First kiss <3

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 aug. 2014
  • Opdateret: 6 aug. 2014
  • Status: Igang
Sofie er ikke ligesom alle de andre, hun dyrker karate og har ikke ret mange venner. Hun her dog ikke det store problem med det, men alting ændre sig da Mads flytter ind i klassen. Mads er skuespiller og er flyttet fra København for at få lidt ro på. Dette er mit bud til What if?-konkurrencen.

0Likes
0Kommentarer
200Visninger

3. 3 <3

 

Jeg har lige været i bad og står nu i badekåbe mens jeg smører en rugbrød med leverpostej, kedeligt? Ja, i know, men jeg er sulten, og der en INGENTING i køleskabet. Jeg får pludselig noget af et chok, fordi et par hænder lægger sig om livet på mig og et kys bliver plantet på min kind. Jeg vender hovedet for at få bekræftet at Mads er lige bag mig, mine hænder ligger sig på hans og jeg læner mig op ad ham og sukker. Han må selv været kommet ind, jeg har ikke åbnet for ham, men jeg er ligeglad, jeg elsker når han er her.

”Leverpostej?” Spørger han overrasket.

”Jep, jeg er sulten….” forklare jeg ham.

Han snupper min rugbrød og tager et par bidder. ”Måske lidt mere leverpostej…..” smasker han, ad!

”Hvor er du klam” griner jeg er spiser rasten.

Det er i dag, vi skal på date, endelig skal han først hente mig om en time, men jeg er glad for, at han er kommet tidligere.

Jeg skynder mig at føntørre mit hår, lægge makeup og tage tøj på. Jeg tager min ynglings trøje på til et par lyse cowboyjeans – Mads’ tøj er okay fint, men stadig afslappet, så det går vist.

”Er du klar, smukke?” Jeg rødmer med et smil på læben, synes han virkelig, at jeg er smuk?

”Jep! Hvor skal vi han?” spørger jeg spændt.

”Det er en hemmelighed” smiler han og bider sig kækt i læben.

”Arwh, kom nu. Jeg hader hemmeligheder” jeg blinker sexet og smiler sødt til ham, han skal bare fortælle det.

”Nope” jeg fnyser af ham, hvorfor skal han absolut være så hemmelighedsfuld?

I hans sorte Audi køre vi til Aarhus, hvor vi går rundt og kigger lidt. Mads styre mig, med en arm omkring min skulder, hen til en Pilgrim shop, hvor jeg kigger lidt rundt. Hurtigt falder jeg over en fin guldhalskæde med en lille blomst i, jeg forelsker mig straks i den, den er lige mig og rigtig smuk, men jeg skal ikke have den, jeg har ikke råd og længere er den ikke. Dog fatter Mads hurtig som lyset, at jeg er vild med den, så han tager den og betaler. Jeg protestere, men han insistere. Han kigger intenst på mig, mens han langsomt giver mig halskæden på, den har en flot kontrast mod min let solbrune hud, han smiler og kysser mig på kinden.

”Min smukke blomst,” hvisker han og trækker mig ind i et kram.

Her er halskæden:

 

Vi bevæger os videre, ned ad strøjet, lige så stille, mens vi snakker om alt og intet. Selvom vi godt vidste det i forvejen, for vi et støre indblik i, hvor forskellige vores liv har været.

Pludselig standser Mads, og kigger siger forvirret omkring. ”Ups, undskyld, kom” mumler han, tager min hånd og vender om. What, tænker jeg, han plejer at have styr på alt, og hvad skal vi mon?

Han finder en lille hyggelig sushirestaurant! ”Oh, jeg ELSKER sushi,” hvisker jeg og giver hans hånd et klem. Tilbage for jeg en sødt smil, som jeg aldrig vil glemme.

Vi for en form for buffetmenu, jeg for ikke lige fat i, hvad det hedder, men rundt i hele restauranten er der et lille rullebånd, med små tallerkner sushi, som man kan tage, når de køre forbi ens bord. Så sejt!

Vi spiser os stopmætte i rullebåndssushi, der virkelig smager fantastisk, til det drikker vi cola fra verdens største colaglas, tror jeg, de er virkelig gigantiske.

Mads er rigtig nem at snakke med, jeg følger, at jeg kan fortælle ham alt. Han vil holde mine hemmeligheder gemt godt, langt væk fra alle andres rækkeviede, og han lytter interesseret til hvert eneste ord jeg siger, som om de er en sang af Lea Michele.

