Quintessence

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 aug. 2014
  • Opdateret: 30 jun. 2015
  • Status: Igang
Da Quinn Masters flyttede til London, vidste hun ikke, hvad hun regnede med. Hun havde en lille lejlighed i hus, sikret et job, der var bedre end hun kunne drømme om, og hun kunne endelig begynde at leve. De gamle, sikre, kedelige lænker, der nær havde kvalt hende, var nu løsnet, og hun var klar til at tage chancer. Men hun finder hurtigt ud af, at de rammer var til for at beskytte hende, da hun får tilegnet sig opgaven at interviewe Alex Turner, den rebelske forsanger og guitarist i det succesrige indierock-band Aether Space.

6Likes
7Kommentarer
469Visninger
AA

2. I - Quite a catch

Jeg drejede rundt i min gin tonic med det lille, sorte sugerør, så isterningerne klinkede, mens jeg utålmodigt stirrede på det lille ur over spiritusflaskerne og spejlet i baren. Da mine øjne gled ned, faldt de på spejlet, der reflekterede en træt pige med brunt, opsat hår, der alligevel så kedeligt ud, trods de 20 minutter, jeg havde brugt med den begrænsede mængde hårprodukter, jeg havde derhjemme, og selv den sparsomme makeup, der var lagt på mit ansigt, var randerne under øjnene mere tydelige end da jeg havde trådt ind i baren og i første omgang kastet et blik på mit spejlbillede. Nu så jeg bare træt og utålmodig ud. Min telefon vibrerede i min lomme, og jeg hev den op af de stramme, sorte jeans. Jeg så på displayet i to sekunder, og fik kun bekræftet det, jeg allerede vidste. Jeg er en smule forsinket, bestil bare en drink, X Ella stod der i sms'en, trods at det allerede var 7 minutter siden, hun skulle have været der, og klokken var 22:37 ifølge væguret. Baren var allerede levende nok, og om under halvanden time ville stedet lukke, og Ella ville tage videre på en eller anden fancy klub med sin kæreste, mens jeg ville gå hjem i seng og få den søvn, jeg havde brug for, hvis jeg skulle få en god første arbejdsdag i morgen.

Hvorfor havde jeg overhovedet gået med til at mødes med hende i aften? Jeg kendte allerede svaret. Det første, jeg havde besluttet mig for, var at gøre præcis det, jeg ikke normalt ville gøre, og dette var klart en af tingene. Det kunne jo også ende ud med at blive en fantastisk aften, og jeg kunne møde min eneste ene, eller en pulitzerprisvinder, der ville fortælle min nye chef hvor fantastisk jeg var, så jeg allerede kunne være på god fod med ham, eller måske en ældre opdagelsesrejsende, der fortalte magiske historier fra sine rejser omkring på jorden. 

Men i stedet sad jeg her alene og bestilte min anden gin tonic, da jeg havde tømt den første, og jeg bemærkede det dårlig nok, da nogen satte sig ved siden af mig, udover at han satte sig så tungt i sædet og svingede så meget i bevægelsen, at jeg vidste, manden, der lige havde sat sig ved siden af mig var mere fuld end jeg havde været længe. Jeg fastholdt mit blik på det tomme glas, der dog blev fjernet af bartenderen, som begyndte at mixe en ny drink til mig, og manden, der havde sat sig ved siden af mig rømmede sig en anelse. Jeg tog et enkelt blik på ham, og stivnede med det samme. 

Han lugtede en anelse af aftershave, sved, og sprit, nej, alkohol. Stærk alkohol, altså. Og den slags sved, som ikke rigtig er ulækker, men i stedet en smule sexet, og som får ens kvindelige hormoner til at gå amok. Jeg genkendte med det samme manden foran mig - Alex Turner, i slutningen af tyverne, forsanger og guitarist i et af landets største bands for tiden, og tydeligvis stærkt beruset. Han var klædt i helt sort - sorte støvler, jeans med et hul på det ene knæ og en sort skjorte, hvor de tre øverste knapper var åbnede og ærmerne rullet op til albuerne. Hans mørke hår var redt tilbage og det unaturlige shine viste et overforbrug af hårprodukter. Hans pupiller var så opspilede at jeg heller ikke ville være overrasket, hvis han havde indtaget flere rusmidler end bare alkohol. Han smilede et skævt smil, men hans blik var sløret, og selvom det under normale omstændigheder ville være så charmerende piger smed trusser efter ham hvorend han gik, fik det mig i stedet til at læne mig en anelse bagud, af frygt for at han besvimede ind over mig. 

"Godaften, smukke," mumlede han, og så på bartenderen, der stillede min gin tonic foran mig. Jeg løftede drinken og førte den op mod munden, hvor jeg skubbede det lille sugerør væk og drak direkte af glasset.

"Hejsa," sagde jeg, og forsøgte at lyde venlig. Det overraskede mig ikke at se ham i sådan en tilstand. En af mine opgaver på universitetet var at rapportere fra en in natklub i SoHo, hvor alle de kendte kunne slippe sig løs, og jeg havde hurtigt set, at celebrity-livet ikke var så glamourøst som alle fik det til at se ud. Specielt efter jeg måtte holde en supermodels hår, da hun brækkede sig på toilettet.

"Hvad hedder du? Mit navn er Alex, men udfra dit blik at dømme, ved du det allerede." Han sagde det med et drillende smil, og tog så en tår af den øl, han måtte have haft med sig, som jeg dog ikke havde set før. Han stillede den fra sig og hævede afventende et øjenbryn. Jeg så ned på min drink.

"Quinn," sagde jeg, og smilede tilbage til ham, mens jeg overvejede om jeg skulle flirte eller networke med ham. Han var tiltrækkende, det var der ingen tvivl om, men der var noget ved stærkt påvirkede mænd, der gjorde mig virkelig utryg, og jeg kunne ikke få mig selv til at slippe følelsen, når han svajede en anelse, trods at han sad ned.

