Kings And Queens

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2014
  • Opdateret: 15 sep. 2015
  • Status: Igang
Velkommen til middelalderen. Hvor der bor prinser og prinsesser på storslåede slotte. I Bridgehaven bor den kommende konge David Bailey, der er blevet arrogant efter al opmærksomheden. Men da hans kommende hustru, Alicia Forge, kommer til slottet og ikke bryder sig om hans attitude, er han nød til at ændre sig. Men det bliver ikke uden problemer, for Alicia falder for en anden prins indenfor slottes mure. [ Historien kommer til at blive gjort lidt moderne, med sproget og tøjet ]

41Likes
25Kommentarer
6313Visninger
AA

4. "Prins Lucas - David's halvbror".

Jeg indåndede den friske luft, mens jeg kiggede rundt i gården. Efter jeg havde været hos Ella's far og søster, havde jeg ikke vist hvor jeg skulle gå hen. Ella virkede chokeret, når jeg snakkede pænt til hende eller prøvede at blive venner med hende. Det var de vist ikke vant til her.

Jeg kiggede rundt og stoppede op for ikke at stå i vejen for en der kom ridene på en hest. Han stoppede op og hoppede ned, inden han vendte sig mod mig og lod en tjener tage hesten. Det blonde strittede lidt op i luften og hans skægstubbe var en smule tydelige. "Prinsesse Alicia", han bukkede og jeg smilede, inden jeg rynkede panden og spurgte forvirret: "og du er?". "Prins Lucas - David's halvbror", sagde han og smilede skævt, hvilket fik mig til at stivne. Han så på mig og jeg skyndte mig at neje, samt bøje hovedet. Han grinede lidt og jeg smilede undskyldende, inden jeg rødmede og sagde: "jeg havde aldrig set sig før, så jeg vidste ikke at det var dig der var Lucas". Han smilede og vi begyndte at gå op mod huset, mens han sagde: "forståeligt, jeg har det med at holde mig for mig selv". Jeg så på ham og overvejede at spørge hvorfor, men stoppede mig selv. "Hvad synes du så om min bror?", spurgte han direkte og så på mig, mens han kørte en hånd gennem sit hår. Jeg kiggede på ham og fugtede mine læber, inden jeg tøvende svarede: "han virker meget". Jeg stoppede og så væk, hvilket fik ham til at afslutte min sætning: "selvglad? Arrogant?". Mit blik gled hen på ham og jeg nikkede, da han grinede lidt. "Han er tit sådan", mumlede han opgivende og sukkede, mens han så fremad. Mine øjne landede på hans læber, mens han snakkede: "efter at han blev 18, så har han været meget i fokus i området". Det fascinerede mig. Den måde hans læber bevægede sig på når han snakkede. "Prinsesse?", spurgte han og jeg blinkede, inden jeg fokuserede på Lucas, som nu stod lige foran mig. "Det må du undskylde, jeg var lige lidt væk", konstaterede jeg flovt og han smilede skævt, inden han lagde sin hånd på min skulder og gav den et klem. "Det skal du ikke undskylde for", sagde han ærligt og smilede, mens han fjernede sin hånd og vi gik langsomt videre. En brændende fornemmelse bredte sig i min skulder og jeg så fremad, mens han fortsatte: "opmærksomheden har steget ham lidt til hovedet, men han er en god fyr". "Det håber jeg", sagde jeg tøvende og han så på mig, inden han nikkede lidt og smilede forsigtigt. 

