Kærlighed Ved Første Blik

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 aug. 2014
  • Opdateret: 5 aug. 2014
  • Status: Færdig
Det her vil nok virke kliché eller bare fuldstændig usandsynligt. Det er i hvert fald hvad folk siger hver gang Josephine fortæller hendes kærligheds historie. For tror det eller ej, men der var engang hvor hun bare var en helt normal fan-girl, der skulle til koncert. Hvem kunne have vidst at den koncert ville ændre hendes liv for altid. Dette er Josephine og Harry Styles kærlighedshistorie. Denne her historie deltager i konkurrencen "what If", jeg håber du kan lide den! :)

0Likes
2Kommentarer
518Visninger
AA

1. Kærlighed Ved Første Blik

 

Kærlighed Ved Første Blik

  - En Harry Styles fanfiction

 

Jeg stod foran spejlet og lod mit blik glide hen over den hvide kjole. Den  var stor men ikke alt for overdrevet. Mit hår var sat op i en smuk knold. Lou havde hjulpet mig med at få den til at se perfekt ud. Min make-up var enkel, men fik alligevel på en eller anden måde mit ansigt til at lyse op. Jeg tog en dyb indånding og rettede lidt på det hvide slør, der var sat fast under min knold. Så rettede jeg ryggen og gik ud til min far og brudepigerne som allerede stod og ventede foran de store dobbeltdøre. Det var underligt at tænke på at  Harry i det øjeblik stod i sin smoking og ventede ved alteret, forhåbentligt lige så spændt som mig. "Er du klar?", spurgte Gemma, Harrys søster som også var en af brudepigerne. Jeg nikkede, men kunne ikke få nogle ord frem, af bar spænding og nervøsitet. Gemma smilede opmuntrende til mig og rettede lidt på mit sjal. Og så begyndte kirkeklokkerne at ringe, samtidig med at orglet begyndte at spille de kendte toner, som var min intro. Jeg havde det som om tiden var gået i stå for mig. Virkelighed og drømme var blevet blandet sammen, sikkert et resultat af at min virkelighed var bedre end mine drømme. Jeg havde altid forestillet mig denne dag, men jeg havde aldrig regnet med at den ville blive virkelighed. Et sted inde i mig, var jeg stadig den unge pige, der skulle til koncert. 16 år gammel og fuldstændig, håbløst forelsket i One Direction.
Jeg stod foran spejlet og overvejede hvad jeg skulle have på. Dengang var det et helt andet spejl, placeret på et normalt teenager værelse i Danmark. Man tænker irrationelt når man skal se sit yndlingsband for første gang. Man forstiller sig hvordan de vil lægge mærke til en og hvordan man vil blive gift med dem. Det selvom at man i virkeligheden godt ved, at det er usandsynligt at det ville ske. Men som timer og minutter går og man kommer tættere og tættere på det øjeblik, hvor man vil se dem. Hvor de vil komme ud på scenen, stiger spændingen mere og mere. Også sker det. Jeg var så heldig at jeg var kommet op og stå næsten helt forrest og kunne se deres ansigter tydeligt. Det føltes som om at de var ekstremt tæt på, hvilket de også var. Det var min første koncert med dem og jeg elskede hvert sekund. Jeg dansede og sang med på sangen, imens jeg prøvede at få deres opmærksomhed. De så allesammen ekstremt godt ud, men der var noget ved Harry det bare drev mig til ham. Mine øjne fulgte ham, når han hoppede rundt på scenen.