"Som i..." hans stemme døde en smule ud, og hans fokus var på noget bag mig, men han huskede hurtigt på, hvad han skulle til at sige igen, dog stoppede jeg ham indenda. Jeg løftede hånden og rystede på hovedet.

"Ja, ligesom blondinen i Glee, okay?" sagde jeg, tydeligvis irriteret, men hvem ville ikke være det, hvis de på næsten daglig basis blev sammenlignet med en amerikansk musicalserie? Han klemte øjnene en anelse og så eftertænksomt på mig, men lod så det, han havde tænkt sig at sige, liggende.

"Quinn, du er... du er slet ikke fuld nok til at tage med mig hjem endnu, er du?" spurgte han, og lagde roligt sin hånd på bordet ved siden af min hånd, der stadig holdt glasset. Hans fingre aede forsigtigt min håndflade, men jeg trak hurtigt min hånd til sig.

"Nej, det er jeg i hvert fald ikke," sagde jeg, fornærmet, og lænede mig væk med et forfærdet blik. Han smilede bare et fjollet smil og trak på skuldrene.

"Nu ikke så stram," fortsatte han, og jeg rynkede på brynene, mens jeg overvejede om jeg skulle holde kæft, svare igen eller bare give ham en lussing. Jeg mærkede en hånd på skulderen og hoppede overrasket op, hvilket fik ham til at grine. 

"Quinn, undskyld forsinkelsen! Oliver skulle mødes med sine venner, og så-" Ella, der havde brast ind i baren og ikke havde opdaget berømtheden foran mig, fik øje på ham nu, og var mundlam. Hun lod sin hånd falde fra min skulder, og jeg rullede med øjnene.

"Ella, det her er Alex Turner, Alex Turner, Ella." Sagde jeg, og så hende skifte fra undskyldende til flirtende på under et sekund. Trods at hun var kærester med Oliver, var hun stadig kæmpe fan af Aether Space, og specielt forsangeren, som nu sad foran hende og smilede fjollet. 

"Ella! Quinn og jeg sad lige og snakkede om at tage samtalen her op i min suite, er du interesseret i at deltage?" sagde han, drillende, men både Ella og jeg måbede. Jeg følte mig stadig forarget, irriteret, mens Ella var chokeret og i et sekund sikkert troede, at jeg kunne finde på at gå med en fremmed hjem og have sex. Hun grinede nervøst, og han svarede med et skævt smil, der fik mig til at vride mig af ukendte følelser.

"El, kan vi ikke tage et andet sted hen? Hvor er Oliver?" spurgte jeg hende, og min stemme gik automatisk to oktaver højere op og lød til at skingre på hver anden tone. Ella så ængsteligt op på Alex, men derefter tilbage på mig, og nikkede så, da hendes kærestes navn blev kendt. 

"Han er vist stadig i området, jeg går lige ud og ringer til ham. Kommer du ud?" sagde hun og så endnu engang på Alex, der stadig smilede sødt til hende. 

"Jeg skal lige betale for mine drinks," sagde jeg, og hun nikkede, tydeligvis ikke glad for at skulle forlade Alex Turner. Jeg rømmede mig, og hun vågnede af sin trance, hvorefter hun vendte og gik ud af baren igen. Jeg så på Alex.

"Ouch," mumlede Alex og skubbede sig så ned fra barstolen. Han var stadig et par centimeter højere end mig, mens jeg sad på den forhøjede barstol, men jeg vidste, at hvis jeg hoppede ned selv, ville jeg være næsten et hoved lavere end ham. "Det er altså ikke, fordi det ikke vrimler med tilbud fra villige piger," fortsatte han og vendte sig mod mig igen. Hvorfor skulle jeg vide det? Prøvede han at overtale mig? Han lagde hovedet på skrå. "Er det, fordi du tror, du er speciel? Lad mig gætte, tilflytter, kedelig, har aldrig røget, sikkert ikke engang cigaretter, og at dømme efter dine knæ og dit ansigtsudtryk har du ikke fået noget i flere måneder," sagde han, og blev langsomt mere og mere irriteret. Men hans irritation var intet i forhold til den raseri, der boblede indeni mig.

"Hvorfor fuck tror du, du kan sige sådan noget til mig?" sagde jeg og fandt min pung frem fra min taske, hovedsagligt så jeg kunne fraholde mig selv fra at bruge vold mod ham.

"Hvem fuck tror du, du er?" vrissede han tilbage, og trådte et skridt tættede på mig, da jeg lagde tipundssedlen til bartenderen. Jeg krympede mig, jeg mærkede hans ånde mod min kind, men vendte mig så direkte mod ham med en nyfunden styrke og så ham direkte i øjnene. Jeg kunne tydeligt se, hvor påvirket han var, og jeg overvejede, om han nogensinde ville huske det her øjeblik. Og så begyndte han at grine. Han grinede mig direkte ind i ansigtet, og måtte sætte sig på barstolen for at komme sig over, hvor hylemorsomt han åbenbart syntes, den her situation var. Jeg smilede, men bed mig i læben for at holde grinet inde. Hvorfor var det her sjovt? Jeg rystede på hovedet og så irriteret på ham. Han tørrede tårer - tårer - væk fra sin kind fra at have grinet, og så igen på mig. "Det må du undskylde, Quinn. Du er bare lidt af en godbid," sagde han og smilede igen. Jeg rystede på hovedet og vendte mig om, hvorefter jeg gik ud af baren mens jeg prøvede at holde så meget værdighed som jeg nu engang kunne. Jeg fortalte Ella at jeg havde fået det dårligt og tog direkte hjem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...