Kings And Queens

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2014
  • Opdateret: 15 sep. 2015
  • Status: Igang
Velkommen til middelalderen. Hvor der bor prinser og prinsesser på storslåede slotte. I Bridgehaven bor den kommende konge David Bailey, der er blevet arrogant efter al opmærksomheden. Men da hans kommende hustru, Alicia Forge, kommer til slottet og ikke bryder sig om hans attitude, er han nød til at ændre sig. Men det bliver ikke uden problemer, for Alicia falder for en anden prins indenfor slottes mure. [ Historien kommer til at blive gjort lidt moderne, med sproget og tøjet ]

41Likes
25Kommentarer
6315Visninger
AA

6. "Er du kommet på andre tanker omkring hvem du vil giftes med, prinsesse?".

Da jeg næste morgen nærmede mig spisesalen for at spise morgenmad, var det med et bankende hjerte. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle reagere eller hvad jeg skulle sige, hvis David var der. Da vagterne åbnede dørene for mig og jeg trådte ind i spisesalen, så jeg rundt. David var der ikke. En lettelse skyllede ind over mig og jeg smilede forsigtigt til dem der til gengæld var der. "Godmorgen prinsesse Alicia", sagde kongen og jeg nejede, inden jeg satte mig og ved siden af min bror. Jeg nikkede til dronningen, der sendte mig et smil og begyndte at spise. "Prinsesse Alicia", sagde en stemme bag mig og jeg så bagud, hvor en tjener kom hen til mig. Det var Jack, som var David's tjener. "Prins David ønsker at se dig i slotspavillonen", sagde han høfligt og jeg så på min bror, der så afventende på mig. Mit blik landede på kongen og dronningen, der rettede sig lidt op. "Så må jeg hellere gå ud til ham", sagde jeg høfligt og smilede, hvilket dem til at gengælde mit smil. Jeg så på min bror, der nikkede og så væk. Jeg rejste mig og smilede til Jack, inden jeg forlod bordet og gik ud af dørene. Vagterne så på mig og sendte dem et smil, de tøvende gengældte. Da jeg nærmede mig slotshaven, steg min puls. Jeg ville helst undgå at se ham, men jeg kunne heller ikke bare ignorere ham. Jeg skulle trods alt giftes med ham. Da jeg kom ned til pavillonen, kunne jeg skimte ham stå dernede. Han stod med ryggen til mig, med hænderne på gelænderet og så ud over søen. Solen var ved at stå op og det så utrolig smukt ud. Jeg trådte op af trinene og gik ind i pavillonen, mens jeg fugtede mine læber. "De ønskede at se mig", jeg brød stilheden og han spjættede lidt, inden han så bagud og hen på mig. Hans øjne gled ned over min krop og han vendte rundt, mens hans øjne mødte mine igen. 

"Du ser smuk ud", sagde han forsigtigt og jeg smilede genert, inden jeg bukkede mit hoved og så væk. Jeg gik hen ved siden af ham og lagde hænderne på gelænderet, inden jeg tog en dyb indånding og så ud over søen. Han vendte sig og så ned på mig. "Jeg skylder dig en undskyldning. Du har selvfølgelig ret til at have din egen mening", sagde han tøvende og jeg skævede hen mod ham. Han så ikke på mig mere, men så ud over søen. "Til tider kan jeg godt være lidt", han holdte en pause og skar ansigt, inden han sagde: "krævende". Jeg skulle til at give ham ret, men stoppede mig selv. Det lød som om at det var noget nogen havde sagt til ham. At det ikke var hans egen mening eller opfattelse af sig selv. "Jeg tænkte det var på tide at vi gjorde det her", sagde han og vendte sig mod mig, hvilket fik mig til at se forvirret på ham. Han holdte sin hånd frem, som var knyttet. Jeg rynkede panden og han vendte den rundt, inden han åbnede den. Der lå en ring og jeg så måbende på ham. Den var utrolig flot. "Det var min far's mors vielsesring, og nu din", forklarede han og holdte sin anden hånd frem, hvor han havde en anden ring. "Det her var min farfar's og nu min", tilføjede han og jeg så op på ham. Han fugtede sine læber og sank en klump, inden han løftede det ene øjenbryn. Jeg tog min hånd frem og han smilede lettet, inden han tog ringen på min finger. Jeg tog hans ring og han holdte hånden frem, så jeg kunne give ham den på. "Det skal nok gå mellem os", sagde han smilende og lagde sin hånd blidt på min kind, inden han lænede sig frem mod mig og pressede sine læber mod mine. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle reagere på hans kys, for jeg blev overrasket. Han trak sig lidt væk og kærtegnede min kind lidt, inden han så smilende på mig. Jeg gengældte hans smil og fugtede mine læber. "Jeg har et ærinde nu", sukkede han og så væk, mens han fjernede sin hånd og fortsatte: "jeg ville bare undskylde og havde ordnet det med ringene". Jeg nikkede og han så på mig igen, inden han smilede forsigtigt og spurgte: "ses vi senere?". "Selvfølgelig", svarede jeg smilende og han gengældte mit smil, inden han kyssede mig på panden og efterlod mig stående i pavillonen. Jeg fulgte ham med øjnene, da han gik gennem haven. Da jeg ikke kunne se ham mere, vendte jeg mig mod søen og så ned på ringen. Den skinnede fint i solen og smilede tøvende, mens jeg smagen af hans læber stadig sad på mine. 

