First kiss <3

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 aug. 2014
  • Opdateret: 6 aug. 2014
  • Status: Igang
Sofie er ikke ligesom alle de andre, hun dyrker karate og har ikke ret mange venner. Hun her dog ikke det store problem med det, men alting ændre sig da Mads flytter ind i klassen. Mads er skuespiller og er flyttet fra København for at få lidt ro på. Dette er mit bud til What if?-konkurrencen.

0Likes
0Kommentarer
203Visninger

2. 2 <3

 

Jeg ved ikke, hvad jeg havde regnet med, men ikke det her. Mads’ forældre er virkelig søde og helt nede på jorden, hans mor er i gang med at lave burgere fra bunden, det vil sige hjemmebagte boller og kødet er ikke bare kød, der er alle muglige ting i. Grønsagerne skyller hun grunddigt og skære dem fint ud, selv dressingen er hjemmelavet. Mads og jeg prøver at hjælpe, men det kan vi ikke lige, så elegant som hun formår at gøre det.

Efter maden, som smagte rigtig godt, overtaler Mads mig til at gå ned i den lille by vi begge bor i. Jeg kender den ud og ind, så jeg ved hele tiden præcis hvor vi er. Men det ikke betyder det store lige nu, fordi vi slingre bare rundt og snakker.

Efter vi har gået rundt i en lille time, beder han mig pludselig om at vente et øjeblik, så vender han om og går tilbage mod hovedgaden, drejer om hjørnet og så kan jeg ikke se ham mere. Hvad skal han? På toilet eller sådan noget? Hvis det er det, giver det da meget mere mening at jeg venter på ham der, i stedet for den her lille, i øvrigt meget hyggelige sidegade. Der står en bænk op ad en busk, så jeg sætter mig der og venter på ham.

Der er kun gået et par minutter, da han kommer tilbage. Hans øjne lyser af glæde og han bider sig i læben for at undertrykke et stort smil, det lykkes dog ikke særlig godt. I favnen har han en smuk buket røde roser. Romantisk! Jeg får tåre i øjnene, da han sætter sig ved siden af mig og ser indtrængende på mig.

”Sofie,” starter han ”jeg har prøvet mange ting i mit liv, jeg har mødt mange forskelige typer mennesker.” Min mavefornemmelse siger mig, at han lige er begyndt på en lang tale. ”Jeg har altid bedst kunne lide dem, der er lidt anderledes dem, der ikke laver om på sig selv, bare for at få venner. Jeg synes…” tøver han og fortsætter forsigtigt ”Jeg synes du er en fantastisk pige. Du er ikke ligesom de andre der ude. Du er dig selv, og det er sejt, at du er blevet ved med at være det, selvom du ikke er den mest populære i klassen.” Han kaster et blik ned på blomsterne og kigger så på mig igen. Jeg tager hans hånd i mine, for det virker lidt akavet at vi sidder sådan her uden fysisk kontakt. Hans hud er dejlig varm og dirre en smugle, er han, skuespilleren Mads Dehaut, nervøs? ”Sofie, vil du med mig på date på lørdag?” Jeg bliver helt paf og smiler over hele hovedet, selvom han har lavet en længere optakt til det, havde jeg ingen ide om, at han vil spørge mig. Seriøst, mig! Lille kedelige Sofie. Jeg lægger min pande mod hans skuler, fordi jeg kan overhovet ikke få et ord ud.

Sådan sidder jeg et øjeblik før jeg med en kræftanstrengelse visker: ”Selvfølgelig Mads, selvfølgelig vil jeg det.” Han lægger en arm om mig og en under mine knæ, hvorefter han løfter mig op på sit skød, så jeg ligger med hovedet ved hans nakke og indånder en dejlig duft af der kun er ham. Han har armene om mig og nusser mig på ryggen.

Med et lille spjæt vågner jeg da han flytter lidt på vægten, først nu lægger jeg mærke til at jeg har sovet. Men så slår det mig, alt det han sagde, blomsterne og hans arme omkring mig. Jeg trækker mig lidt væk og kigger på ham, han ser glad, nej lykkelig ud. Det lyser ud af øjnene på ham og jeg kan stadig ikke fatte at han har inviteret mig ud.

”Det var alt for meget” siger jeg søvnig ”din tale, blomsterne” jeg ryster stille på hovedet.

”Det var slet ikke nok at gøre for dig” svare han med et sødt smil ”du fortjener meget mere. Kom” tilføjer han og kysser mig i panden så mine kinder plusser op ”nu skal jeg følge dig hjem”

I sin ene hånd tager han min og i den anden tager han blomsterne. Ti minutter efter står vi foran min hoveddør. ”Jeg henter dig klokken syv på lørdag” siger han og giver mig et kram og derefter blomsterne. Jeg står et par sekunder og kigger efter ham før jeg går ind.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...