Our Mistakes 3

*advarsel der kommer ubehagelige scener, læsning på eget ansvar* ''You're never going to see your prince charming again !'' ''You'll die in this house !'' ''And your little shit daughter too !'' Ordene fløg ud af deres munde, jeg kunne ikke tro mine egne øre. Ville jeg aldrig se Niall igen ? Ville jeg ende med at dø her ? Ville jeg nogensinde, komme ud fra det her hus ?

78Likes
224Kommentarer
9133Visninger
AA

17. What The Heck

Niall's POV

 

''Niall...... Undkskyld, jeg vidste ikke hvad det gik af mig.'' sagde Liam, som kiggede fortabt ned på gulvet. Da Monica var skredet, fandt jeg Liam og tog ham med ind på et toilet. 

''Hvad fanden tænkte du på ?! Nu har jeg FUCKING givet Monica skylden ! Uden at det faktisk var hendes SKYLD !? Nu har jeg jo FUCKING kysset Sophia, bare for at få hævn over Monica !? Du har FUCKING ØDELAGT VORES FORHOLD !!' skreg jeg i hovedet på Liam, som var tydeligvis forskrækket af min reaktion. 

Liam havde fortalt det hele, og han sagde at han havde ku' li' hende, siden han så hende. Og at det var ham som kyssede hende, og ikke hende som kyssede ham. Da jeg fik det at vide, følte jeg mig som en kujon ! 

Jeg havde kysset Sophia foran Monica, og uden noget grund ?! Hvad fanden gik der af mig ? Eller hvad fanden gik der af Liam ?! Han var min bedsteven, også gjorde han dette imod mig. Jeg må finde Monica med det samme, og fortælle at det hele var en misforståelse ! 

''Jeg må finde hende.'' sagde jeg kort og skulle til at åbne døren. 

''Niall undskyld okay ?'' sagde Liam, jeg ved han ville bare sige undskyld og alt det der, men lige nu, var ikke det rette tidspunkt til at undskylde. 

''HOLD DIN FEDE KÆFT !''skreg jeg i hovedet på ham, inden min knytnæve ramte hans kindben. Han faldt sammen på gulvet og ømmede sig. Jeg skyndte mig derefter ud fra toilettet, og fandt en bil og køre hjem i, Monica havde taget vores, så noget skulle jeg da gøre ved det. 

''Hvad går der af mig ?'' hviskede jeg til mig selv, da et flashback fra da jeg slog Liam poppede op i mit hovede. Det var jo ikke min mening at slå ham, men alligevel fortjente han den. Måske kyssede jeg Sophia foran Monica, uden at Monica havde gjordt noget forkert. Men min vrede gik i udbrud, jeg kunne ikke holde mig tilbage. 

Åh nej, nu for jeg et billede af Monica's ansigt, da hun så mig kysse Sophia. Hendes ansigt var helt fortabt, hendes øjne fuld af tåre, som var min skyld de var der. Hendes vivrerende underlæbe, med de mest nedtrykte og forrådte øjne. 

Når jeg finder hende, vil jeg undskylde for min dumme reaktion. Jeg ved hun ville syntes jeg er en idiot, men et forsøg er vel det værd ? Jeg vil nemlig ikke miste min prinsesse, bare over min dumhed, og idiotiske reaktioner og tro på alt ting, som ikke altid var som det så ud eller lød. 

Da jeg havde øvet mig, på hvad jeg skulle sige til hende, kørte jeg ind i indkørslen. Jeg kunne ikke se vores bil holde ved huset, så måske er hun et sted hende, måske ved en veninde eller noget. 

Jeg holdte modet oppe, og tog raske skridt hen mod hoveddøren. Please sig hun er hjemme, jeg skylder hende virkelig en undskyldning ! 

Da jeg kom til hoveddøren, tog jeg stille i håndtaget. Døren var til min overraskelse åben ? Så må hun da være hjemme ! Jeg åbnede døren, og gik ind og lukkede den bag mig. 

''Monica ?!'' råbte jeg ud i huset, i håbet om et svar. Men da der ikke kom noget, satte jeg min søgning igang. Jeg kiggede mig omkrig i de forskelige rum, uden held at finde min lyshårede engel. 

Da jeg kom ud i køkkenet, så jeg en seddel ligge på bordet. Jeg tog med rystende hænder brevet i op i min ene hånd, og åbnede den med den anden. 