•••

"Jeg så du snakkede med prinsen idag", sagde Ella nysgerrigt, i takt med at hun kørte børsten gennem mit hår. "Altså den yngste", tilføjede hun og jeg smilede, inden jeg svagt nikkede. "Han virkede sød nok", sagde jeg og hun svarede ikke, hvilket fik mig til at fugte læberne. "Han er meget sødere end sin storebror", sagde hun pludseligt og lagde børsten fra sig, inden hun kørte sin hånd gennem mit hår og samlede det. Hun begyndte at flette det og jeg lagde hovedet lidt tilbage, mens hun snakkede: "David er meget arrogant og bedrevidende". Hun stoppede i en bevægelse og så på mig, inden hun rømmede sig. "Undskyld jeg snakker sådan om din kommende mand", sagde hun ivrigt og jeg rettede mig lidt op, mens jeg vendte rundt og hun fortsatte: "min mening gælder jo ikke, jeg er bare en sølle". "Du har ret", afbrød jeg hende og hun pressede læberne sammen, inden hun slog blikket ned. "Han er arrogant. Og bedrevidende", påpegede jeg og hun så på mig, med et lettet udtryk. "Han har ikke altid været sådan", konstaterede hun smilende og jeg rejste mig op, inden hun lagde silkekåben omkring mig og jeg smilede. "Hvordan var han da før?", spurgte jeg nysgerrigt og så på hende, mens jeg gik hen til sengen og satte mig. "Lidt ligesom Lucas", sagde hun og jeg satte mig på sengen, mens hun lagde tingene på plads og fortsatte: "han skal bare falde lidt ned, så bliver han god igen". Jeg nikkede og sukkede, mens hun rettede sig op og rettede på sit tøj. "Jeg tror du har ret, Ella", sagde jeg smilende og hun så hen på mig. "Hvorfor lytter du egentlig til hvad jeg siger", spurgte hun og jeg kiggede på hende, hvilket fik hende til at slå blikket ned og fortætte forsigtigt: "min mening er ligegyldig".

"Der hvor jeg kommer fra, der ser man ikke ens tjenestepiger som sølle tjeneste folk", sagde jeg alvorligt og hun sank en klump, inden jeg sukkede og smilende fortsatte: "der er de ens ven". Hun løftede hovedet lidt og så på mig, hvilket fik mig til at smile endnu mere. "Jeg er ny her og har virkelig brug for en veninde", sukkede jeg og hun sank en klump, mens hun gik lidt hen mod mig. "Jeg vil rigtig gerne være din ven, prinsesse", sagde hun ærligt og nejede, inden hun rettede sig op og tilføjede: "jeg har nemlig heller ingen veninder". Et kæmpe smil bredte sig over mine læber og hun nikkede til mig, inden hun smilede og sagde: "jeg må se at komme hjemad. Vi ses i morgen prinsesse". Hun nejede igen og forlod værelset, hvilket fik mig til at se efter hende. Det bankede på min dør og jeg rynkede panden, mens jeg rejste mig op. Døren åbnede og David stak hovedet ind, hvilket fik mig til at panisk samle silkekåben om mig. "Det må du undskylde prinsesse", sagde han flovt og gik ind, inden han lukkede døren i. Han så rundt og gik længere ind i rummet. "Er du ved at være faldet til?", spurgte han nysgerrigt og jeg nikkede, inden jeg rettede mig op og lagde armene over brystet. "Jeg kom egentlig for at spørge, om du var interreseret i at tage med mig ud at ride i morgen", sagde han smilende og jeg gengældte hurtigt hans smil, mens han så betaget på mig. "Det vil jeg rigtig gerne", svarede jeg høfligt og hans smil blev større, hvilket fik ham til at nikke og sige: "det er en aftale så". Jeg nikkede og fugtede mine læber, inden jeg bed mig selv i læben og så genert rundt på værelset. Mine kinder brændte og jeg vidste ikke hvor jeg skulle se hen. "Mød mig på gårdspladsen ved middag. Jeg sørger for lidt mad og at hestene er klar", sagde han og jeg så tilbage på ham, inden jeg smilede og nikkede. "Godnat Alicia", han nikkede til mig og jeg nejede, inden jeg svarede: "godnat prins David". Han forlod værelset og i sekundet døren lukkede i, åndede jeg lettet ud og dumpede ned på sengen. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...