Kings And Queens

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2014
  • Opdateret: 15 sep. 2015
  • Status: Igang
Velkommen til middelalderen. Hvor der bor prinser og prinsesser på storslåede slotte. I Bridgehaven bor den kommende konge David Bailey, der er blevet arrogant efter al opmærksomheden. Men da hans kommende hustru, Alicia Forge, kommer til slottet og ikke bryder sig om hans attitude, er han nød til at ændre sig. Men det bliver ikke uden problemer, for Alicia falder for en anden prins indenfor slottes mure. [ Historien kommer til at blive gjort lidt moderne, med sproget og tøjet ]

41Likes
25Kommentarer
6309Visninger
AA

8. "Jeg vil ikke have at du hyggesnakker med ham mere. I har intet med hinanden at gøre".

"Hej smukke", jeg strøg Gaia over mulen og smilede, da hun puffede til min hånd. Hun prustede og jeg bed mig selv i læben. "Hyggeligt at se dig her prinsesse", en hæs stemme fik mig til at se bagud og sænke hånden. Lucas kom gående ind sammen med en stalddreng, der trak hans hest ind i en af boksene. Lucas gik hen til mig og rakte forsigtigt hånden frem mod Gaia, der vendte hovedet hen mod ham og snuste til hans hånd. Lucas kørte hånden henover hendes mule og jeg smilede lidt, mens jeg fulgte ham med øjnene. "Tidligere da du havde været nede i byen", han holdte en pause og fugtede sine læber, mens han sænkede hånden. "Det David sagde, det skal du ikke tage personligt", sagde han og fugtede sine læber, inden han lænede sig lidt op af lågen og vendte sig mod mig. "David har altid hadet mig for at være tættere på hans folk end han selv er", indrømmede han og jeg fugtede mine læber, inden han fortsatte: "han er nok sur over at du har været her under en uge og allerede er tættere med folket end ham". "Plus, så synes han nok vi minder for meget om hinanden", tilføjede han og så væk, mens han rettede sig op igen. Jeg lagde hovedet lidt på skrå og sendte ham et skævt smil, inden jeg spurgte: "synes du vi minder om hinanden?". Han så på mig i nogen sekunder, inden han svarede. "Lidt ja", han smilede og nikkede hen mod udgangen, inden han spurgte: "vil du gå en tur med mig?". Jeg nikkede og fugtede mine læber, inden vi begyndte at gå. Vi kom ud i haven og jeg så rundt, mens jeg samlede mine hænder foran mig. "Hvordan har du det med David situationen?", spurgte han og jeg så på ham. "Jeg kom til at tænke på det du sagde i går. Med sjælevenner", forklarede han og grinede lidt, inden han rystede nervøst på hovedet og spurgte: "hvis David ikke er ham du er bestemt til at være med - hvem er så?". Jeg så på ham og turde ikke svare. En klump voksede sig større i min mave og jeg kunne mærke min puls stige. 

Jeg trak på skulderne og så væk, mens jeg fugtede mine læber. "Jeg føler bare at han ikke er den person jeg burde leve resten af mit liv med. Når vi bliver gift, er det ikke fordi det bare sådan kan annulleres", sagde jeg og rystede på hovedet, mens jeg slog blikket ned. "Alicia", sagde han tøvende og jeg kunne mærke hans hånd omkring mit håndled. Han stoppede mig op og vendte mig om mod sig, så vores kroppe var tætte på at støde sammen. Jeg gispede efter vejret og så op på ham, hvor hans øjne var låst fast på mig. Han slap grebet om mit håndled og løftede hånden, for at lade den nærme sig min kind. Han strøg noget hår væk fra mit ansigt og fugtede sine læber, mens han så mig i øjnene. Han lænede sig lidt fremad og jeg kunne mærke min puls stige. "Prinsesse Alicia", råbte en stemme og vi veg væk fra hinanden, inden vi så til siden, hvor Ella kom løbende. Hun stoppede op lidt fra os og nikkede til Lucas, samtidig med at hun nejede. Jeg skævede hen på Lucas, der nikkede til hende og sendte hende et venligt smil, inden han sukkede og så rundt. "David leder efter dig", sagde Ella og jeg så på hende, inden jeg nikkede og så tilbage på Lucas. Hans øjne mødte mine og jeg sendte ham et smil, mens jeg nejede. Han bed sig selv i læben og jeg vendte rundt, for at følge med Ella. Da vi var kommet væk fra Lucas, tog hun fat i min hånd og trak mig lidt til siden. "Afbrød jeg jer i at kysse?", spurgte hun ivrigt og så på mig med store øjne. Jeg så rundt og sank en klump, mens jeg nikkede. "Den måde han kigger på dig. Man kan se at han kan lide dig, Alicia", hviskede hun smilende og jeg bed mig selv i læben, mens varmen spredte sig i mine kinder. "Og du kan lide ham", hun løftede det ene øjenbryn og jeg sukkede, inden jeg nikkede og så rundt, i frygt for at nogen hørte mig.

