Quintessence

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 aug. 2014
  • Opdateret: 30 jun. 2015
  • Status: Igang
Da Quinn Masters flyttede til London, vidste hun ikke, hvad hun regnede med. Hun havde en lille lejlighed i hus, sikret et job, der var bedre end hun kunne drømme om, og hun kunne endelig begynde at leve. De gamle, sikre, kedelige lænker, der nær havde kvalt hende, var nu løsnet, og hun var klar til at tage chancer. Men hun finder hurtigt ud af, at de rammer var til for at beskytte hende, da hun får tilegnet sig opgaven at interviewe Alex Turner, den rebelske forsanger og guitarist i det succesrige indierock-band Aether Space.

6Likes
7Kommentarer
470Visninger
AA

4. III - Mind games

Jeg tog en tår af min allerede lunkne kaffe og skar ansigt. Det håbløse rod foran mig havde ikke fået mig tættere på mit mål end jeg var i starten, og mappen med informationer om Alex Turner, som min chef havde givet mig, var spredt omkring på gulvet, mens min computer var åben og inde på en fanside. En playliste med deres nyeste album spillede fra siden, og jeg lod musikken blive på i stedet for at slukke det, og talte det med som research - Simon regnede nok med, at jeg i det mindste kendte til deres sange, hvis jeg skulle interviewe dem, og helt ærligt kendte jeg kun deres mest succesfulde singler sådan nogenlunde. Det var en smule underligt at se billeder af den fyr, der blot dagen inden havde gjort mig så forarget.

"I like what you got going on
you're not my type, but you're all that i want, 
your lipstick's too red and your voice is too high, 
and you probably only look good in this kinda light, 
we both know this is so damn wrong, 
but i really like what you got going on..." Lød hans velkendte stemme i den nonchalante rock'n'roll-tone, han var så berømt for, og bagi spillede et fedt bas- og guitartrack med et højt trummebeat, jeg egentlig fandt støjende, men jeg fangede mig selv i at trampe foden blidt med i rytmen uden at tænke over det, så det fangede mig alligevel på en eller anden måde.

Min telefon vibrerede, og jeg så ned på den, hvorefter jeg tog den op og trykkede på den grønne knap for at tage imod opkaldet.

"Hej Ella," sagde jeg, træt, og jeg kunne høre musik i baggrunden.

"Q, baby, skal du ikke med i byen?" spurgte hun med en let, syngende stemme. Jeg så på uret i øvre højre hjørne af min computer og skar ansigt.

"Ella, jeg er sådan ret hung up med arbejde, og..." Jeg stoppede mig selv og tænkte mig om.

Udover at den gamle Quinn ville have sagt nej til det her, og den nye derfor skulle sige ja, ville det, teknisk set, også være smartere, hvis jeg tog i byen - hvad hvis jeg nu løb ind i ham igen? 

Chancerne for, at jeg løb ind i den samme person to gange i træk var ikke specielt høje, når der boede så mange mennesker i London, men chancerne var endnu lavere, hvis jeg blev hjemme  min lejlighed. Jeg smilede.

"Quinn?" spurgte Ella, da jeg ikke havde svaret i et stykke tid.

"Jeg kommer," sagde jeg, og hun hvinede af glæde i den anden ende af røret. 

Jeg gjorde mig med det samme klar, lagde noget mørkere makeup på, hev elastikken ud af håret og skiftede mine sneakers ud med et par høje støvler. Jeg skiftede min T-shirt ud med en sort, simpel top, der havde blonder i ryggen, og smed så tasken over skulderen, hvorefter jeg var ude af døren.

 

Ella var ekstremt optaget af hendes kærestes pool-spil med hans venner, da jeg kom ind, og hun lagde først mærke til mig, da jeg havde været oppe og købe en øl og da jeg satte mig lige ved siden af hende.

"Quinn!" sagde hun, og gav mig et kram med den ene arm, hvorefter hun så på sin kæreste igen. "Oliver er lige ved at vinde en runde gratis øl til os alle," sagde hun, stolt, og jeg så nysgerrigt op på bordet.

