Kidnapperen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 aug. 2014
  • Opdateret: 8 aug. 2014
  • Status: Igang
"Jeg hedder Julia og er 16 år og skal så starte her" sagde jeg med en selvsikker stemme. Det var første dag i en ny klasse. Jeg var spændt men også nervøs. Jeg kendte kun en og det var min gode ven Marco. Julia er en 16 årig pige som starter i en ny klasse. Men en dag vågner hun op i et klamt rum. Hvad er der sket ego hvor er hun? Er det et af Phils værker igen? Hvem er skurken Phil? Og hvad gør han? Det efterforsker betjent Johnson. Phil bortføre en eller flere personer og udsætter dem for forskellige prøver, for at se om de værdsætter derse liv. Det er ikke bare prøver med et stykke papir og en blyant. Tvært imod.

1Likes
0Kommentarer
116Visninger
AA

2. Kap. 2 (Telefonsamtalen)

Jeg havde nu gået på den nye skole i 2 måneder. Alexandra, Camille, Marco og jeg var blevet bedste venner og tilbragte næste hver eftermiddag sammen. Vi snakkede, lavede sjov og hyggede os sammen. 

Det var fredag og jeg skulle sove sammen med dem alle sammen. Vi havde aftalt at blive oppe til sent ud på natten. Vi skulle sove hos Marco. Hans far var hjemme for anden gang, på de to måneder vi havde været venner.

Jeg bankede på Marcos dør. Døren åbnede og der stod en høj mand. "Hej, jeg er Marcos far" sagde han og gav mig hånden. "Hej, jeg hedder Julia" sagde jeg smilende. "Kom bare ind. Marco en af din venner er her" råbte han. "Jeg kommer" råbte Marco tilbage. Jeg tog mine sko af og hængte min jakke på en knage. Marco kom tonsende ned af trappen og var lige ved at vælte over en hund der lå på trappen. "Molly hvorfor skal du altid ligge der?" sagde han halv surt til hunden. "Har i fået hund?" spurgte jeg. "Ja, vi fik hende for en uge siden cirka" smilede Marco stadig lidt muggen over at hun lå der. "Kom Molly. Kom og hils på Julia" sagde han. Molly kom logrende ned af trappen og jeg satte mig ned på knæ. Molly hoppede op og slikkede mig i ansigtet. "Hvor er hun nuttet. Er de andre kommet? spurgte jeg. Inden han nåede at svare bankede det på døren. Han gik hen og åbnede den og ind kom Camille. "Hej med jer" sagde Camille, som tydeligvis var mægtig glad. "Hej, du kan bare stille dine ting der" sagde Marco og pegede over i det ene hjørne for enden af trappen. 

Vi sad nu alle oppe på Marcos værelse og spillede Uno. "Uno" sagde Alexandra højt. "Helt ærligt jeg har sådan 12 kort på hånden" sagde jeg. De andre begyndte at grine da jeg skar en    grimasse. Det bankede på døren til værelset. "Kom bare ind" sagde Marco. Hans far trådte ind i værelset. "Øh ja øhm" startede han lidt nervøst. "Marco du sagde jo at du ville have af vide, hvis Phil havde været på spil igen" fortsatte han. "Ja..." Sagde Marco undrende. "De sagde i starten af nyhederne at der ville komme et indslag om ham" sagde han så. "Tak far" sagde han. Hans far gik ud igen og jeg undrede mig lidt over hvorfor han ville vide det, men jeg undlod at spørge. "Skal vi ikke gå ned og se det?" spurgte han. "Jeg bryder mig ikke om at se på alt det der blod og sådan" sagde Alexandra. "Jeg kan heller ikke lide det" sagde Camille. "Når men så kan i bare blive her og spille videre eller snakke. Skal du med ned og se det Julia?" spurgte han. "Ja det vil jeg faktisk gerne" smilte jeg. Jeg rejste mig op og fulgte efter Marco neden under. Vi gik ind i stuen og satte os i sofaen. "Og nu til endnu et angreb fra Phil" sagde nyhedsværten. "Han er bare sådan et forfærdeligt menneske" sagde jeg. "Ja tænk at kunne udsætte folk for sådan noget" sagde Marco. 

Der kom et klip fra det sted han sidst have udsat et menneske for det han nu udsatte dem for. Jeg ved faktisk ikke hvad det hedder. 
I klippet var der en politi mand som gik rundt og tog fingeraftryk. Der var en stemme der talte ind over klippet. "Her er betjent Johnson, som er den betjent der har efterforsket sagen længst tid" sagde stemmen. "Ad" næsten skreg jeg, da der i klippet nu lå en mand med hele overkroppen splittet op. "Her ses ofret. Han blev udsat for en maskine som splittede hele hans overkrop fra hinanden. Han havde som alle andre, chancen for at slippe fri men klarede ikke den udfordring han fik. Han skulle skære øjet ud på en levende mand for at få fat i nøglen. Denne mand der skulle have skåret øjet ud havde dog fået noget der fik det til at ligne han var død" sagde betjent Johnson. "Og nu ikke mere om opsplittede mænd. Nu skal vi til sporten og hører om FC Barcelona der vandt 3-1 over Real Madrid" sagde nyhedsværten. "Jeg vil godt lige se det indslag. Du kan bare gå op til de andre" sagde Marco. Jeg nikkede og gik over til trappen. 
Jeg gik op og var på vej ind til de andre, da jeg hørte en snakke. Jeg gik over til døren der stod på klem. Jeg kiggede ind og så Marcos far sidde i en kontorstol. "Ja ja chef, jeg skal nok skaffe det næste offer" sagde han. Jeg kunne ikke hører hvad ham han snakkede med sagde. "Hvem er den næste?" sagde han. Der gik lidt tid før han snakkede igen. "Sisse Jessen" udbrød han. Hm hvem snakkede han mon med. Det næste offer? Gad vide om han arbejdede for.... Nej det kunne ikke være rigtigt. Han lagde telefonen på bordet igen og rejste sig. Jeg løb stille ind til de andre så han ikke opdagede at jeg stod og smuglyttede. Jeg lukkede døren efter mig og så at Alexandra og Camille bare sad på deres mobiler. Jeg satte mig. "Har i hørt noget?" spurgte jeg. "Hørt hvad?" spurgte Camille. Jeg begyndte at fortælle dem alt hvad jeg hørte.

***

Undskyld at kapitel 2 først kommer nu men, jeg har ikke haft tid til at skrive på det så jeg blev først færdig her til aften :) håber i vil følge med i min historie :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...