Det var mens de sang Little Things at det endelig skete. Helt nøjagtigt da Louis sang "though it makes no sense to me". På "sense" kiggede Harry på mig, vores øjne mødtes, den klare grønne farve var nok til at gøre mig svimmel. Og så på "me" smilede han til mig. Et rigtigt Harry smil, med dimples og det hele. Hans øjne forlod ikke mine, heller ikke da han begyndte at synge sit vers. "I know you've never loved the sound of your voice on tape, you never want to know how much you weight..." Det var som om vi var i en trance, et helt andet univers. Vores personlige univers. "..You still have to squeeze into your jeans, but your perfect to me." Jeg havde det som om han sang til mig og kun mig. Det var fantastisk og vidunderligt og jeg vil aldrig nogensinde kunne beskrive det kun med ord. For det var meget mere specielt end hvad ord kan beskrive. De gik igang med omkvædet og hans blik havde stadig ikke forladt midt. Jeg lagde slet ikke mærke til de jaloux blikke, som nogle af de andre piger, der stod rundt om mig sendt mig. For jeg var som fortryllet, alt jeg kunne se var Harry. Jeg kiggede ham i øjnene og jeg iagttog hans læber forme de ord, som mine øre hørte. Og måske vidste jeg det godt før, men det var i det øjeblik at det for alvor gik op for mig at jeg elskede ham. Ikke som en fan elsker sit idol, ikke bare en lille teenage forelskelse. Nej, i det øjeblik vidste jeg at mine følelser for Harry var noget langt større og stærkere. " And I won't let these little things slip out of my mouth, but if it's true it's you, it's you they add up to and I'm in love with you and all these little things." Harry knep øjnene let sammen, ikke på en skulende måde, men mere som om han prøvede på at se mig bedre. Og så tog han langsomt sin tunge ud og lod den glide henover hans læber, på den mest sexede måde og jeg troede jeg skulle dø af luft mangel. Men så begyndt Niall på sit vers "you'll never love your self half as much as I love you..." Og Harry løftede hoved for at kigge på Niall, og vores øjenkontakt var brudt. Ligesom en bubble der springer, blev jeg sendt direkte ned på jorden og ud af vores univers. Han vendte sig dog om, og gav mig et sidste skævt smil, inden han gik lidt ned af scenen i den anden retning. De afsluttede Little Things, og Liam stemme fyldte den store koncertsal. "Shut the door, turn the light off..." Og så var moments igang. Jeg kunne ikke længere se Harry og det gjorde mig lidt trist. " I wanna be with you, I wanna feel your love, I wanna lay beside you I can not hide this, even though I try.."
Omkvædet begyndte, og jeg sang med, mens jeg smilede og havde tåre i øjenene. Ja, jeg var meget følelsesladet dengang! "You know I'll be your life, your voice, your reason to be ..." Og det var der jeg endelig så Harry igen. Han kom langsomt gående ned af scenen, mens han sang og kiggede intenst ned på alle de fans han gik forbi. Han var nok omkring to meter væk, da han kiggede direkte på mig igen. Hele hans ansigt lyste op i det mest fantastiske smil, jeg nogensinde har set. Jeg fik for alvor tåre i øjnene, mens jeg stod og smilede så meget at jeg fik ondt i kinderne. Han gik henimod mig mens han sang; "My love, my heart is breathing for this, moment in time I'll find the words to say..." Harry rakte sin hånd ud til mig, det var lidt svært for ham at nå mig, men det lykkedes. Hans hånd føltes varm, det var et vidunderligt øjeblik for mig, men det varede ikke længe. Hans fingre foldede mine fingre rundt om et stykke papir, og så gav han, (alt for tidligt) slip på min hånd igen. Jeg lod min hånd falde ned, uden at kigge på papiret og kiggede istedet på Harry. Han blinkede til mig og sang så den