Ella tog fejl. Hendes kæreste var 3 bolde bagud, og der var store chancer for, at hans ven ville vinde. Ella huskede dog pludselig på, hvad der var sket dagen før, og krævede alle detaljer om mit møde med Alex, og da jeg fortalte om min første opgave på arbejdet, grinede hun.

"Heldet er virkelig med dig, hva?" spurgte hun, og jeg åbnede munden, men vi blev forstyrret af hendes kæreste, der stillede et fad med øl på bordet. Hans ven, han havde spillet mod, satte sig i sofaen ved siden af mig med en øl og rakte mig den.

"Nu var det faktisk Oliver, der skulle give, men siden du ikke var her, da vi indgik væddemålet, besluttede jeg mig for at være barmhjertig og betale for din øl," sagde han og smilede til mig. Jeg tog imod øllen med et taknemmeligt smil og tog en tår, hvorefter jeg så på Ella, der så skiftevis på mig og hendes kærestes ven med et spændt smil. Jeg så spørgende på hende.

"Quinn, det her er Artie, han er i gang med at uddanne sig i jura," sagde hun med et smil.

"Jura? Skal du være advokat?" spurgte jeg ham, og tog en tår af min øl, mens han svarede.

"Nej, ejendomsmægler. Og du er journalist?" spurgte han, mens han rakte ud efter sin egen øl på bordet foran os, og tog en tår. Jeg nikkede.

"Ja, jeg er lige startet hos Quintessence," sagde jeg og smilede stolt.

"Quin-hvad?" sagde han, forvirret. Jeg rynkede brynene, dog ikke overrasket. Quintessence var jo egentlig et blad for kendere, og måske var han slet ikke typen, der læste om sådan nogle ting.

"Quintessence," sagde jeg igen, og Ella lænede sig frem ved siden af mig mod Artie.

"Quinn, arbejder for Quintessence," sagde hun og grinede. Jeg kunne mærke min telefon vibrere i min lomme, og jeg hev den frem. Jeg hævede øjenbrynene overrasket, da jeg så, hvem der ringede - Simon.

"Når man taler om solen," mumlede jeg, og tog telefonen op til øret, mens jeg pegede på den for at forklare Ella, hvorfor jeg måtte gå, mens jeg stillede mig op og gik ind mellem bordet og sofaen forbi Artie. Jeg satte farten op og stoppede først, da den kolde natteluft ramte mit ansigt udenfor pubben.

"Det er Quinn?" sagde jeg, nysgerrigt, og ventede på, at min chef ville forklare, hvorfor han ringede klokken halv tolv om aftenen. 

"Quinn, det er Simon Hamilton. Er du tilfældigvis i City-området? En kilde fortæller mig, at Alex Turner er i byen, og hvor han er henne," sagde han, og jeg rettede mig op, med ny opmærksomhed.

"Aha, virkelig?" spurgte jeg, og så ind i pubben, hvor Ella og hendes kæreste samt ven talte videre. "Jeg er i byen, ja," sagde jeg.

"Fantastisk. Jeg sender dig adressen over sms, der er ingen dresscode, han er heldigvis ikke på en af de mere eksklusive klubber, der er sværere at komme ind på," sagde han, og jeg så ned, mens jeg prøvede at ignorere den diskrete fornærmelse - hvorfor skulle jeg ikke kunne komme ind på en eksklusiv natklub?

"Okay, jeg skal nok tjekke det ud," sagde jeg, og han lagde på kort tid efter. Jeg kiggede ned på min telefon og trådte så indenfor. Før jeg overhovedet havde sat mig ned vibrerede min telefon igen, og jeg så på displayet.

"Er der nogen af jer, der kender Rose's bar?" spurgte jeg, og Oliver og Artie så med det samme på hinanden.

"Skal vi på Rose's?" spurgte Oliver, spændt. Jeg nikkede, lettet over, at det ikke krævede mere overbevisning fra min side.

"Hvad er det?" spurgte Ella, og jeg så nysgerrigt på Oliver, heller ikke klar over, hvad for et slags sted det, det var.