•••

"Går alt godt mellem David og dig?", spurgte Ella om aftenen, da hun var i gang med at frisere mit hår. "Ja, det går fint", sagde jeg og sendte hende et smil, da hun rakte ud efter børsten der lå på bordet foran mig. I sekundet hendes hånd rørte børsten, lagde jeg min hånd ved siden af. Hun stoppede i en bevægelse og tog fat om min hånd, for at se på ringen. "Han synes vi skulle have styr på ringene", sagde jeg og hun så på mig, mens jeg smilede. Smilet falmede hurtigt og jeg slog blikket ned. "Betyder det du ikke synes han er arrogant mere?", spurgte hun forsigtigt og slap stille grebet om min hånd, inden hun tog børsten og trådte bagud. Jeg sukkede og trak lidt på skulderne. Hun begyndte at børste mit hår og jeg så ned på ringen, som glimtede i det svage lys fra stearinlyset på mit bord. "Jeg ved ikke. Jeg føler det er det rigtige og samtidig føler jeg at det er et forkert valg at gifte mig med ham", indrømmede jeg og hun stoppede i en bevægelse, hvilket fik mig til at tilføje: "men det er selvfølgelig det rigtige valg". "Misforstå mig ikke prinsesse", begyndte hun med rystende stemme, mens hun langsomt begyndte at børste mit hår igen. "Men hvis du føler det er forkert at gifte dig med ham, så er det måske", fortsatte hun ærligt og jeg lyttede til hvert ord hun sagde. Hun børstede mit hår i stilhed. Ingen af os sagde noget, da jeg tyggede lidt på hendes ord. Hun lagde børsten på bordet foran mig og jeg iagttog hendes bevægelser. Hun flettede hurtigt mit hår og bandt et bånd omkring, inden hun lagde begge hænder på mine skuldre. 

"Det kan være dit hjerte hører hjemme hos en anden. Hos en anden prins måske", foreslog hun og jeg løftede hovedet, mens jeg fugtede mine læber. "Siger du jeg skal være sammen med Lucas?", spurgte jeg og en ændring i min stemme, gjorde at jeg klemte læberne sammen. Jeg lød pludselig glad, ivrig. "Nej, det sagde du, prinsesse", påpegede hun og fnes lidt, inden hun gav mine skuldre et klem og slap dem. "Vi ses i morgen tidlig. Sov godt prinsesse", hun nejede og forlod værelset, hvor hun efterlod mig måbende over de ord jeg selv havde sagt. Jeg rejste mig op og tog fat i lysestagen, inden jeg gik hen til natbordet og satte den. Jeg kravlede ind under tæppet og så rundt i rummet, inden jeg pustede lyset ud og lagde mig ned. 

