Two Friends One Choice

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 aug. 2014
  • Opdateret: 29 aug. 2014
  • Status: Igang
Abbigail Jones er en ung og smuk pige, som går på Secondary School. Hendes to bedste venner Luke og Louis, synger sammen og efter støtte og opbakning fra deres bedste veninde laver de et band sammen. Bandet kommer op og stå og får navnet 'One Second'. Men, efter en koncert på en pizza bar bliver Luke og Louis uenige i et af de vigtigste valg og går hver til sit. Abbigail må sidde alene i et par dage inden hun finder ud af hendes største mareridt er blevet virkeligt. Luke og Louis har lavet hver sit band. Hvad sker der når drengene holder koncert samme aften og begge har inviteret Abbigail? Følg med i Two Friends One Choice og find ud af det!

12Likes
2Kommentarer
458Visninger
AA

4. 3.

Der var nu gået 3 dage siden drengenes band havde ’breaket up’. Jeg havde ikke hørt fra drengene udover i timerne hvor de begge havde sagt undskyld og at de var kede af jeg skulle se og høre det. Da vi alle havde timer samtidig havde jeg placeret mig i midten, hvor vi altid sidder. Louis ved siden af mig og Luke ved bordet ved siden af. Men Luke havde sat sig forrest og Louis havde sat bagerst.

 

Jeg sad lige nu nede i kantinen i det sidste frit-kvarter og bankede mit sugerør ned i bordet flere gange i træk af ren stress. Jeg havde ikke hørt noget om hvad drengene gik rundt og lavede. Ingen havde sagt de havde brug for mig og de sad ved hver sit bord med.. Ja, hvem sidder de egentlig med?

 

Ehm.. Luke sidder med.. Ashton, en dreng der hedder Michael og en dreng der vidst hedder Calum.

 

Louis sider meeed. Niall, en af hans venner der hedder Liam, en der hedder Harry og en der hedder.. Ehm.. Zayn!

 

Jeg ved ikke engang hvem de er. Drengene har aldrig præsenteret mig for dem og det ville ikke chokere mig hvis de først gjorde det om noget tid. Jeg frygter hele tiden at drengene er i gang med hver sit band.

 

Siden den tirsdag har alt ændret sig. Jeg sidder alene ved vores bord. Drengene har ikke sagt noget til mig udover i timerne. Al den gode stemning vi havde, er væk. Vi har ikke engang en dårlig stemning, for vi har ingen stemning.  Den diskussion vi havde om hvem der skulle have den sidst kiks, blev lavet om til verdens værste skænderi som førte til min undergang.


Jeg hørte klokken ringe. Jeg rejste mig op og tog min bakke. Jeg smed skraldet ud og afleverede bakken. Bare 2 timer mere. Ja, vi har tidligt fri i den uge. Vent. Hvad skal jeg egentlig lave? Jeg kan jo intet lave. Min mor og far er på arbejde til klokken 03.00 i nat.

 

Jeg gik hen til mit skab og tog mine bøger ud. Fysik. Det vil sige Louis. Jeg gik ind i lokalet og så Louis sidde ved vores bord. Jeg smilte lidt for mig selv, jeg satte mig ned ved siden af ham og han smilte til mig.

 

”Hej.” sagde han og jeg smilte tilbage til ham.

 

”Hej.” svarede jeg.

 

”Hvordan går det egentlig?” fik jeg tvunget ud af min mund.

 

”Det går fint. Jeg har fundet de her drenge, som er blevet minde bedste venner og vi er ved at starte et band.” svarede Louis og smilte ved tanken.

Hvert eneste ord i den sætning gjorde ondt indeni. Jeg skar en grimasse og Louis sukkede. Men, jeg kunne se han havde forud set det.

 

”Abbi, jeg ved du vil have os til at være venner igen og starte det band op, men den her gang gik vi for langt over hinandens grænser. Desuden er det bedre at vi udlever vores drøm, med det vi har det bedst med. Og de her drengene kan virkelig det hele. Det er fantastisk.” sagde Louis og smilte.