"Rose's mest indviklede drink har vist kun 3 ingredienser, men de lukker først klokken 5, og de har den her gamle jukebox med de fedeste numre og den her super cool stemning," sagde han, og tømte sit ølglas.

"Så aftenen står på jägerbombs og øl?" sagde Ella med et skuffet udtryk, og jeg vidste, det var fordi, hun foretrak at drikke farvede drinks med paraplyer og så lidt alkoholsmag som muligt. Hendes kæreste kyssede hende og nikkede.

"Og det er en tradition at afslutte aftenen i kebab-boden lige ved siden af," sagde han. Ella så endnu mere skræmt ud, og vi grinte alle, men hun rakte bare tunge af mig og kyssede Oliver igen. Vi tog afsted, og Artie forklarede mig på vejen i undergrunden om sine planer efter studiet, som han færdiggjorde næste år, og Ella og Oliver havde rigeligt underholdning i hinanden.

Da vi ankom på Rose's var musikken høj, og rockabilly-tøser gik rundt mellem bordene i korte shorts med fade fyldt med ølglas, både tomme og fulde, mens folk i mængden måtte råbe for at få sagt noget. Oliver, Ella og Artie fandt med det samme et sted, vi kunne sidde, og jeg så tvivlende på pladsen, Artie prøvede at få frem mellem ham og en stor fyr i læderjakke ved siden af ham.

"Skal jeg ikke hente noget at drikke til os i baren?" spurgte jeg, og Ella nikkede.

"Jeg skal bare have en rom og cola," sagde hun, og gispede så af det, hun selv sagde. "Cola light, selvfølgelig," sagde hun. Jeg smilede og rystede på hovedet - Ella foragtede cola light, og selvom jeg egentlig foretrak det over normal cola, syntes jeg, det var fjollet at drikke noget, man ikke kunne lide.

"Øl her," sagde Artie, og smilede.

"Og øl til mig," sagde Oliver og rakte mig en 5-pundssedel. Jeg tog imod den og gik op mod baren, men stoppede halvvejs, da jeg fik øje på ham.

Han havde tydeligvis ikke set mig, for han var meget optaget af to piger, der sad på hver side af ham og konkurrerede om hans opmærksomhed. De var begge meget kønnere end mig, og jeg vidste med det samme, at min mission var håbløs. Som han sad der, med det mørke hår redt tilbage med gele i klassisk greaser-stil og kraven på hans læderjakke slået op, passede han perfekt ind i det oldschool rock-inspirerede miljø, de kaldte Rose's. Hele hans aura skreg cool rockstjerne, og jeg mistede langsomt den sidste sjat håb, jeg havde tilbage. Jeg blev skubbet til side af en mand, der skulle op til baren, og jeg indså, at jeg havde stoppet midt i det hele. Jeg så op mod ham, og han gjorde det samme. Vi fik øjenkontakt i et halvt sekund, hvorefter jeg vendte mig mod baren og gik derhen. Jeg fik rykket mig ind, så jeg lænede mig op ad baren, og prøvede at få bartenderens opmærksomhed. Han stod og smalltalkede med en af tjenerpigerne i rockabilly-tøj, mens han hældte fadøl op. Jeg mærkede en hånd glide hen over min talje, og jeg skubbede den med det samme væk af refleks, men da jeg så op, genkendte jeg hans mørke øjne studere mig med et nysgerrigt blik. Han smilede det skæve smil igen, og jeg tvang mig selv til at smile sødt tilbage. I lyset så hans hud blegere ud end dagen forinden, og det stod i enorm kontrast til hans skinnende mørke hår og de næsten kulsorte øjne. 

"Hej Alex," sagde jeg, og kiggede igen hen mod bartenderen og vinkede efter ham for at få hans opmærksomhed, stadig uden succes.