 

Mads’ synsvinkel

Vi er lige kommet ud af restauranten, Sofie ser lidt træt ud, men prøver helt tydelidt at skjule det, hun skal vidst ikke være skuespiller…. Jeg har en arm om hendes skulder, for at støtte hende, og den hånd har hun flettet ind i sin egen, og læner sig let end mod mig. Jeg er rigtig glad for at hun følger sig så tryg ved mig, hun fortæller mig ting, som hun aldrig før har fortalt et andet menneske. Jeg har hælder aldrig være så tæt på nogen før, men Sofie er en dejlig, smuk og sød pige som jeg er stolt af at kende.

Jeg for verdens største chok, Sofie snubler og flader ud af min arm og ligger øjeblikket efter på jorden og ømmer sig. Jeg når slet ikke at tænke, mine knæ knækker sammen ved siden af hende og jeg tager hendes hoved mellem mine hænder. Hun ligger i en fulstendig ualmindelig stilleg, med det venstre ben oppe under sig. Hun får tåre i øjnene, som hurtigt begynder at strømme ned ad hendes kender.

”Skat, skat, rolig nu, snak til mig! Hvad er der galt?” Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre, så jeg må vel bare prøve mig frem og gøre mit bedste.

”M-m-it ben” stammer hun ekstremt hysterisk. Jeg prøver at få hende til at ligge i en mere normal stilling, men hver gang jeg røre det venstre ben råber hun op, så jeg ender med at tage min telefon og ringe 112, mens jeg tager hendes hånd og giver den et klem. Hurtigt får jeg tilkaldt en ambulance og mens vi venter på den, ligger jeg på knæ over hende og prøver at få hendes til at slappe af.

Ambulancefolkene kommer, de bære hende op på en båre og ind i bilen, jeg sætter mig ved siden af hende, og snakker til hende hele vejen, selvom hun ikke har overskud til at svare.

Et par timer sendere for jeg endelig lov til, at være alene med Sofie, hun brækkede benet og har nu fået gips på det og er på krykker, selvom hun ikke er særlig god til at bruge dem, hun vil meget hellere have en kørestol, hvilket jeg har forsøget at overtale lægerne til, at give hende. En af dem er vidst ude for at finde en til hende.

Jeg sidder ved hendes seng, med en pose Matador Mix, som vi deler. Hun kan bedst lide vingummier, så jeg finder dem til hende. Hun bliver ved med at undskylde, at hun har ødelagt vores date. Men jeg fortæller hende bare sandheden, det jeg ellers har planlagt, synes jeg  ikke selv er tilstrækkeligt – en café og bowling – men jeg synes det er rigtig hyggeligt at side har med hende og spise slik, og desuden var det ikke med vilje, og det går langt mere ud over hende selv end nogen anden. Vi sidder sådan og snakker længe. Næsten uden at lægge mærke til det, fletter vi vores hænder sammen, og rykker os nærmere og mærmere hinanden. Jeg tænker på, hvor smukke hendes mørke øjne er, og hvordan hendes søde smil, for hendes ansigt til at lyse op. Hendes blonde hår falder blødt mellem mine fingre, da jeg lægger en hånd om hendes baghoved. Langsomt trækker jeg hendes hoved nærmere mit, kigger hendes dybt i øjnene, hun ser beslutsom og spændt ud. Jeg giver hendes næsetip et lille kys og en næsten lydløs fnisen forlader hendes læber som jeg stræks kysser, først let, for at se hvordan hun reagere, hun ligner mest af alt en engel der er lykkeligere end nogensinde før. Hun kysser mig dybt og indtrængende, jeg kysser igen og følger mig lige så lykkelig som hun ser ud. Hun har sine arme om min nakke. Jeg kan slet ikke få nok, men dog trækker mig mit et par centimeter fra hende. ”Sofie, jeg har aldrig set noget så smukt som dig, du er den sødeste og dejligste jeg nogensinde har mødt og selvom jeg aldrig før at troet på ægte kærlighed, så tror jeg vi har det. Lige fra første gang jeg så dig, har jeg synes, at du er helt fantastisk. Jeg elsker dig min søde skat.” Jeg visker det hele, men hun misser ikke ét ord, det ved jeg bare. Hun ser lykkeligere ud end nogensinde. Jeg ager hende på kinden og smiler en smugle nervøs til hende. Hun ligger og ryster let på hovedet, som om hun slet ikke ved, hvad hun skal sige. Hun giver mig et hurtigt kys.

”Jeg….” hun tøver og tager min hånd. ”Jeg elsker også dig, jeg har aldrig været så tæt på nogen for. Jeg ved at jeg kan stole på dig, hvorfra jeg ved det fra jeg ingen ide om, men du lytter og er her for mig, altid! Du er fantastisk og jeg ved slet ikke, hvordan jeg før kunne leve uden dig, men jeg vil aldrig stå alene igen.” Jeg kysser hende og ager hende over hovedet.

”Jeg lover dig, jeg vil aldrig, aldrig, forlade dig, skat.”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...