Two Friends One Choice

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 aug. 2014
  • Opdateret: 29 aug. 2014
  • Status: Igang
Abbigail Jones er en ung og smuk pige, som går på Secondary School. Hendes to bedste venner Luke og Louis, synger sammen og efter støtte og opbakning fra deres bedste veninde laver de et band sammen. Bandet kommer op og stå og får navnet 'One Second'. Men, efter en koncert på en pizza bar bliver Luke og Louis uenige i et af de vigtigste valg og går hver til sit. Abbigail må sidde alene i et par dage inden hun finder ud af hendes største mareridt er blevet virkeligt. Luke og Louis har lavet hver sit band. Hvad sker der når drengene holder koncert samme aften og begge har inviteret Abbigail? Følg med i Two Friends One Choice og find ud af det!

12Likes
2Kommentarer
461Visninger
AA

5. Kapitel 4.

Kapitel 4:


Så er det blevet mandag igen. Ingen kontakt hele weekenden. Min mor og far var faktisk bekymret for mig. Normalt ligger jeg aldrig bare i min seng hele dagen.

 

Jeg var kommet hen på skolen og var på vej hen til mit skab da jeg støder ind i nogen. Jeg kigger op. En pige.

 

”Undskyld, jeg er bare klodset. Jeg har ikke set dig før, er du ny?” jeg kunne virkelig ikke lade vær’ med at spørge.


”Ja, jeg er ny. Jeg hedder Jennifer, jeg leder efter kontoret.” sagde pigen som så åben lyst hed Jennifer.

 

”Nu skal jeg vise dig vej.” sagde jeg venligt og gik hen i mod kontoret, med Jennifer bag mig. Jeg fulgte hende hen til kontoret og gik så hen til mit skab igen.

 

Jeg tog mit drama hæfte ud. Jep, jeg skal have drama. Louis og jeg går begge til det. Jeg gik ind i drama lokalet, og som forventet stod Louis derinde.

 

”Godt, børn. I dag skal vi lave tillids øvelser.” sagde vores drama lærer. Han vidste os hvordan vi gjorde og jeg gik over til Louis. Vi var altid sammen.

 

”Okay, du starter med at falde.” sagde Louis. Jeg kiggede på ham og løftede et øjnebryn. Men, jeg stolede på ham og lod mig falde - og som forventet greb Louis mig.

 

”Din tur.” sagde jeg og smilte. Louis rystede på hovedet.

 

”Du kan da ikke holde mig.” sagde Louis og smilte til mig.

 

”Selvfølgelig kan jeg det. Stol på mig.” sagde jeg betryggende. Louis nikkede lige så stille og faldte så lidt efter. Jeg greb ham og han smilte til mig.

 

”Flot!” råbte vores dramalærer.

 

”Det handler om tillid og det er det øvelsen går ud på.”

 

**

 

Efter skole var Louis og jeg taget hjem til ham. Vi sad lige nu og snakkede om alt imellem himmel og jord.

 

”Hvordan går det så med dit band?” sagde jeg stille. Louis vidste godt det var et ømt punkt for mig, for jeg havde fortalt ham det samme, som jeg sagde til Luke.

 

”Det går fantastisk. Vi øver for det meste på skolen. Vi har valgt navnet og vi hedder ’One Direction’. Vi vil til at ligge videoer op på Youtube.” sagde Louis glad og smilte. Jeg nikkede stille.

 

”Det lyder fedt, Louis. Husk. Jeg er her hele vejen.” sagde jeg og smilte. Louis smilte tilbage og krammede mig.

 

**

 

Efter at have spist ved Louis også, var jeg endelig kommet hjem. Af at klokken kun var 22.00, var mine forældre allerede gået i seng. Men, de står også op klokken halv fem hver dag, møder klokken 06.00 og kommer hjem klokken 20.00.

 

Jeg gik op på mit værelse og fandt min computer frem. Jeg puttede mit headset i mine ører og satte musik på. Jeg tjekkede Facebook og Twitter inden jeg lukkede computeren sammen og lå mig til at sove.

 

**

 

Jeg vågnede ved at kunne høre hoveddøren smække. Jeg satte mig op og tjekkede klokken. 05.33 PM. Feeedt. Jeg prøvede at falde i søvnen igen, men jeg kunne ikke. En typisk vane. Så snart jeg er vågen, kan jeg ikke falde i søvnen igen. Jeg rejste mig op i gik ud på badeværelset. Jeg tog et langt bad og tog noget tøj på.

 

Jeg gik ned i køkkenet. Jeg tog en skive franskbrød og satte mig ned. Imens jeg spiste tjekkede jeg de forskellige der havde skrevet til mig.

 

Jeg gik ud i gangen og tog mine sko på. Jeg tog min jakke ned fra knagen og træk i den. Jeg så ud og så det øsede ned. Det orker jeg virkelig ikke. Jeg tog min telefon frem. Ehm.. Luke har ikke kørekort. Louis! Jeg fandt Louis inde under kontakter og trykkede så ’ring’.

 

”Det Louis.” sagde den søde stemme, da han tog telefonen.

 

”Hej, Louis! Det fordi. Jeg skal gå i skole.. Og det regner virkelig voldsomt..” forklarede jeg.

 

”Jeg er på vej.” sagde Louis og lagde på. Jeg grinte lidt og låste så min telefon.

 

**

 

”Abbiii! Jeg skal snakke med dig!” hørte jeg en bekendt stemme sige. Jeg vendte mig om og så Luke.

 

”Heeeej!” råbte jeg og krammede ham.

 

”Jeg skal snakke med diiiig!” sagde Luke og tog fat i min arm og begyndte at trække i mig.

 

”Ehm, okay?” sagde jeg og fulgte med som en lille hundehvalp.

 

Vi gik ind i pedellens skab og vi stod ansigt til ansigt foran hinanden.

 

”Hør her. Det handler om bandet.  Vi kalder os selv ’5 Seconds of Summer’. Vi skal til at uploade videoer på Youtube. Jeg ved du ikk’ er særlig glad for det, derfor siger jeg det her.” sagde Luke og kiggede seriøst på mig.

 

”Fedt, Luke. Det er jo fantastisk.” sagde jeg og krammede ham. Selvom jeg havde lyst til at græde var jeg nød til at vise ham den side, hvor jeg var stolt over ham.

 

Luke så lidt overrasket ud, men krammede så igen. Vi gik ud og lige som vi kom ud ringede det. Vi så hvordan alle mennesker myldrede rundt for ikke at komme for sent. Da alle var gået gik Luke og jeg hver til sit.

 

”Husk at advare mennesker om dit talent før de ser videoen!” råbte jeg inden han gik ind i klassen. Han grinte og lavede så Thumps-Up.

_______________________________

TILLYKKE LIAM!
Uuuh! 21 år! Det er jo vildt. Min lille Liam er ved at blive stor.

Vi glemmer lige det faktum at han er ung mand.

Han er stadig min lille Liam.

Nå. Jeg er ikke selv særlig glad for dette kapitel.

Men så længe i kan lide det er jeg glad.

Mine kapitler vil fra nu af ligge

i mellem 800-1.000 ord. :)

-Malou Horan. <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...