•••

Da jeg kom ind til salen, hvor jeg skulle spise aftensmad alene med David, kunne jeg mærke hvordan jeg ikke havde lyst til at være der. Jeg nød ikke at være i selskab med ham, som jeg gjorde ved Lucas. Jeg vidste ikke hvordan alt det her kom til at påvirke min fremtid i Bridgehaven, men jeg var nød til at få styr på det, inden brylluppet.

"Alicia", David kom hen til mig og jeg nejede, mens jeg smilede til ham. "Du ser fantastisk ud", sagde han smilende og jeg bukkede hovedet som tak, inden jeg så på ham igen og derefter på maden. "Skal vi?", spurgte han og pegede på maden, hvilket fik mig til at nikke. Jeg satte mig overfor ham og jeg kunne mærke hans blik på mig hele tiden. Ella og Jack - David's tjener - kom hen og begyndte at servere for os. "Hvad har du så brugt dagen på, udover at besøge folket?", spurgte han nysgerrigt og smilede stolt til mig, mens jeg fugtede mine læber. "Jeg var lidt ude ved min hest og så snakkede jeg lidt med Lucas", sagde jeg og fortrød det straks, da hans smil falmede. "Snakkede du med min bror? Hvorfor?", spurgte han en anelse hånligt, mens han så spørgende på mig. Han havde rynket panden og hans mund var en tynd, lige streg. "Vi stødte bare lige ind i hinanden", jeg viftede med hånden, men han så stadig ikke tilfreds ud. "Det var ingenting, bare lidt hyggesnak", løj jeg og han så skeptisk på mig, inden han så væk og rømmede sig. "Jeg vil ikke have at du hyggesnakker med ham mere. I har intet med hinanden at gøre", kommanderede han og jeg så overrasket på ham. Ella stoppede i en bevægelse og jeg så på Jack, der også gjorde. Han så chokeret på David. "Vil du love mig det?", spurgte David, uden at se på mig og jeg så derfor på Ella. Hun nikkede ivrigt og jeg fugtede mine læber, inden jeg så på David. Han løftede hovedet og så afventende på mig. "Ja selvfølgelig", svarede jeg stille, men inderst inde vidste jeg godt at mit møde med Lucas i dag, ikke var det sidste. "Godt", sagde han irriteret og fortsatte med at spise. Jeg begyndte tavst at spise og så bedene på Ella, der slog blikket ned. 

"Hvad har du brugt din dag på?", spurgte jeg og prøvede at skifte emne, men han virkede stadig fornærmet.  

"Det sædvanlige. Trænet, redet en tur, savnet dig", sagde han og løftede hovedet for at se på mig. "Men du var jo sammen med min bror, så det kan være ligemeget", han sendte mig et falskt og overlegent smil, hvilket fik mig til at synke en klump. "Det betød ikke noget David. Vi snakkede bare", forklarede jeg og skulle til at sige noget mere, men han kom mig i forkøbet: "i har meget tilfælles. I holder begge af at være sammen med folket, hvilket jeg overhovedet ikke forstår", sagde han hånligt og jeg så på Jack og Ella, der sank en klump. "Du burde selv besøge dit folk engang i mellem. Du ville nødig være en af de konger, hvor folket hader dig", sagde jeg irriteret og der blev stille. Han så overrasket på mig og det samme gjorde tjenestefolkene. Det fik mig til at slå blikket ned og lægge bestikket. "Jeg er ikke sulten og trænger til at ligge ned", løj jeg og rejste mig, inden jeg kastede et blik på David og sagde: "vi ses i morgen". Jeg rejste mig fra stolen og gik væk fra bordet, hen mod dørene. Vagterne åbnede dørene for mig og jeg sendte dem et smil, da jeg passerede dem. 

Jeg drejede om et hjørne og fik øje på Lucas, som gik et stykke foran mig. Min fod ramte en løs sten og det gav genlyd i den stille gang, hvilket fik ham til at vende rundt. Han stoppede op og fugtede sine læber, inden han spurgte: "burde du ikke være til middag med min bror?". "Jeg gik", svarede jeg ærligt og han rynkede panden, så jeg tilføjede: "han var ikke i et godt humør og snakkede grimt om noget jeg godt kan lide". "Det med at besøge folket igen?", spurgte han og sukkede, hvilket fik mig til at nikke. "Bare fortsæt med at gør det. Folket elsker dig, så kan det være ligemeget om hvad han synes", sagde han og lagde en hånd på min skulder, mens vi begge smilede. "Han forbød mig fra at snakke med dig", konstaterede jeg såret og hans smil falmede, mens han fjernede hånden fra min skulder. "Jeg har dog ikke tænkt mig at holde mit løfte om ikke at gøre det", sagde jeg kækt og han grinede lidt, mens han kørte en hånd gennem sit pjuskede blonde hår. "Intet skal holde mig fra at snakke med dig. Ikke engang min bror", sagde han sødt og lænede sig frem mod mig. Han pressede blidt sine læber mod min pande og det gik amok inden i mig. Jeg gispede efter vejret og så smilende op på ham, da han fjernede sig fra mig igen. Hans hånd lagde han på min kind og han kærtegnede den blidt, mens han smilede betaget. Han fjernede hånden med et ryk og gik videre hen af gangen, hvilket fik mig til at se smilende efter ham. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...