Rebellion - One Direction

Scarlett Jones liv er som enhver anden teenage-piges liv - intet ud over det sædvanlige. Hun bor alene med sin mor i en penthouselejlighed. Hendes mor er en meget anerkendt arkitekt. Siden hendes fars død, har Scarlett været en smule en ballademager - hun både stjæler, fester, ryger, sniger sig ud om natten, drikker, dumper i flere fag, lyver og værst af alt tager stoffer af og til. Vil den gamle søde, sjove og glade Scarlett Jones nogensinde komme tilbage? Og hvad skal der til for at får hende tilbage? Hvad sker der når hun møder en helt særlig dreng, der har en helt særlig effekt på hende? Læs med!

2Likes
3Kommentarer
210Visninger
AA

2. Chapter 1 - Welcome to my life

Så sagen er altså den - min far er død, og min mor har for travlt med sit arbejde, at hun knap nok kan sige 2 linjer til mig på en dag. Alt var så meget nemmere da min far var her. Han var ligesom ham der samlede familien og sørgede for at vi tilbragte tid sammen som en familie. Nu begraver min mor sig bare i sit arbejde for at undgå at mærke sorgen over min fars død. Et eller andet sted tror jeg at hun er sur på mig over hans død - en eller anden skal hun bebrejde, det kan vel lige så godt være mig. 

Men det er altså historien, om hvordan jeg er blevet, som jeg er idag. Jeg går i byen hver eneste weekend, dumper i flere fag, tager af og til stoffer, ryger fast, lyver overfor min mor, går i seng med tilfældige fyrer osv...
Egentlig er jeg ikke særlig stolt over det jeg gør, men jeg gør det for at begrave smerten fra min fars død. Min far betød alt for mig. Det var ham der lærte mig at gå, det var ham der lærte mig at cykle, det var ham der stod som den eneste, og ønskede mig tillykke efter jeg kom tilbage fra min køreprøve - det var ham der fik mig igennem svære situationer, det var ham jeg snakkede om min fremtid med, det var ham der altid forstod de fleste af de dilemmaer jeg stod overfor, og nu? Han er væk og borte med vinden. 

Så her står jeg tilbage med en trist mor, der næsten ikke kan kigge mig i øjnene uden at skælde mig ud overfor et eller andet. Så derfor gør jeg som jeg gør - skuffer hende gang på gang. Hvad kan jeg ellers gøre? Der er slet ikke nogen pointe med at tage mig sammen i mit liv, nu når min far er væk. Nu har jeg ingen til at motivere mig i min hverdag, ingen til at fortælle mig at alt nok skal gå, ingen til at dele mine inderste tanker med, ingen. Derfor kan jeg vel lige så godt gøre det lette - leve livet, gå i seng med drenge jeg overhovedet ikke kan navnene på for at føle mig som nogen igen. Normalt virker den metode kun en halv time eller to. Jeg drikker tit, for at få mine tanker over på andre ting, og ikke tænke så meget over tingene - men når det så er ovre, ender jeg i stedet op med en voldsom hovedpine, og en ulidelig træng til fastfood. Jeg tager stoffer fordi de får mig til at føle glæde et par timer - når det så er sagt, er det ikke en følelse jeg nyder at kigge tilbage på. Jeg dumper i flere fag i skolen fordi jeg ikke kan følge med. Altså hvad er formålet? At komme på college var mig og min fars drøm, nu er den drøm gået i vasken.

Men det her er så mit liv, og du skal være hjertens velkommen til at følge med i min sørgelige hverdag. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...