Kings And Queens

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2014
  • Opdateret: 15 sep. 2015
  • Status: Igang
Velkommen til middelalderen. Hvor der bor prinser og prinsesser på storslåede slotte. I Bridgehaven bor den kommende konge David Bailey, der er blevet arrogant efter al opmærksomheden. Men da hans kommende hustru, Alicia Forge, kommer til slottet og ikke bryder sig om hans attitude, er han nød til at ændre sig. Men det bliver ikke uden problemer, for Alicia falder for en anden prins indenfor slottes mure. [ Historien kommer til at blive gjort lidt moderne, med sproget og tøjet ]

41Likes
25Kommentarer
6325Visninger
AA

10. "Det bliver et fantastisk bryllup, det er jeg sikker på".

Solen var ved at gå ned og skabte et romantisk skær over området. Jeg tog en dyb indånding og så ud på gårdspladsen. Fra vinduet hvor jeg stod, kunne jeg se alt der foregik derude. To på heste kom ridende ind og jeg rettede mig lidt op, mens jeg så derned. Det var David og Thomas. De hoppede af hestene og lod stalddrengene gå væk med dem, mens de snakkede sammen. David så herop og jeg sank en klump, mens jeg fugtede mine læber og iagttog deres bevægelser. David så på væk og hen på Thomas, men de bevægede sig ind på slottet. Det bankede på min dør og jeg så bagud, hvor den åbnede. Lucas trådte ind og jeg spærrede øjnene op, inden jeg med hurtige skridt gik hen til ham. "Lucas, hvad laver du? Hvad du bliver opdaget?", hvinede jeg og lukkede hurtigt døren efter ham, hvilket fik mig til at grine. "Min bror er ude og ride med Thomas, det skal nok gå", sagde han og viftede med hånden, mens han bevægede sig længere ind på værelset. "De er lige kommet hjem", påpegede jeg panisk og han stoppede op, inden han så bagud på mig. "Jeg så dem", jeg nikkede hen mod vinduet og han bed tænderne sammen, mens han kløede sig på halsen. Det bankede på døren og vi stivnede begge to. "Alicia, det mig", min brors genkendelige stemme brød stilheden, men det fik mig ikke til at slappe mere af. Han ville straks tage David's side i det trekantsdrama der fandt sted. 

Jeg listede hen til Lucas og tog fat i hans hånd, for at trække ham hen bag rumdeleren. Jeg nåede lige at få ham skubbet ind bag ved, da døren åbnede. "Jeg er ikke klædt om", hvinede jeg og så på Lucas, der havde sagt sig på hug, for ikke at stikke op over rumdeleren. "Jeg vil bare sige at jeg var ude at ride med David. Han ser meget frem til brylluppet", sagde han og jeg sank en klump, mens jeg fik øjenkontakt med Lucas. "Han bad mig dog om at spørge dig om noget", konstaterede han uroligt og jeg bed tænderne sammen, mens jeg lyttede. "Hvad sker der med Prins Lucas og dig?", spurgte han forvirret og jeg så panisk på Lucas, der trak mig ned til sig. "Lyv", hviskede han lavt ved mit øre og jeg rettede mig op igen, inden jeg tydeligt sagde: "ingenting. Det er ingenting. Vi snakkede bare sammen, intet andet". "Så du har stadig kun øjne for David?", spurgte Thomas tøvende og en anelse skeptisk. Jeg sank en klump og lukkede øjnene, inden jeg svarede: "ja jeg har kun øjne for David - ingen andre". Der var stille og jeg åbnede øjnene, for at se på Lucas. Han havde hovedet vendt nedad og hans mund var en tynd, lige streg. "Hvis du siger det. Godnat Alicia", sagde han og døren lukkede, hvilket fik mig til at stikke hovedet frem bag rumdeleren og se rundt. Her var tomt udover os. Jeg gik væk fra rumdeleren og Lucas fulgte hurtigt efter mig. "Han tror ikke på mig. Tror du han opdagede dig?", jeg lød panisk og bange, så Lucas tog armene om mig for at berolige mig. "Han opdagede mig ikke. Han er nok bare skeptisk", sagde han og sukkede, hvilket fik mig til at påpege: "han er jo blevet gode venner med David". Der var stille mellem os og jeg begravede mit hoved i hans brystkasse, hvor jeg inhalerede hans duft. "Jeg er nød til at gå. Vi ved ikke hvem der ellers kan finde på at besøge dig", sukkede han og trak sig væk, hvilket fik mig til at se bedene efter ham. "Vi ses igen i morgen", påpegede han og smilede, inden han kyssede mig på panden. Jeg kærtegnede hans kind og smilede sødt til ham, inden jeg fjernede min hånd. Han sendte mig et smil og gik hen til døren. Inden han gik ud, kastede han mig et længselsfuldt blik. Da døren lukkede i og stilheden atter tog over, satte jeg mig fortabt på sengen og stirrede tomt ud i luften. 