sidste linje i omkvædet "...before you leave me today." Jeg kiggede ikke på papariet, før de havde sunget både Strong og Better Than Words. Jeg ved ikke hvorfor, jeg var vel lidt bange for at dem omkring mig ville lægge mærke til det og gennemskue at papiret var fra Harry. Måden han havde givet mig den på, gav mig det indtryk at andre ikke måtte vide noget om papiret. Men mens de sang Alive, kunne jeg altså ikke styre min nysgerrighed længere. Så diskret som muligt, foldede jeg papiret ud og kiggede på det. Der stod; Bliv inde i koncertsalen når koncerten er slut og jeg vil sende en ud for at finde dig! - Harry Xx. Skriften var lidt sjusket og det lignede at det var blevet skrevet ned en vældig fart, men det var uden tvivl   Harrys.  Jeg var lidt forvirret, men også mega spændt. Jeg foldede noten sammen og lagde den ned i min bukselomme. Da jeg kiggede op, nåede jeg lige at se Harry kigge væk fra mig. Oh god, det var vildt. Under resten af koncerten kiggede Harry på mig op til flere gange. Han smilede eller lavede underlige ansigter til mig, for at få mig til at smile og grine. Jeg fik også øjen kontakt med Liam og Niall mange gange, og Zayn lavede et skørt ansigt til mig. Harry havde lige sagt noget til Louis, også kiggede Louis på mig og vinkede. Det var en fantastisk aften og selvom at jeg var ked af at koncerten skulle slutte på et tidspunkt. Var jeg spændt på hvad Harry ville og om han virkelig mente det. What makes you beautiful var den sidste sang de sang, alle sang med og det var virkelig smukt. Så løb de ud fra scenen og lysene slukket og koncerten var forbi. Alle folk begyndte så småt at finde deres vej ud. Udgangen så fuldstændig mast ud, med alle de mennesker der prøvede at komme ud. Jeg stod lidt og viste ikke helt hvad jeg skulle gøre. Heldigvis var jeg ikke den eneste der ikke skyndte sig ud. Jeg tror det var mange der blev lidt skræmt af den store menneskemængde og derfor valgte at stå lidt og vente. Men der var også mange der var henne og få vand hos vagterne eller beder om drengens tømte vandflasker og brugte håndklæder. Jeg stod bare og lænede mig lidt op af hegnet.
Vagterne begyndte at sige til alle at de skulle forlade koncertsalen. Jeg blev lidt i tvivl om hvad jeg skulle gøre, de ville nok i tror på mig, selv hvis jeg viste dem papiret. "Hey, du skal også til at gå ud nu", sagde en af vagterne henvendt til mig. Jeg kiggede på ham og nikkede bare og begyndte at gå lidt hen mod udgangen. Jeg nåede dog ikke engang halvvejs, før Paul kom ud fra back stage. Han kiggede på mig, og så på sin telefon og så kom han hen til mig. "Er det dig Harry gav det der papir til?", spurgte han. "J-ja", svarede jeg nervøst og viste ham papiret. Han smilede og sagde "okay, lad mig lige fjerne sikkerhedshegnet, så du kan komme med back stage." Han skubbede hegnet til siden så jeg kunne komme igennem. Der var nogle piger det kiggede med store øjne på Paul og hele sceneriet. Men vagterne blev ved med at sige at de skulle forlade koncert stedet, så de kunne ikke rigtig gøre noget. Jeg fulgte efter Paul henover scenen, og om bagved. Mit hjerte bankede hurtigere end jeg troet muligt og jeg begyndte næsten at ryste. "Harry glæder sig virkelig til at møde dig, så bare slap af og tage det roligt", sagde Paul og smilede til mig. Jeg smilede nervøst igen, som om jeg kunne tage det roligt. Især efter det han lige havde sagt. Det er svært at sige hvad jeg egentlig tænkte da vi gik ind i rummet, hvor de var. Jeg er nemlig ikke sikker på at jeg overhovedet tænkte. Lige da jeg fik øje på dem første gang, tør jeg endda sige at mit hjerte og min hjerne gik i stå på samme tid. De kunne simpelthen ikke holde til