Illusion - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 aug. 2014
  • Opdateret: 28 dec. 2014
  • Status: Igang
-1D ER IKKE KENDTE- Allie Tomlinsons verden falder sammen om ørerne på hende, da hendes far omkommer i en ulykke. Med selvmords tanker og mærkelige stemmer i hovedet går hun rundt som er hun bare en krop uden hjernefunktion. Louis og hans venner prøver at hjælpe hende, men der opstår hurtigt problemer og forbudte følelser. For når man rammer bunden, så er det ikke nemt at komme op igen.

25Likes
16Kommentarer
1133Visninger
AA

7. En fejltagelse mellem aber

 

7

Harrys synsvinkel

X

At se Allie blive så glad, gjorde mig ovenud lykkelig. Den måde hendes øjne funklede og hendes læber formede et smukt smil var bare fuldstændig fantastisk. Jeg kunne ikke selv holde op med at smile. Jeg lagde min hånd på hendes lænd og skubbede hende blidt fremad. Hendes brune hår bølgede og fangede flere og flere snefnug for hvert skridt vi tog. Hver eneste snefnug forsvandt bag hendes brune lokker og kom ikke frem igen. Vi fik hurtigt fat i nogle skøjter og satte os ned på en af bænkene, der stod rundt omkring. Jeg fik hurtigt mine på og så, så hen på Allie. Hun manglede den ene skøjte. ”For fanden da, ” udbrød hun. Det gav et lille gib i mig. ”Hey… lad mig, ” jeg satte mig ned på hug foran hende og tog fat om snørebåndene. ”Ej, Harry altså… ” Jeg så op på hende. Hendes kinder var let lyserøde. Det fik hende til at se så smuk ud.

Jeg rystede hurtigt på hovedet. Jeg skulle slet ikke have sådan nogle tanker om min bedste vens kusine. Det var bare... forkert. Jeg fik bundet hendes skøjte og vi kom ud på isen. Det var længe siden jeg havde gjort sådan noget her. Isen var glattere end forventet. Allie skøjtede rundt om mig i cirkler. Hun så lykkelig ud. Jeg begyndte at få styr på det, synes jeg selv, men så begyndte Allie grine. ”Du ligner en abe Harry! ” Hendes latter lød godt i mine øre. Jeg smilede. Jeg skøjtede hen til hende med armene over hovedet og rakte tunge af hende. Hun gav et hvin fra sig og det blev til en lille omgang tag fat på isen. Hver gang jeg synes at få fat i hende lavede hun et lille ryk, så jeg alligevel ikke gjorde.

Til sidst gav jeg op og satte mig ned. ”Jeg kan ikke mere, ” stønnede jeg. Hun sendte mig et smil og skøjtede hen til mig. ”Kom nu Harry, ” hun rakte sin hånd ned mod mig for at hjælpe mig op. Jeg tog imod den, men trak hende ned til mig. Hun gav en underlig pruste lyd fra sig, hvilket fik mig til at grine. Jeg fik en varm følelse i maven. Hun mumlede noget utydeligt, men jeg tænkte, at det var nok noget jeg ikke ville høre. ”Hvad siger du til varm kakao, love? ” hviskede jeg i hendes øre. Jeg lukkede øjnene og fortrød hurtigt mit ordvalg. Jeg kunne mærke Allie stivne under mig. Jeg havde kaldt hende love, hvilket kun hendes far og jeg havde gjort. Jeg var holdt op med at bruge det siden hendes far døde. Der gik et lille stykke tid før hun svarede. ”Øh… det kan vi godt, ” hendes stemme rystede let, men jeg vidste hun prøvede at skjule det så jeg kommenterede ikke på det. Vi rejste os op og gik tavse hen til udgangen og fik vores skøjter af. Jeg bandede af mig selv. Hvorfor skulle jeg absolut kalde hende det? Hun var lige så glad.

Hun gik lidt foran mig og så ned i jorden. Jeg vidste hvad hun tænkte på, så jeg fik fat om hendes arm og trak hende ind til mig. Jeg holdt om hende og jeg kunne mærke, at hun også lagde hendes arme rundt om mig. Hun begravede hendes ansigt mod mit bryst. Vi stod sådan i noget tid indtil hun skubbede mig blidt væk. Jeg løsnede mit greb om hende, så hun ikke var klemt. Hun lagde sine hænder mod mit bryst og stirrede på dem. Hendes øjne var klare og med ét lå de på mine egne. Hun var smuk. Det kunne jeg ikke komme udenom.  Jeg havde også virkelig lyst til at kysse hende. Det kunne jeg heller ikke komme udenom. Lysten, til at få mine læber til at ramme hendes, blev større og større. ”Skulle vi have den kakao, ” spurgte jeg og rømmede mig. Jeg så ned til siden og tvang mig selv til at give slip.

Jeg var en idiot.

 Det var så forkert.

Louis stolede på mig.

Hun nikkede svagt og sendte mig et mystisk blik. Vi gik i stilhed hen til en café og satte os ind. Der hvilede en underlig stemning over os, der ikke lige ville gå væk med det samme. Det vidste jeg. Allie fik sin jakke af og satte sig så til rette. Hun rettede sin øjne mod mig. Hun kiggede koncentreret på mig. ”Hvad er der? ” spurgte jeg, og fik min egen jakke af. Hun fejede mit spørgsmål væk med en håndsbevægelse. Jeg skulle til at spørge ind til det endnu engang, men blev afbrudt af en tjener. Hun modtog vores kakao bestillinger med et smil og gik igen. Den underlige stemning var stadig ikke gået væk og derfor så jeg mit snit til at spørge ind til det igen. ”Seriøst hvad er der? ” Jeg hævede et øjenbryn og så afventende på hende. Det var tydeligt, at hun havde en indre kamp med sig selv. ”Jeg kan bare ikke finde ud af dig Harry. ”

Hendes svar gjorde mig mundlam et øjeblik. Hvad var der at finde ud af? Vi sad i tung stilhed, der heldigvis blev afbrudt af tjeneren. ”Værsgo… er der andet jeg kan gøre for jer? ” Jeg rystede på hovedet og takkede pænt nej tak. Tjeneren nikkede og gik videre til et andet bord. Vi tog begge en slurk på samme tid, mens vi så efter hende. Det fandt jeg egentlig meget morsomt, men et højt grin undslap mig da jeg kiggede hen på Allie. Hun løftede et øjenbryn. ”Du .. har… ” Jeg fik mavekrampe af at grine så meget. Jeg lavede nogle armbevægelser for munden som tegn til at hun skulle tørre hendes fine flødeskumsskæg af. Hun rødmede dybt og skyndte sig at tørre det af. ”Din idiot Harry, ” mumlede hun med stadig røde kinder.

Hvor var hun da egentlig kær? 

X

 

Aaaawww...

Hvor er det bare søøødt...

Damn, jeg vil gerne have de snart kysser, lol :D

Har i haft en god juleaften?

Og hvem glæder sig til NYTÅR???

Skriv gerne en kommentar om hvad i synes og hvad jeg skal gøre bedre? 

Og husk endelig at give et like, hvis i kan lide den <3

Synes billedet passer meget godt til ahahaha...

God jul og Godt Nytår everybody ;)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...