•••

Jeg vågnede ved at døren til mit værelse åbnede. Solen lyste værelset op og jeg kunne derfor se hvem det var. Elle gik og satte ting frem til at jeg kunne gå i bad. Jeg havde et badekar henne i hjørnet, bag rumdeleren så jeg havde lidt privatliv. Jeg satte mig op og hun fyldte en spand vand op i badekaret, inden hun satte spanden på gulvet og så hen på mig. "Godmorgen Alicia", sagde hun smilende og rejste sig op, mens hun høfligt nikkede til mig. "Godmorgen Ella", sagde jeg og satte fødderne ud på gulvet. Det var koldt mod mine fødder. Med hurtige og små skridt, var jeg henne ved badekaret. Jeg tog silkekåben af og rakte Ella den, inden jeg trådte op i badekaret. Vandet var koldt, men jeg måtte bide det i mig. Jeg udstødte et hvin, da jeg satte mig helt ned i badekaret og lod vandet omfavne min krop. Det bankede på døren og jeg spærrede øjnene op, mens jeg så derhen. Døren åbnede og Ella tog fat i rumdeleren, som hun trak hen foran badekaret, så man ikke kunne se mig. "Prins Thomas", sagde Ella stille og jeg sank længere ned under vandet, mens jeg lyttede. "Prinsesse Alicia er lige i bad nu", sagde hun og jeg drejede hovedet lidt, for at høre min brors svar. "Alicia, kan du høre mig?", spurgte han og jeg stak hånden frem, så man kunne se den. "Kong Stefan har inviteret mig med ud at jage med David og Lucas. Ville bare lige sige at vi kommer hjem om et par timer, så du må finde på noget selv at lave", sagde han og jeg fugtede mine læber, inden jeg svarede: "hils dem alle fra mig". "Det skal jeg nok", grinede han og der lød trin, inden døren lukkede igen. "Jeg troede lige det var en af prinserne", sagde Ella og stak hovedet frem, mens hun grinede. Jeg nikkede og fnes lidt, inden jeg tog mig til hovedet og sagde: "det troede jeg også". Jeg begyndte at grine og hun gjorde det samme, mens hun rystede på hovedet og fandt en skammel. "Skal jeg vaske dit hår prinsesse?", spurgte hun og jeg nikkede, mens jeg vendte ryggen til hende. Hun satte sig på skamlen og begyndte at vaske det. 

•••

Jeg gik gennem slotshaven og kiggede på hver enkel ting. Her var så kønt. Blomsterne var utrolig smukke og når solen skinnede på dem, lyste de endnu mere op. Jeg tog en dyb indånding og pustede ud igen, mens jeg foldede hænderne foran mig og stoppede op. Jeg vendte rundt og var ved at støde ind i en. Jeg så op hvor Lucas stod. "Jeg troede du var på jagt med din far, David og Thomas", konstaterede jeg forvirret og han grinede lidt, inden han ærligt sagde: "jeg var ikke rigtig i humør til det". "Jagt med min far og David, kan være utrolig trættende", pointerede han og grinede lidt, mens han så på mig og langsomt begyndte at gå. Jeg fulgte med ham og så op på ham, mens jeg fugtede mine læber. "Hvordan kan det være at du er blevet så anderledes end David?", spurgte jeg ærligt og han så ned på mig, inden han smilede og så væk igen. "Fordi David er den første fødte og derfor skal være prins. Det har vi altid vidst. Han har altid haft så meget at leve op til og været den folk forventede mest af", forklarede han og jeg nikkede, mens han fortsatte: "jeg har levet lidt i skyggen af ham, hvilket jeg egentlig har det bedst med". "Jeg er ikke interreseret i at styre Bridgehaven", han trak på skulderne og jeg så forbløffet på ham. "Hvad hvis der sker David noget?", spurgte jeg tøvende og vi stoppede begge op, mens han så på mig. "Så skal jeg være konge. Men som det ser ud nu, så kommer David til at blive det og det har jeg det fint med", han sluttede af med at sende mig et smil, hvilket jeg straks gengældte. Han så på mig i nogle sekunder, uden at sige noget, inden han pludselig begyndte at gå igen. Jeg så efter ham og fugtede mine læber, mens jeg tøvende så rundt.

"Tror du at man er født til at være med en bestemt", det fløj bare ud af mig og jeg fortrød det straks. Han stoppede op og drejede hovedet lidt, inden han spurgte: "mener du en sjæleven?". "Ja. At det er bestemt fra starten af at man hører sammen med en bestemt person", fortsatte jeg og bed tænderne sammen. Hvorfor fortsatte jeg? Han vendte rundt og så overrasket på mig. "Er du kommet på andre tanker omkring hvem du vil giftes med, prinsesse?", spurgte han nysgerrigt og smilede skævt. Der var noget i hans smil, der undrede mig. Han fik en speciel glød over sig, som at han håbede på at jeg ville svare ja. Det fik mig til at rette ryggen og ryste stift på hovedet. "Nej slet ikke. Jeg kom bare til at tænke på det, fordi jeg føler at mit ægteskab med David er det rigtige at gøre", sagde jeg stolt og smilede selvsikkert. Hans smil falmede lidt og han nikkede, hvilket fik mig til at fugte mine læber. "Det var en fornøjelse at snakke med dig, Lucas", jeg snurrede rundt på hælen og begyndte at gå tilbage mod slottet. Så snart jeg havde vendt rundt og gik med ryggen til ham, falmede mit smil og jeg sank en klump. Den måde hans smil falmede på, fik mig til at overveje situationen og hele min tvivl omkring ægteskabet med David. Var det virkelig det rigtige at gøre?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...