det! Men jeg tog en dyb indånding og prøvede at få styr på mig selv. Louis og Liam stod henne i hjørnet ved et bord og snakkede. Zayn sad i sofaen og sms ede  og Niall sad ved siden af ham, men kiggede på tv'et. Harry kom smilende gående henimod mig, jeg tror at jeg lavede store øjne og i det hele taget så ret dum ud. Men han var vidst ligeglad! "Hej smukke, hvad hedder du?" Spurgte han, "Josephine", svarede jeg og smilede til ham. "Smukt navn", sagde han "jeg hedder Harry" sagde han og rakte sin hånd ud. "Det ved jeg godt", grinede jeg men jeg tog den alligevel. Han smilede og lavede vores håndtryk om til et kram. Mit hoved lå på hans skulder, presset ind mod hans hals, hans arme var rundt om mig og mine var rundt om ham. Jeg havde ikke lyst til nogensinde at give slip på ham. For selvom at det måske nok, var første gang at jeg mødte ham, så vidste jeg jo allerede at jeg elskede ham. Jeg kan tydeligt huske den fantastiske duft af hans hår og ham i det hele taget. Han måtte have nået at tage et bad inden jeg kom. Vi gav langsomt slip på hinanden og så kiggede jeg op på ham, for han var højere end mig. Vi kiggede bare hinanden i øjnene, det var underligt for der føltes som om at vi allerede var sammen. Jeg kunne ikke lade vær' med at kigge på hans læber, de var virkelig perfekt fyldige og lyserøde. Han lod sin tunge køre langsomt ud og fugte dem og jeg blev helt varm indeni. Langsomt og uden at tænker over det havde jeg lænet mig lidt op imod ham. Jeg kiggede ham i øjnene igen og han kiggede intenst på mig. Så bøjede han hovedet og vores læber mødtes. Først var jeg i tvivl om hvordan jeg skulle reagere, for jeg havde aldrig kysset nogen før. Han tog sin ene hånd op og lage den på min kind og den anden lå trygt og hvilede på min ryg. Jeg lukkede øjne og kyssede ham usikkert igen. Det var perfekt. Fuldstændig som i eventyr eller nærmere de der kliché fan-fictions. Nej det var faktisk langt bedre, for det var virkelighed. Harry presset sine læber mod mine og det blev et mere og mere sultent kys. Jeg mærkede hans tunge løber henad mine læber og hele min krop føltes alt for varm. Jeg havde aldrig oplevet noget lignede før, det var den bedste følelse. Jeg ved ikke hvor længe vi stod der og kyssede, for det var som om at tid og rum var blevet ligegyldigt. Men tilsidst trak vi os langsomt væk fra hinanden. Jeg åbnede langsomt mine øjne og kiggede op ham. Jeg trak stadig vejret lidt hurtigere end normalt da vores øjne mødtes. Han løftede sin hånd og børstede en tot af mit hår om bag mit øre. Jeg var som stum af bar lykke og han sagde heller ikke noget. Men der var ligemeget for i det øjeblik behøvede vi ikke ord for at beskrive vores følelser. Jeg kiggede tillsiden, kun for at se de andre drenge grine af os med forundrede ansigtsudtryk. Harry kiggede også tillsiden, og rystede smilende på hovedet. Han tog min hånd og så gik vi hen til dem. Jeg var virkelig nervøs, og kunne knap forstå hvor jeg var og hvad jeg lige havde lavet og hvordan det i det hele taget skete. Men Liam's varme, imødekommende smil beroligede mig, og før jeg viste af det havde jeg en flydende samtale kørende med One Direction. De var allesammen virkelig søde og imødekommen. Men Louis og Niall blev ved ned at drille mig og Harry med det der kys. De synes åbenbart at det var ekstremt sjovt! Men det var okay, for de lavede sjov med stort set alting, så det var ikke personligt. Liam og Zayn var bare begge to virkelig søde og gode at snakke med. Især Liam kunne jeg godt forstille mig at være gode venner med. Men igen de var bare allesammen virkelig søde og det var virkelig dejligt at finde ud at de var endnu bedre end jeg havde forestillet mig.
