Glassplinter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 aug. 2014
  • Opdateret: 5 aug. 2014
  • Status: Færdig
Så hvis du ser de røde dråber i den hvide sne, skal du vide, at det er mig.

20Likes
17Kommentarer
466Visninger

1. Glassplinter

Er det okay med dig, hvis jeg kigger ind et øjeblik? For jeg kan se dig for mig, sidde ved vinduet, og lade dit blik vandre ud over verdens ende, hvor mørket ikke kan nå dig. Tænker du på mig? Når mørket kommer krybende, holder du så fast i mine ord? Du ved, dem jeg hviskede til dig, mens vi så solen sige farvel.

Kan du huske første gang, dit blik mødte mit? For jeg husker det som var det i går. Dine øjne smeltede mine, og jeg var fortabt.

Jeg følte mig fanget, og du ville ikke give slip. Nu ønsker jeg, at du aldrig havde gjort det. For når jeg står herude, foran dit vindue, og vinden bider, længes jeg efter at være i din favn, og følelsen af at forsvinde langsomt forplanter sig i min krop.

Tror du ikke jeg ser de andre? Jeg tror du er ligeglad. Måske vil du en dag vågne op – indse at jeg var lige her, mens du jagtede døgnfluedrømme. Men du sover dybt, og jeg er ikke sikker på, at jeg har lyst til at leve i en verden, hvor du sover for evigt.

Jeg så dig til festen. Jeg så dig med de andre, og trods de fyldte stuer var jeg mere alene end nogensinde. Jeg råber dit navn, men du hører mig ikke. Min stemme er druknet i minder fra i går. Jeg er blot et markblomst, der visnede blandt roser, men nu er det vinter. Roserne er væk, og jeg spekulere på, om du fortryder din beslutning, mens jeg står herude. For jeg er her endnu. Du har bare svært ved at se det.

Det er koldt herude, men jeg er efterhånden vant til det. Kulden fra dig, har efterladt mig forfrossen, og jeg mindes dengang, du plejede at kysse mig på panden. Der er ingen varme længere, ingen brændende aftryk fra dine læber, og det gør mere ondt end jeg vil indrømme. Jeg går forbi en gang i mellem. Når jeg alligevel skal ned til søen, siger jeg til mig selv, men i virkeligheden er det en omvej. Jeg håber bare på at få et glimt af dig. For at se, om du virkelig er der endnu. Du forsvandt så brat, at du stadig hjemsøger mine tanker, og selvom jeg forsøger at glemme dig, ser jeg dig om og om igen. Altid for første gang. Altid i mine tanker. Og altid falder jeg dybt.

Det giver et gib i mig, hver gang jeg ser dig, men jeg tror ikke, du kan ikke se mig længere. Jeg er gennemsigtig, og du går forbi mig, som så du gennem glas.

Det er kun et spørgsmål om tid før det splintres. Stumperne vil knuses på det kolde fortov, rive mine fødder til blods, når det rammer.

Så hvis du ser de røde dråber i den hvide sne, skal du vide, det er mig. Jeg forbløder, men det er okay. Måske vil du stoppe op og se det. Måske vil du kunne huske mig igen, og måske… Måske vil du huske dengang, du sagde, at du elskede mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...