed på noget tidspunkt. Jeg havde absolut ikke lyst til at være inde på det værelse jeg havde fået tildelt, det var ikke just fordi der nu hørte rare minder med. Efter Casey var blevet fjernet fra mit værelse kunne jeg ikke sove om natten, jeg valgte derfor at gå ud og sove på sofaen, heldigvis var Michael der ikke.

”Michael, uh.” Jeg tog fat i hans overarm og mærkede på de muskler han havde. Selvom han var en skildpadde så virkede de menneskelige. Han kiggede ned på mig, men sagde intet. Han rev sig blot løs fra mit greb ligeså stille. ”Du skal ikke ignorere mig.” Vrissede jeg. Jeg kunne ikke holde følelserne tilbage. Jeg havde brug for en ved min side og jeg vidste ikke hvem det skulle være andet end Michael. Jeg tog fat om hans arm endnu en gang og fik ham hevet til side. Jeg hev ham ind på deres værelse, trods faren for at blive afbrudt var der. ”Jeg kan ikke gøre det her uden dig.” Han kiggede på mig som et stort spørgsmålstegn. ”Gøre hvad?” Kom det fra ham.
”Det hele …” jeg holdte en kort pause for at få styr på alle mine følelser. ”Jeg kan ikke koncentrere mig om at få os tilbage til den normale verden.”
Han kiggede på mig, men sagde intet. Det virkede som om han var ligeglad, men alligevel tvivlede jeg. Michael var bare ikke god til at vise hvad han følte. Han trak sig hellere tilbage.
”ugh.” jeg følte mig svimmel, en tilbagevendende ting, eftersom jeg hverken havde spist eller sovet meget. Jeg satte mig ned på Michaels seng og så ud i luften. ”Hvad er problemet?” Jeg kunne godt se det muligvis var svært for Michael, men det gav ham ikke ret til at reagere sådan. Jeg havde brug for ham.
”Kom..” Det var det første han sagde, da han satte sig ned ved siden af mig. Han sad lidt og overvejede hvad han skulle gøre, inden han lagde sig ned på sengen og trak mig med. ”Lad os ligge lidt.” Det var fint med mig, det ville hjælpe på svimmelheden at ligge og slappe af. Michaels arme gjorde mig rolig og nu hvor jeg lå så tæt på ham kunne jeg høre hans hjerte slå. Jeg lukkede stille øjnene og før jeg vidste af det sov jeg. Det førte mig ud i drømmeverdenen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...