"Hej Quinn..." sagde han, og smilede. "som i quintessential - ikke hende der blondinen fra Glee," sagde han og blinkede til mig. Quinn som i quintessential - jeg gættede på, at det bare var en anden bøjning af quintessence, men spurgte ikke yderligere ind til det. Måske var det det, han havde tænkt at sige igår, og ikke Quinn fra Glee. Jeg bed mig i læben og så ned, overrasket over, at han huskede, hvad jeg sagde til ham dagen inden, når han havde været så væk. Jeg så op på ham igen, og lagde igen med det samme mærke til, at han var fuld, men han virkede ikke yderligere påvirket, og slet ikke så slemt som i går. Han skubbede en tot af mit hår om bag mit øre og smilede flirtende, og jeg havde splittede følelser - jeg havde på en måde lyst til at bede ham om at skride af helvede til, men jeg kunne også mærke min hud knitre elektrisk efter det sted, hans fingre ramte min kind, da han skubbede håret væk, og desuden var jeg her for at få ham til at arbejde med ham.

"Quintessential?" spurgte jeg, og prøvede at lyde flirtende, men han skiftede med det samme ansigtsudtryk til forvirret.

"Øh, ja, det er en sang, og, øh..." han så på mig med et ulæseligt udtryk, og jeg hævede et øjenbryn. Han smilede og rystede på hovedet.

"Aha," sagde jeg og prøvede at kigge op på ham under mine øjenvipper med det mest flirtende udtryk, jeg kunne lave. Han fugtede sine læber med tungespidsen, men klemte øjnene sammen, som om at han prøvede at regne noget ud. Hans ansigtsudtryk skiftede med det samme, og han så ud til at have indset noget indlysende.

"Åh, Quinn, dog, hvad er det, du vil have ud af mig?" spurgte han så, og jeg kunne mærke mine kinder brænde, da han så igennem mit skuespil. 

"Hvad mener du dog?" spurgte jeg, med en anelse for skinger stemme, med et håbløst forsøg på at redde den. 

"Come on," svarede han, en anelse utålmodigt, men stadig med det drillende smil. Bartenderen stillede to øl foran os, og Alex sendte et taknemmeligt smil til ham. Jeg så forvirret på mit glas, men så derefter på ham og tog en tår i håb om at finde en smule mod i alkoholens effekt.

"Jeg har lige fået et job," svarede jeg, og kiggede ned på min øl for at trække tiden ud. Jeg så op på ham, og han så afventende på mig, men det skæve smil veg aldrig fra hans læber. "På Quintessence. Jeg er journalist," sagde jeg, roligt.

Han hævede et øjenbryn, en anelse imponeret, og tog så en tår af sin øl. "Quintessence er et godt magasin," svarede han, og jeg nikkede hurtigt. Han smilede. "Og hvad har det at gøre med mig?" spurgte han.

"De er meget interesserede i et interview med dig," svarede jeg og så skyldigt ned på min øl. Jeg tog en tår, langsomt, overvejende, og forsøgte at trække tiden ud så længe som muligt, før jeg så på ham igen. 

"Hvorfor dig? Tror de bare, de kan sende deres kønneste ansigt ud efter mig, og så følger jeg savlende med?" han rystede på hovedet og grinede. Jeg kiggede ned, halvt skamfuld og halvt påvirket over, at han kaldte mig køn. Efter noget stilhed sukker han. "Ja, okay, det virker de som lidt for cool til at gøre, det må du undskylde. De sendte dig sikkert, fordi du er god," sagde han. Jeg så nysgerrigt op på ham, og hans ansigtsudtryk skiftede langsomt fra en anelse irriteret til et stort, ondskabsfuldt smil. "Vent... Det betyder, at du har brug for mig," sagde han. Jeg rynkede på brynene, og da jeg indså sandheden i hans ord, måbede jeg. "Det betyder, at du har brug for min hjælp," mumlede han igen, og hans smil blev til et lille grin. Han tog en tår af sin øl, og jeg gjorde det samme, mens jeg forsøgte at holde mit blik alle andre steder end på hans ansigt. Efter næsten et minut hvor jeg havde succes i at undgå hans blik, lagde han sin hånd under min hage og vendte mit ansigt op mod hans eget, så jeg ikke kunne undgå at kigge direkte på ham.