Bevet læste : 

Kære Niall, 

Jeg er virkelig sur på dig lige nu ! Jeg ved godt hvorfor du gjorde det, men det er stadigvæk ikke en god nok undskyldning for mig. Er du klar over hvor dum jeg følte mig ? Det tror jeg ikke lige... Så måske skulle du høre, hvad der rigtig skete.................Jeg er virkelig ked af det der skete på stranden. Jeg sad med Liam alene, og ligepludselig havde han, hans læber fuldkommen over mig. Jeg ville ikke være dig utro, for jeg prøvede at skubbe ham væk, men han var alt for tung og stærk. Så jeg gik væk fra ham, da Sophia havde set os. Jeg kunne ikke klare, hvad der lige var sket, jeg skulle lige genfinde mig selv. Jeg havde derfor tænkt mig at finde dig, men du var ingen steder at få øje på. Så da jeg endelig fik øje på dig og Sophia på 'højen', blev jeg lettet. Jeg troede du havde forladt stranden uden mig, som var min første tanke. Da jeg så gik hen mod dig, og du så så mig, kunne jeg ikke undslippe mit smil for at se min prins. Men da du kyssede Sophia foran mig, var det som om, at du tog mit hjerte ud fra min brystkasse, og rev den i tusinde af små stykker. Dig som kyssede en anden, var noget af det værste der kunne ske. Jeg havde aldrig troet, at min prins, solstråle, eneste ene og basse mand kysse en anden. Og det værste var, at du var bevidst om dine handlinger. Du vil ikke vide, hvor fortabt, uduelig og ødelagt jeg følte mig. Jeg ved godt Liam kyssede mig, men jeg havde aldrig troet, at du ville opfatte det anderledes. Så da jeg endelig fik mine fødder til at flytte sig, løb jeg straks hen til vores bil. Jeg skulle væk fra jer, jeg kunne ikke holde synet ud. Da jeg kom hjem, pakkede jeg alle mine og Rosella's ting. Jeg tog alt med i bilen og kørte min vej, undskyld hvis jeg gjorde dig sur, det var aldrig min hensigt. Men du knuste endu engang mit hjerte.... Jeg havde aldrig troet, at denne dag ville komme. Og alligevel vidste jeg, at denne dag var ville komme. Denne dag hvor jeg indså, at vi ikke er skabt for hinanden. Vi bliver ved med at skabe nye problemer for hinanden hele tiden, og jeg kan ikke klare mer. Dig som jeg troede elskede mig ligeså højt som jeg elskede dig. Den følelse dræber mig, at vide du ikke elsker mig så højt, som jeg elskede dig. Du var det jeg elskede højest i verden sammen med vores yndige datter. Hun et min guldklump og hende fortryder jeg aldrig ! Hun er min og ingen andres, hun er heller ikke mere din. Du ville i starten ikke ha' hende, de viste mig bare, at du ikke var åben for børn i dit liv. Sket er sket, og jeg fortyder ikke, at jeg lod mig blive mor i en tidlig alder. Derfor trækker jeg mig tilbage fra alting. Jeg flytter tilbage til Danmark med Rosella, jeg vil ikke have noget at gøre med nogen af jer, ikke engang Harry......... Når du læser dette er jeg sikkert allerede landet i Danmark og godt på vej mod en lysere fremtid. Forhåbenligt finder jeg en i mit liv, som kan elske både mig og Rosella, en som ville gøre alt for mig og hende.... Inden jeg afslutter brevet, vil jeg fortælle dig, at jeg aldrig vil glemme dig, at jeg altid vil tænke på dig. At jeg altid vil elske dig overalt på jorden, ligemeget om jeg så hader dig eller ej. Jeg vil altid elske dig, det må du ikke glemme... 

Kærlighilsen din Monica ... Forevigt ! <3 xo xo 

Jeg tørede stille mine tåre væk, som var kommet frem, da jeg læste brevet. Hendes ord som var rigtige, og som jeg ikke kunne gøre noget ved. Hun havde ret, jeg gør ikke noget godt for dem. Jeg lader mit egoistiske sind tage over mig, jeg ved det hele ikke er hendes skyld, det er min... 

En ting havde hun nu ikke ret i, jeg elsker hende fra solen og tilbage igen. Det er mere end jeg elsker noget i hele verden ! Måske viste jeg det bare ikke så meget, som jeg egenligt gerne ville. Og selvfølgelig ville jeg ha' Rosella, hun er jo min lille engel, og mit første barn. Jeg elsker hende lige så højt som hendes mor. 

Og nu er der hele forsent, hun er taget tilbage til Danmark med Rosella 'vores' barn. Jeg havde ødelagt det hele ! Jeg kiggede stille ved siden at der hvor brevet lå.... 

Hendes forlovelses ring ! Havde hun efterladt den her ? Hvor er jeg dum, hun vil jo ikke giftes med en så stor en nar som mig. Jeg havde ødelagt hende så meget, at hun sikkert aldrig vil se på mig igen. Får jeg mon hende nogensinde at se igen, eller vores datter ? ..........

Fortsættelse......

_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_*_

Hej !!!! 

Jeg vil gerne meddele, at My fearless faith er nu officielt slut ! :) 

Jeg undskylder, hvis i ikke havde set den komme, at jeg ville slutte den her. 

Men sorry !! :D 

Jeg ved endu ikke om jeg skal lave en 4'er.... 

Jeg laver kun en 4'er, hvis i vil have at jeg skal ;P <3 

Men jeg takker for alle som har læst med, og som har favoriseret den, og som har like't den ! 

Det her været en fornøjelse at skrive historien til jer, og jeg håber i nød den ! :D 

Kh.    1D.Specials <3 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...