Kings And Queens

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2014
  • Opdateret: 15 sep. 2015
  • Status: Igang
Velkommen til middelalderen. Hvor der bor prinser og prinsesser på storslåede slotte. I Bridgehaven bor den kommende konge David Bailey, der er blevet arrogant efter al opmærksomheden. Men da hans kommende hustru, Alicia Forge, kommer til slottet og ikke bryder sig om hans attitude, er han nød til at ændre sig. Men det bliver ikke uden problemer, for Alicia falder for en anden prins indenfor slottes mure. [ Historien kommer til at blive gjort lidt moderne, med sproget og tøjet ]

41Likes
25Kommentarer
6317Visninger
AA

7. "Den eneste udover dig der gør det, er Prins Lucas".

Tankerne fløj rundt i hovedet på mig og jeg blev ved med at tænke på min samtale med Lucas. Hvis han troede jeg ikke ville giftes med David og kom til at sige det til nogen, kunne det hurtigt sprede sig og jeg ville komme i problemer med alle. Jeg havde brug for at snakke med nogen om det, men jeg kunne ikke sige det til Thomas. Han ville blive sur. 

"Er der noget der plager dig, prinsesse?", spurgte en lys stemme bag mig og jeg spjættede, inden jeg så bagud, hvor Ella kom gående ind med en kjole i favnen. "David bad mig give dig den her", hun holdte den op foran sig selv og jeg smilede. Den havde en køn lyseblå farve og sølv syninger. Den var utrolig smuk. "Hvor er den flot", sagde jeg og gik frem mod hende, inden jeg tog fat i kjolen. "Han ønsker at du tager den på i aften, hvor i skal spise aftensmad sammen", forklarede hun forsigtigt og jeg løftede hovedet, for at se på hende. "Er der noget galt?", hun rynkede panden og jeg rystede ivrigt på hovedet, inden jeg grinede og sagde: "nej slet ikke". Jeg vente rundt og gik hen til vinduet, hvor jeg kiggede ud. "Alicia?", spurgte hun og jeg sank en klump. "Der er noget der plager dig. Det kan jeg mærke", konstaterede hun og gik hen til mig. Hun lagde sin hånd på min skulder og jeg så på hende, inden jeg sukkede. "Jeg sagde noget i går til Prins Lucas, jeg fortryder", indrømmede jeg og hun rynkede panden, mens hun så forvirret på mig. "Jeg har haft den her følelse omkring at mit ægteskab med David er det forkerte at gøre", forklarede jeg og hun så på mig med et høfligt udtryk, der viste at hun lod mig snakke. "Jeg spurgte Lucas om han troede på at der var nogen man var bestemt til at være sammen med fra starten af", sagde jeg og slog blikket ned. Hun svarede ikke, men gav min skulder et klem. "Han spurgte om jeg havde faldet for en anden prins og da jeg svarede nej, løj jeg", fløj det ud af mig og jeg holdte mig hurtigt for munden. Hvad sagde jeg lige sagt? 

Hun så overrasket på mig, men smilede svagt. "Har du følelser for den anden prins?", spurfe hun lavmælt og jeg sank en klump. "Jeg har været mere sammen med ham end David. Og han er sød", forklarede jeg og så væk, da jeg kunne mærke varmen stige op i mine kinder. "Det forfærdeligt", hvinede jeg panisk og viftede med hænderne, mens jeg så væk. "Det er helt okay Alicia", sagde hun beroligende og jeg satte mig på skamlen ved siden af mig, mens jeg tog dybe indåndinger. "Det kommer til at ødelægge alt, Ella", påpegede jeg bange og tog mit ansigt i mine hænder, hvilket fik hende til at sætte sig på hug foran mig og tage fat i mine hænder. Hun fjernede dem fra mit ansigt og så på mig, inden hun påpegede: "der er en måned til brylluppet". Det fik mig til at se på hende. "Meget kan ske på en måned. Du har været her under en uge og David har allerede gjort fremskridt", hendes ord fik mig til at slappe mere af. "Alt skal nok løse sig, lige meget hvilken Bridgehaven prins du ender med", sagde hun og smilede opmuntrende. Jeg gengældte hendes smil og sank en klump, inden hun slap mine hænder og rejste sig op. "Har du lyst til at tage med mig hjem til Alice?", spurgte hun forsigtigt og jeg smilede stort, inden jeg nikkede og rejste mig op. 