"Hvad er det så, du vil have?" spurgte jeg, med en lille stemme. Han smilede stadig, men så derefter eftertænksomt ned på sin øl. Jeg tog en tår af min egen, stadig i håb om, at jeg ville få mere mod, hvis bare jeg drak mere.

"Jeg kunne selvfølgelig kræve sex for et interview... nej, for uoriginalt. Og et interview som det, Quintessence vil have, kræver også mere end bare en enkel gang," mumlede han, og jeg måbede langsomt mere og mere, mens jeg stirrede på ham. Mens jeg før forsøgte at undgå at se på ham, var jeg nu bange for at kigge væk. Han så på mig med et stort smil.

"Hvad med," sagde han, og da jeg tog mit ølglas op til munden, lagde han sin hånd på min, og sænkede glasset ned på barbordet. Glasset var tomt, indså jeg, men det var den elektriske følelse af hans hånd, der var brændende varm mod min, der tog min opmærksomhed. Han trak sin hånd til sig, og smilede. "Hvad med," mumlede han igen, og fortsatte, "at du skriver en artikel om os, følger os - mig - i et stykke tid, og så til sidst får svar på dine spørgsmål, men også får lidt insiderviden ved at følge os så tæt. Du er selvfølgelig nødt til at overnatte hos mig i den periode, men... det er vel intet problem?" han smilte selvtilfredst, og jeg stirrede på ham med et panisk udtryk, der bare fik ham  til at smile endnu mere. Jeg grinte nervøst og han smilte. "Selvfølgelig skal alle formaliteterne lige på plads. Kontrakten, alt det, du ikke må nævne og så videre. Er det en aftale, ellers?" sagde han, og rakte mig sin hånd for at give hånd om det. Jeg så på den, og derefter op på ham. Han vidste, at jeg ikke havde et valg, og da jeg tog imod den, klemte han den kort med et smil. Hans fokus faldt dog hurtigt på nogen bag mig, og han hoppede ned fra barstolen, han sad på, og gik derhen. Jeg vendte mig, og genkendte hans bandmedlem. De krammede, og han så ud til fuldstændig at have glemt mig, da han satte sig tilbage ved bordet med sit bandmedlem og begyndte at tage shots. Jeg rystede på hovedet, men da jeg igen vendte mig tilbage mod baren, fik jeg endelig bartenderens opmærksomhed og fik bestilt drinks til Ella, hendes kæreste, hans ven og mig selv. Da jeg fik drinksene og vendte mig om, nåede jeg lige akkurat at se, da Alex fik overrakt en lille, hvid kugle af en anden fyr, som han med det samme slugte. Jeg indså med det samme, at det var en pille, og jeg rystede irriteret på ansigtet over, at han kunne være så dum, og endnu mere over, at jeg kunne være så dum, at jeg i en kort stund syntes, han så sød ud. Han var så langt fra min type, som man kunne være. En af pigerne fra før begyndte at kysse ham, og han kyssede hende tilbage, nu med sin hånd på hendes bagdel. Jeg fortsatte hen mod bordet, hvor Ella, Oliver og Artie sad, og de tog imod deres drinks med kommentarer om, at jeg havde været langsom om det. Jeg trak på skulderen og var nu ligeglad med, at jeg skulle sætte mig mellem Artie og den store fyr med det hårde udseende. Jeg tog en tår af min øl og rystede på hovedet, mens jeg prøvede at se hen mod Alex' bord. Overraskende nok kunne jeg godt se ham, da han stod op, nu med pigen under armen, mens han fortalte en eller anden historie til sin ven. Pigen hev ham væk fra bordet, og han vinkede fraværende farvel til de andre ved hans bord, hvorefter han gik med pigen ud af baren. Jeg stirrede efter dem med åben mund, og indså først, at jeg blev talt til, da Artie prikkede mig på skulderen.

"Hvad?" spurgte jeg, forvirret.

"Er du okay?" spurgte Ella, og de sad alle tre og så underligt på mig. Jeg trak på skuldrene og smilede svagt til dem.

"Selvfølgelig," sagde jeg, og de nikkede, hvorefter de igen begyndte at tale om et eller andet trivielt emne, jeg var alt for forvirret til at følge med i.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...