Harry og jeg endte med at tage ud og spise for os selv på en hyggelig lille restaurant nær D'angleterre hvor de boede. Vi snakkede om alt, selvom at jeg havde troet at jeg vidste stort set alt om, fandt jeg ud af at der var så meget jeg ikke vidste. Han spurgte også mig om alt muligt. Jeg tror det overraskede ham lidt at jeg kun var 16 år, men vi var enige om at alder ikke altid er alt afgørende. Jeg tog med ham tilbage på hotellet efter vi havde spist og vi blev oppe og snakkede til sent om natten. Men ved 4-tiden blev vi nød til at gå i seng, for han havde jo også en koncert dagen efter. Jeg havde ringet til min mor og sagt hvor jeg var. Hun havde altid været meget forstående og da hun lige havde talt lidt med Harry, sagde hun at det var okay at jeg sov hos ham. Det var min første nat med ham, vi lavede ikke noget, vi sov bare. Han havde armene om og det var så perfekt som jeg nogensinde kunne have forestillet mig.
Det er underligt at tænke tilbage til den dag, når man tænker på hvor vi står nu. For knap en time siden sagde jeg ja til ham ved alteret og vi var, nu officielt Harry og Josephine Styles. Vi er lige blevet færdig med hovedretten da Harry rejser sig op. "Nu er det vist min tur til at holde tale", siger han smilende og kigger på mig. Jeg smiler og rødmer allerede lidt. Han tager en dyb indånding og begynder "Jeg elsker dig, og jeg har elsket dig lige siden at jeg så dig for første gang." Jeg smiler og kan ikke lade være med at sige "awww, jeg elsker også dig". Han blinker til mig og fortsætter "Jeg ved ikke helt præcist hvad det var ved dig, men dit blik fangede mit. Dine øjne fik mig til at glemme hvor jeg var og hvad jeg lavede og det selvom jeg var midt i at give koncert for 25 000 mennesker. Dit smil sad fast i min hjerne, selv da jeg kiggede væk fra dig. Jeg vidste at du ikke bare måtte blive endnu en fan, til endnu en koncert. Jeg ville have dig og jeg vidste jeg havde brug for dig. Jeg troede ikke på kærlighed ved første blik, før jeg så dig. Det virker så tosset og umuligt at du kan elske en anden person, bare ved at se personen smile. Men det gjorde jeg, jeg forelsket mig i dit smil, dine øjne, dit lange smukke hår, bare i det hele taget dit ansigt som var naturligt smukt. Og jeg kan ikke andet end at se frem til en uendelig masse år sammen med. Jeg glæder mig til at vågne op ved siden af dig, rejse sammen med dig, kysse dig så meget at du bliver helt træt af det...", "argh det tror jeg nu aldrig jeg bliver", siger jeg smilende. Han griner bare og fortsætter "...Jeg vil skabe en familie sammen med dig, og opleve alt sammen med dig. For du er min eneste ene, mit livs kærlighed og Josephine, min elskede tvivl aldrig på at; jeg elsker dig." Jeg har tåre i øjne da jeg rejser mig op. Jeg kigger på ham og siger "jeg elsker også dig". Hans læber møder mine, vores gæster klapper, men alt jeg tænker på er Harry og hans læber. Jeg elsker ham så højt at det er svært at forklare. Ligemeget hvas fremtiden bringer, kan det kun blive godt med ham ved min siden. Hvem skulle have troet at en lille dansk fangirl, ville ende med at blive gift med Harry Styles fra One Direction? Det var sådan overskriften på historien var da vi offentligt gjorde at vi var forlovet. Selvom at jeg ikke længere ser Harry, som Harry Styles for One Direction er jeg også glædeligt overrasket over den retning mit liv har taget.
Sammen går Harry og jeg over og skære det første stykke af den enorme kage. Kagen har 4 lag og er pyntet med fine små røde hjerter og lyserøde blomster lavet af marcipan. På toppen af kagen er der to figurer, som man tydeligt kan se skal forstille os. Vi prøve på at give hinanden en skefuld kage, men vi ender med bare at tvære det ud i hovedet på hinanden. Og jeg kan ikke lade være med smilende at tænke, at dette er starten på vores lille evighed.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...