Two Friends One Choice

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 aug. 2014
  • Opdateret: 29 aug. 2014
  • Status: Igang
Abbigail Jones er en ung og smuk pige, som går på Secondary School. Hendes to bedste venner Luke og Louis, synger sammen og efter støtte og opbakning fra deres bedste veninde laver de et band sammen. Bandet kommer op og stå og får navnet 'One Second'. Men, efter en koncert på en pizza bar bliver Luke og Louis uenige i et af de vigtigste valg og går hver til sit. Abbigail må sidde alene i et par dage inden hun finder ud af hendes største mareridt er blevet virkeligt. Luke og Louis har lavet hver sit band. Hvad sker der når drengene holder koncert samme aften og begge har inviteret Abbigail? Følg med i Two Friends One Choice og find ud af det!

12Likes
2Kommentarer
459Visninger
AA

2. 1.

Hej, alle sammen! Jeg hedder Abbigail Jones. Jeg bor i London. Jeg går på Secondary School med mine to bedste venner, Luke og Louis. Jeg er 17 år. Det vil sige 1 år yngre end Luke, og 3 år yngre end Louis. Jeg elsker at spille på klaver og guitar, og jeg kan spille rigtig meget på det. Jeg har ingen søskende, og bor hjemme ved mine forældre. Jeg prøver at finde en lejlighed, men det er altså virkelig svært at finde en der er billig. Desuden har jeg planer om College.

 

 

”Skat! Vi kører nu.” hørte jeg min mor råbe.

 

 

Jeg tog hurtigt noget mascara på, tog min taske og løb så nedenunder. Jeg nåede ikke morgenmaden, da jeg vågnede alt for sent. Jeg lukkede bildøren og klikkede selen i.

 

 

Mit udseende er meget almindeligt. Jeg har okay langt, brunt hår. Blå øjne og lyserøde læber. Min hudfarve er lys. Da det er forår, har jeg ikke fået noget sol. Faktisk er vejret her i London forfærdeligt, for tiden.

 

 

Jeg kunne mærke bilen stod stille. Jeg kiggede op og så vi var her. Jeg sagde farvel til mig min mor og gik så ud. Jeg småløb ind, da jeg ikke ville blive våd.

 

 

”Abbiii!” hørte jeg en råbe.

 

 

Jeg kiggede op og så Luke. Jeg gav ham et kram og vi fulgtes hen til mit skab. Jeg lagde min taske derind og tog mine matematik bøger ud. Jeg lukkede skabet og Luke og jeg gik ind i matematik lokalet. Vi har matematik sammen. Jeg satte mig ved siden af Luke og vores lærer kom ind. Vi fik uddelt nogle ark. Jeg tog min blyant og gik i gang.

 

 

 


**

 

 

 


Matematik var færdigt, og jeg skulle nu have dansk sammen med Louis. Jeg gik ind i klasseværelset og så Louis sidde på vores ’faste’ plads. Den er ikke fast, men der sidder vi bare altid.

 

 

”Hej Abbi.” sagde Louis og smilte til mig. Abbi er mit kælenavn.

 

 

”Hej Louis.” svarede jeg.

 

 

Vores lærer kom ind. Han havde en masse hæfter med. Det var sikkert den dansk aflevering vi havde lavet.

 

 

”Stille, børn! Jeg har jeres dansk hæfter med. Jeg kan godt lide jeres historier. Nogle har virkelig lyttet efter de råd jeg gav jer. Jeg har givet jer en karakter i mellem 1-10.” sagde vores lærer og begyndte at dele hæfterne ud.

 

 

Da jeg fik mit hæfte turde jeg næsten ikke åbne den. Jeg åbnede det forsigtigt og læste den lille kommentar.

 

 

’Flot grammatik. Husk at sætte dig godt ind i detaljerne. :)’

 

 

Ved siden af stod et 7 tal. Jeg smilede tilfredst. Det kunne jeg godt leve med.

 

 

”Hvad fik du?” spurgte Louis.

 

 

”7. Hvad med dig?” svarede jeg og gav ham et smil.

 

 

”9.” svarede han og smilte tilbage.

 

 

Selvfølgelig. Louis har altid været dygtig og fokuseret, men stadig sjov og forstående. Jeg havde faktisk troet et Louis ville få 10. Han har altid elsket Drama, så han elsker at skrive sådan nogle historier her.

 

 

”Find jeres bøger frem!” råbte vores lærer.

 

 

Jeg fandt min bog frem, og slog op på den side vi blev bedt om.

 

 

 


**

 

 

 


Endelig! Vi havde spisepause. Jeg fulgtes ned til kantinen med Louis. Da vi åbnede dørene blev vi som altid mødt af højt snakkende elever, som alle sammen var i gang med at spise. Vi havde alle sammen blåt og hvidt tøj på. Det vil sige vores skole uniform. Louis og jeg fik noget mad på vores bakke og satte os ved ’vores’ bord. Lidt efter kom Luke gående hen imod os med sin bakke i hænderne.

 

 

”Hej Lukie.” sagde jeg da han satte sig.

