First kiss <3

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 aug. 2014
  • Opdateret: 6 aug. 2014
  • Status: Igang
Sofie er ikke ligesom alle de andre, hun dyrker karate og har ikke ret mange venner. Hun her dog ikke det store problem med det, men alting ændre sig da Mads flytter ind i klassen. Mads er skuespiller og er flyttet fra København for at få lidt ro på. Dette er mit bud til What if?-konkurrencen.

0Likes
0Kommentarer
198Visninger

1. 1 <3

 

Næste skoleår nærmer sig, jeg skal starte i 2.g på et lille gymnasium der ligger ude på landet i Jylland. Jeg synes ikke selv, at jeg passer ind i klassen. Jeg har ikke så mange venner, fordi de alle sammen interessere sig for nogle andre ting, og alle bruger meget tid på interesserne. For eksempel kan Mette og Trine tegne de vildeste ting, de er virkelig dygtige og bruger al deres fritid på det. Jo, de er nogle er en søde piger, men jeg kan bare ikke sætte mig ind i deres univers.

Jeg selv bruger tiden på karate, jeg har det brune bælte og har dyrket sporten siden jeg var ni år, nu er jeg sytten, så det er lang tid. Jeg elsker at træne, det er altid fantastisk når jeg når op at presse mig selv til endnu mere end sidste gang.

 

Nå, men første skoledag i 2.g starter som forventet: jeg stiger af bussen ved skolen klokken kvart i otte, og går ind i klassen, hvor nogle få af mine klassekammerater allerede sidder. De sidder og snakker om en ferie en af dem har været på i sommer. Vi siger ’godmorgen’ til hinanden af ren venlighed, det er ikke ligefrem dem jeg bedst kan lide i klassen, men der er ingen andre, så jeg sætter mig sammen med dem. Der sidder jeg så, lytter kun med et halvt øre til en rejse rundt i USA, der endelig lyder rigtig spændene, men jeg kan ikke få mig selv til at lytte ordentligt efter. Hvert andet øjeblik bliver mine øjne fanget af uret der hænger på væggen. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg tror det bliver en rigtig god dag. Stille og roligt kommer der flere mennesker ind i klassen, men jeg lægger ikke mærke til det. Uret viser fem minutter i  otte, da dansklæren, Erik, kommer ind og beder om ro. Erik er en okay lære, men jeg synes nogle gange han siger ting på en lidt hård og stødene måde, hvorimod jeg synes han burde tænke mere over, hvordan han siger tingene.

 

”Godmorgen,” siger Erik ganske venligt til klassen. ”Som i måske har bemærket, har vi fået en ny dreng i klassen.” Mine øjne fare hen over ansigterne og ser først at et par piger, der sidder og fniser og derefter får jeg øje på en dreng, jeg ikke har set før. Han har klare brune øjne og mørkt, næsten sort hår, der bølger blidt om hans ansigt. Han smiler til Erik der i samme øjeblik spørger om han vil præsentere sig selv. Drengen rejser siger op og kigger rundt på klassen, i et kort sekund har vi øjenkontakt, og det følges som om mine øjne ved at brænde op, jeg er med det samme sikker på at han virkelig kan blive en god ven, der acceptere den jeg er, på trods af, at jeg er lidt svær at komme tæt på.

”Jeg hedder Mads Dehaut, jeg blev atten en måned siden, og jeg er lige flyttet hertil fra København, fordi jeg trænger til at få lidt ro på. De sidste par år har mit liv været meget stresset, så nu vil jeg prøve noget andet.”

Hans stemme er som sød musik i mine øre, men samtidig meget maskulin og vekselagtig. Det er som om han er mere voksen indeni end udenpå, hvad mon det er kommet af?

I timen følger jeg ikke rigtig med, jeg sidder bare og tænker på ham, hans dybt brune øjne, hans dejlige stemme og søde smil. Da timen er slut, næsten springer de tidligere fnisende piger hen til ham. Jeg bliver derimod siddende for at pakke mine ting sammen, mens jeg holder øje med ham og pigerne. Jeg er, på stods af hans udsende, overrasket over, at han allerede er så populær, men jeg bliver endnu mere overrasket, når jeg ser ham maget diskret vifte pigerne af sig og gå hen til mig. MIG? Seriøst, jeg er da ikke noget særligt, jeg er bare mig.

Han sætter sig ved siden af mig og prøver helt tydeligt at få en samtale til at køre, men jeg er ligesom ikke den snaksaglige type. Han spøger ind til mig og hvem jeg er og selvom det ikke er min mening svare jeg kortfattet og virker helt sikkert træt af ham. Han finder dag ud af at jeg

Jeg forsøger at spørge ind til hans liv i København og hvorfor det hele var så hektisk. Han ser lidt overrasket ud, men hvorfra skulle jeg dog kende hans livshistorie?

Han begynder at fortælle, at han har spillet med i nogle film, men det er ikke nogle jeg kender. Jeg ser aldrig danske film, eller ret mange film i det hele taget, so that’s the reason.

I løbet af dagen er jeg en del sammen med Mads, ikke fordi vi snakker så meget, vi er bare sammen. Jeg tror måske han har fattet at jeg ikke er den snaksaglige type, han acceptere det i hvert flad.

Da jeg kommer hjem har jeg kun løst til en ting; at se en af Mads’ film, så jeg finder en på nettet og laver nogle popcorn. Jeg elsker popcorn, de smager bare så godt!

Nå, men filmen handler om en pige, der har kræft og hendes bedste ven, (Mads) der gør sit bedste for at hjælpe hende over på den anden side af kræften. Pigen får en kæmpe idiot til kæreste, som Mads ikke kan lide, og det hiver pigen og Mads fra hinanden. De når kun lige at tilgive hinden enden hun dør.

I slutningen af filmen sidder jeg og græder, det er virkelig synd for Mads at han mister et par måneder sammen med hende. Jeg elsker filmen, den er virkelig god, men sørgelig!

 

De næste uger foregår på samme måde i skolen som den første dag. Jeg er meget sammen med Mads, jeg bliver mindre genert og vi snakker mere frit sammen. Jeg fortæller ham om karaten og han fortæller mig om livet som skuespiller. Jeg har aldrig før haft så god en ven, ikke fordi jeg er blevet mobbet eller noget, jeg er bare lidt anderledes.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...