•••

Det var en kold morgen, da jeg stod op. Der var en smule frost på vinduet og kulden kunne mærke helt ind til huden. Jeg pustede på mine hænder og gned dem mod hinanden, inden jeg rettede mig op og så på Ella, der var i gang med at lukke min kjole bag på. "Det er koldt i dag", sagde jeg forsigtigt og hun stoppede i nogen sekunder, inden hun fortsatte med at snøre kjolen. "Ja, det er underligt. De sidste dage har der været varmt i vejret", svarede hun og jeg drejede hovedet, så jeg svagt kunne skimte hende i øjenkrogen. "Hvordan går det derhjemme?", spurgte jeg og fugtede mine læber. Hun trådte bagud og rettede lidt på kjolen, inden hun gik om foran mig. "Det går fint. Min far har travlt på arbejdet. Han er smed", sagde hun og rettede lidt på sin fletning, inden hun sagde: "han tager sig meget af Kongens ordre, og prinserne's heste skal have nye hestesko". Jeg nikkede og hun gik hen til døren, mens jeg vendte mig mod spejlet. Ella åbnede døren og gispede, hvilket fik mig til at se derhen. David stod der og så bare irriteret på Ella, der nejede og skyndte sig ud. Jeg vendte mig mod David, der stoppede op foran mig. "Alicia", sagde han og nikkede, hvilket fik mig til at smile og sige: "David". Han så på mig og sank en klump, inden han gik hen til vinduet og så ud. "Du har en anderledes udsigt end jeg har", forklarede han og jeg så på ham, mens jeg fugtede mine læber. "Mit værelse er på hjørnet, så jeg ser ud i gården fra en anden vinkel", påpegede han og pegede ud på gården. Jeg rullede øjne af ham og så rundt. Mine øjne landede på ham igen og han vendte rundt, hvilket fik mig til at sende ham et smil.  

"Angående brylluppet, så er der sket lidt ændringer", sagde han tøvende og jeg så forvirret på ham, med en rynket pande. "Jeg har aftalt med min far at vi gør det om 2 uger, i stedet for 4", han smilede stort og jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare. "Jeg tænker at du sikkert er ligeså vild efter at blive gift som jeg er, så tænkte det var okay med dig", sagde han og gik hen til spejlet. Jeg vendte rundt og så på ham, mens han sendte sit spejlbillede et smil. Bagefter vendte han sig mod mig og tog fat i mine hænder, mens han så mig dybt i øjnene. Jeg så hen mod døren, hvor en skikkelse kom frem. Lucas. Han stoppede op i døren, da han fik øje på David. Jeg så hurtigt tilbage på David, der lænede sig frem mod mig og pressede sine læber mod mine, i en forsigtig bevægelse. Jeg lod ham kysse mig, mens jeg så hen mod Lucas. Han sank en klump og slog blikket ned. David fjernede sine læber fra mine og smilede, inden han sagde: "det bliver et fantastisk bryllup, det er jeg sikker på". Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare, så jeg smilede bare. Mit blik landede på Lucas, der så på mig og derefter hen på David. Han fugtede sine læber og snurrede rundt, hvor han forsvandt væk igen. "Min mor vil gerne snakke med dig i dag omkring kjolen", sagde han og slap mine hænder, mens han så hen mod døren. "Du skal mødes med hende nede ved byens skrædder omkring middagstid", forklarede han og rettede sig op, inden han med stolte skridt bevægede sig hen til døren. Han vendte rundt og så smilende på mig, inden han nikkede til mig og forlod værelset. Jeg sukkede højlydt og tog mig til hovedet. Hvis Lucas havde sagt noget, inden han trådte frem i døren, havde vi været afsløret. Eller hvis David havde kigget bagud og set ham. Brylluppet var om 2 uger og tanken skræmte mig. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...