 

Jeg nikkede forstående. Men, der kom en ny tanke der gav mig knuder i maven. Ville han en dag bedre kunne lide dem end mig? Ville han sætte hans band i første række?

 

”Det forstår jeg godt. Hvis du er glad, er jeg glad. Jeg støtter dig 100% igennem det hele.” sagde jeg og smilte. Selvom det gjorde ondt at tænke og sige, var intet af det løgn. Jeg ville være der for dem hele vejen igennem.

 

”Derfor er du den bedste veninde i hele verden, Abbigail.” sagde Louis og blinkede til mig.

 

Jeg smilte et stort og ægte smil. Han ville i hvert til fald ikke glemme mig foreløbig. Vores lærer kom ind og jeg nød de sidste to timer jeg havde med Louis.

 

**

 

Hele skolen havde fået fri og var taget hjem. Alle undtagen mig. Jeg besluttede mig for at blive i skolen og lave alle de ting jeg var bagud med. Nu hvor drengene havde så meget at se til kunne jeg ligeså godt bruge min tid fornuftigt.

 

Jeg havde sat her i omkring en time da Luke kom gående.

 

”Uh. Hej, Abbi. Hvad laver du her?” spurgte Luke mindre forskrækket.

 

”Sørger for jeg ikke kommer bagud. Hvad laver du her?” svarede/spurgte jeg.

 

”Drengene og jeg øver nede i kælderen.” sagde Luke og satte sig overfor mig. Mit smil falmede og jeg kiggede ned.

 

”Abbi.. Føler du dig overset?” spurgte Luke omsorgsfuldt.

 

”Nej, eller.. Nej. Jeg ville bare ønske i stadig var venner og stadig havde bandet. Jeg kan ikke holde ud og tænke på at jeg ikke kan være sammen med jer begge på en gang. Jeg sidder helt alene og i har ikke en gang præsenteret mig for nogle af jeres venner, eller sagt i har lavet et nyt band.” sagde jeg. Jeg kunne mærke de små tårer der havde formet sig i mine øjne, glide ned af mine kinder.

 

”Aww, Abbi dog.” sagde Luke og satte sig hen ved siden af mig og krammede mig.

 

”Undskyld, men jeg har haft så travlt. Jeg lover dig at når vi har fået tingene på plads vil jeg være sammen med dig every single day! Og Louis og jeg.. Vi.. Vi er bare ikke så ens længere. Men, du kan jo stadig være sammen med os, rolig nu.”

 

”Jeg ved det. Men, jeg savner os alle sammen. Vi gik fra bedste venner til at være splittet op. Luke hvad gør jeg den dag i begge har brug for mig? Jeg kan intet gøre, for jeg vil stikke jer i ryggen en eller anden dag alligevel.” snøftede jeg.

 

”Nej, for den dag kommer aldrig. Og hvis den gjorde så kender jeg dig nok til at ville lade os alle 3 være sammen uden et ’men’, så du kunne trøste os begge.” grinte Luke svagt.

Jeg smilte svagt. Jeg nikkede.

 

”Smut du bare Luke. Det er okay. Vi snakkes mandag.” sagde jeg og smilte. Luke nikkede og smilte til mig. Han kyssede min pande inden han gik.

 

”Abbigail Jones! Du er verden bedste veninde!” råbte Luke da han var nede af gangen og jeg grinte lidt af ham. Jeg vendte mit hoved. Da jeg ikke kunne koncentrere mig valgte jeg at gå hjem. Jeg pakkede mine ting sammen og gik så.

_____________________________

Heeeeiii! <3

Ehm. Vi skal have et navn til jer. Idéer? <3

Nåå, men der kommer et kapitel i

morgen også. Glæææd jer. <3

Pleas kommenter hvad i syntes og/eller

like den. Det vil give mig god opbakning.

For resten! Nogle gode skrive sange?

Høre 'Amnesia' og 'What Makes

You Beautiful' hele tiden. <3

-Malou Horan. <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...