Hele turen gennem byen, blev jeg mødt af smil. Alle så fascineret på mig og jeg fandt det smigrende. En lille pige så smilende på mig og da jeg gengældte hendes smil, rødmede hun og så væk. "Hej søde, hvad hedder du så?", spurgte jeg og bukkede mig lidt ned foran hende. Hun så tøvende på mig, mens hele byen stoppede op og kiggede på os. "Melanie", fik hun fremstammet og sank en klump, hvilket fik mig til at smile stort. "Melanie. Det er et flot navn", konstaterede jeg ærligt og hun så på mig med store øjne, inden hun smilede stort og nejede. Jeg nejede for hende og rejste mig, inden jeg gik tilbage til Ella, der smilede. "Bridgehaven har brug for en prinsesse som dig Alicia", sagde hun og jeg så forvirret på hende. "En kongelig der snakker med folket. Den eneste udover dig der gør det, er Prins Lucas", forklarede hun og sendte mig et skævt smil, der fik mig til at slå blikket ned. Hun stoppede op foran døren til sit hus og så på mig, inden hun åbnede døren og gik ind. Jeg fulgte med og så rundt, mens hun lukkede døren efter mig. "Far, Alice?", råbte Ella ud i huset og så rundt. En dør knirkede og vi så begge fremad, hvor Alice kom ud i en natkjole. "Prinsesse Alicia", hvinede hun og løb hen til mig. Jeg satte mig på hug og åbnede armen. Da hun kom hen til mig, slog jeg armene om hende og gav hende et klem. "Hvordan har prinsesse Alice det?", spurgte jeg og hun så smilende på mig, mens hun rødmede. "Jeg er ikke en prinsesse, det er du", grinede hun og jeg smilede stort, inden jeg spurgte: "er jeg?". Hun nikkede og grinede, mens hun slap mig og gik hen til Ella. "Er du sulten?", spurgte hun og så ned på Alice, der nikkede. Donald kom ud til os og jeg gik hen til ham, mens han så på mig. 

"Hvordan har du det prinsesse?", spurgte han og bukkede, hvilket fik mig til at smile og svare: "jeg har det fint tak. Hvordan har i det herhjemme?". "Vi har det fint. Ella er meget gladere efter hun blev stuepige for dig", forklarede hun og jeg så hen på Ella, der smilede til sin søster og hældte vand op i en kop. "Hun fortæller at i er gode veninder". Donald lød tøvende og nærmest skeptisk, da han spurgte. "Det er rigtigt", svarede jeg og så hen på ham, mens jeg fortsatte: "Ella er min bedsteveninde her i Bridgehaven. I Eastwald behandlede man sine stuepiger som veninder og ikke som undersåtter". Det fik ham til at smile og nikke, inden han igen bukkede. Da han rejste sig op, sagde han ærligt: "du er lige den slags prinsesse byen har brug for. Du bliver en fremragende dronning". Jeg smilede som tak og bukkede hovedet i en gestus, inden jeg så hen på Ella. Donald forsvandt ind i et andet rum og mit smil falmede lidt, ved tanken om det jeg havde indrømmede tidligere. 

"Vi må også hellere se at komme tilbage", sagde jeg og så på Ella, der stoppede i en bevægelse. "Du må godt blive her lidt", skyndte jeg mig at sige, mens jeg gik hen mod Alice, der så op på mig. "Vi ses Alice. Jeg skal nok komme og besøge dig, hvor jeg bliver lidt længere", sagde jeg og kærtegnede hendes kind. Hun nikkede og nejede for mig, hvilket fik mig til at se på Ella, der så forvirret ud. "Jeg har brug for at tænke over tingene", hviskede jeg og hun nikkede forstående, inden hun nejede for mig. Jeg åbnede døren og gik ud, hvor jeg tog en dyb indånding. Folk kiggede på mig og smilede til mig, hvilket fik mig til at gengælde deres smil og skynde mig tilbage på slottet.

Så snart jeg trådte ind af porten, kom David hen til mig. "Alicia", sagde han og smilede stort, hvilket fik mig til at gengælde hans smil og se på ham. "Hvor var du henne?", han så ned mod byen og rynkede panden, mens han rettede sig op. "Jeg besøgte min stuepiges lillesøster", svarede jeg ærligt og han så overrasket på mig, inden han grinede lidt. Det fik mig til at synke en klump og se rundt. Lucas stod lidt væk med Thomas, som snakkede. Lucas' øjne hvilede på mig og han sank en klump. Han havde et udtryk i øjnene, jeg ikke kunne tyde. "Er du sådan ligesom min bror, typen der vil lære folket af kende?", spurgte David og jeg så op på ham. Der var noget hånligt i hans stemme og jeg kunne mærke han prøvede at skjule det. Jeg trak på skulderne og smilede stort til ham, inden jeg sagde: "jeg har lige brug for at være alene lidt. Ses vi senere?". Han nikkede ivrigt og gik derefter hen til Lucas, som fjernede sit blik fra mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...