 

 

”Hej venner.” sagde Luke og smilte.

 

 

”Har vi nogen planer i dag?” spurgte Luke.

 

 

”Ehm. Jeg skal ikke noget. Kan vi være hjemme ved dig Louis?” svarede jeg og kiggede hen på Louis.

 

 

”Ehm. Nej, der er Lottie og hendes kæreste i dag. Hvad med hjemme ved Luke?” svarede Louis og skar en grimasse.

 

 

”Ehm. Jo, det kan vi godt.” svarede Luke og smilte.

 

 

”For resten Abbi! Vi har en ny sang du skal høre, men vil du ikke, spille klaver til? Det nemlig en stille sang, og vi syntes det ville lyde godt.” sagde Louis og sendte mig hans hundeøjne. Jeg kunne virkelig ikke stå for dem.

 

 

”Jojo..” sukkede jeg, men smilte alligevel til dem.


Jeg rejste mig op og smed skraldet fra min bakke ud, og afleverede bakken.

 

 

 


**

 

 

 


Vi var nu alle sammen på vej hjem til Luke. Jeg havde fået noderne til klaveret, og sad nu på den lille fine træ bænk og lod mine fingre føre hen over tangenterne på klaveret. Teksten de havde skrevet var fantastisk! Da sangen sluttede jublede og klappede jeg.

 

 

”Drenge den er virkelig god! I burde seriøst synge for andre!” ’fangirlede’ jeg.

 

 

Drengene grinte kort af mig. Men, seriøst. Deres stemmer var virkelig fantastiske. Med lidt stemme træning, ville det sidde perfekt.

 

 

”Vi havde faktisk tænkt på at lave et band.” sagde Louis. Han stod med hænderne i lommen og trippede lidt frem og tilbage.

 

 

”Ejj! Virkelig? Gør det!” hvinede jeg.

 

 

Luke og Louis kiggede hen på hinanden. Det var som om de talte til hinanden, uden at snakke. Altså, komunikerede.

 

 

”Okay. Vi gør det!” råbte Luke.

 

 

Jeg hvinede glad og løb hen for at give dem et gruppekram. Straks gik drengene i gang med at diskutere hvem der skulle med, hvad bandet skulle hedde og en masse andet. Jeg lyttede ivrigt efter hvad de sagde, det var en smule kedeligt, men jeg skulle være opdateret omkring det her. Hvis det betyder noget for dem, betyder det noget for mig.

 

 


**

 

 


Efter en uge havde drengene endelig fået deres band op at stå. De kaldte sig ’One Second’ og de var virkelig gode. De havde taget en af Louis’s venner der hed Niall med, og en af Luke’s venner der hed Ashton. De havde arbejdet virkelig hårdt. De alle sammen holdte til i Luke’s garage for tiden. Jeg skulle være sammen med dem i dag, for at støtte dem lidt.

 

 

Jeg stod nu foran Luke’s garage. Ashton’s trommer stod bagerst, imens at drengene guitarer stod i guitarholderne oppe foran.

 

 

”Hej Abbigail.” hørte jeg en stemme sige. Jeg vendte mig om og så Niall stå og smile. Jeg smilte tilbage.

 

 

”Hej Niall.” sagde jeg og gav ham et kram.

 

 

Niall gik hen og tog sin guitar op. Hen begyndte at stemme på den og hang så stroppen om hans nakke.

 

 

”Hej Abbi!” råbte Luke da han så mig. Han løb hen og gav mig et kram og jeg grinte.

 

 

”Hej Lukiie!” sagde jeg da jeg trak mig ud af krammet.

 

 

Jeg gav Louis et kram og de gik så hen til deres instrumenter. Lidt efter kom Ashton løbene med hans trommestikker i hænderne. Han hilste kort på mig og satte sig så bag hans trommer. Jeg satte mig godt tilpas i den sofa der stod placeret foran drengene. De gik i gang med en sang. Det var den sang Louis og Luke havde sunget for mig. Den var blevet ændret lidt i, og den lød virkelig god. Det lød meget bedre når der var trommer og lidt mere guitar på. Deres næste 2 sange var covers af andre sange.

 

 

”Det lyder fantastisk drenge!” sagde jeg glad da de stoppede for at få noget vand.

 

 

”Tak.” sagde Luke forpustet.

 

 

”Den næste sang er til dig.” sagde Louis.

 

 

”Til mig?” jeg måtte se helt forkert ud i hovedet. Havde de virkelig skrevet en sang til mig?

 

 

”Ja, til dig.” sagde Louis og gik hen til sin guitar.

 

 

De begyndte at spille en ’melodi’, Luke sang det første vers. Jeg kunne mærke små tårer pippe frem i mine øjne. Der er ingen der har skrevet en sang til mig. Det her er bare så smukt. Da sangen var slut løb jeg op og krammede dem alle sammen.

 

 

____________________________________


Heeeey! <3

Endelig udkom den! :D Jeg er så glaaaaaaad! <3

Håber i nyder det! :)

-Malou Horan. <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...