Fading fast | One Direction

Grace Walker's engelske mor og italienske far forlod Grace og hendes søster, Aly, hos deres moster i England, og rejste væk til Skotland. Grace og Aly voksede op, men sygdommen Bulimi overtog Aly krop. Grace's liv fortsatte trods tabet af sin søster, efterladt af sine forældre og alene. Lige indtil den dag Grace startede fritidsarbejde i den lokale bager som 15 årig og mødte drengen Harry, som senere bekom mere end en ven. Harry og Grace måtte sige farvel, da Harry stillede op i x-factor og fik stor succes med hans band og nu 4 år efter, tounere hele verden på deres stadium Tour. Men hvad sker der egentlig når man pludselig støder ind i sin gamle flamme på gaden? Vil der igen slå gnister imellem Grace og Harry? Hvad vil Harry gøre når han fortsætter på sin Tour? -Husk at tjekke traileren! ♥

25Likes
9Kommentarer
871Visninger
AA

3. | Not a date.

 

"Sometimes the only reason why you won't let go of what's making you sad
is because it was the only thing that made you happy"

 

 

 

"Harry, som i Harry Styles fra One Direction?!", hvinede Kirstin ind i mobilen. Jeg grinede kort af hende. For mig var han jo ikke Harry Styles fra One Direction, men Harry-krøltop fra bageren, og ja, jeg plejede rent faktisk at kalde ham krøltop.

 

"Det er altså ikke noget stort. Bare 2 gamle venner der drikker kaffe", svarede jeg og prøvede at lyde voksen. "Ja ja, hvis du har det bedre med den version. Jeg må løbe! Men hav en god date!", sagde Kirstin og lagde røret på, inden jeg kunne nå at protestere.

 

Jeg grinede for mig selv. Det var ikke en date. Det var jo 4 år siden, at der overhovedet havde været noget imellem os, og vi har nok begge ændret os en del. Og helt ærligt, var vi jo kun børn dengang og Harry havde sikkert en kæreste. Ikke at det var forkert...

 

Klokken var ved at være tolv, så jeg havde cirka én time til at gøre mig klar. Hvad skulle jeg tage på? Helt sikkert noget af mit nye tøj, men jeg kunne ikke bestemme mig.

 

Jeg åbnede mit tøj skab og stod og kiggede ind i det i nogle minutter. "Jeg ved det", hviskede jeg stille for mig selv og fandt et par stramme blå jeans, en blonde T-shirt, og en hvid bandoo til at have inden under, og så mine sorte støvletter. For at gøre outfittet færdigt, tog jeg en lang halskæde, med et lille blad på, samt en fingerring.

 

Mit hår gjorde jeg ikke så meget ved. Jeg lod det tørre efter badet så det krøllede lidt, som det plejede. Om sommeren blev det altid lysere nede i spidsere så det lignede næsten ombré hår, hvilket jeg var ret tilfreds med. Da mit outfit var complete, kiggede jeg mig tilfreds i spejlet. Feminint og afslappet.

 

Jeg fik børstet mine tænder og pakket min taske - som var helt ny - med min pung, nøgler etc. og forlod så min lejlighed. Klokken var ti minutter i ét så faktisk havde jeg en smule travlt.

 

Da jeg nåede starbucks, tog jeg lige et kig om Harry nu var kommet. Mine øjne gled langsomt gennem menneskerne, indtil jeg fik øje på en mørkhåret krøltop, som jeg kendte. Han vinkede til mig med langsomme bevægelser. Da jeg nåede hen til Harry, og det bord han sad ved, satte jeg mig ned over for ham. Min mave boblede forvirrende.

 

"Jeg var bange for at du slet ikke kom", grinede Harry. Jeg fik helt dårlig samvittighed over at jeg var 'kommet forsent'. "Undskyld forsinkelsen! Men jeg havde skam tænkt mig at komme, Mr. Styles", svarede jeg og smilede skævt. Harry fniste lidt. Vi bestilte og kort tid efter kom vores bestilling. Som altid fik jeg en latte macchiatto.

 

"Såå.. Hvad går du rundt og laver", spurgte Harry og lagde hænderne om sit krus med kaffe. "Jeg arbejder i Zara, her nede af gaden", tøvede jeg. Intet stort. Her sad jeg med en verdens berømt popstjerne som tjente al verdens penge, imens jeg bare arbejdede i en butik. Akavet.

 

"Oh ja! Den kender jeg godt", svarede Harry og så begejstret ud. "Og du?", spurgte jeg og grinede. - "altså udover at tounere verden". Harry grinede lidt. Ingen af os vidste rigtig hvad vi skulle sige her i starten. Et eller andet sted var det så akavet, at det var sjovt. "Vi har lige udgivet vores tredje album og nu.. Tounere vi med det", svarede Harry mere seriøst. Jeg nikkede. "Det må være spændende at rejse rundt i hele verden", røg det ud af min mund. Faktisk ville jeg slet ikke have sagt det. Spørg mig ikke hvorfor. Harry smilede skævt. "Det er det! Jeg elsker mit job, men nogle gange har man bare brug for pauser". Og sådan startede en lang hyggelig samtale med Harry. Min mave faldt mere og mere til ro, og jeg nød egentlig bare at være i selskab med ham.

 

Da vi var færdige med vores kaffe, kom der et par fans hen og ville have billeder og autografer, og efter det, forlod vi starbucks og gik ned imod min lejlighed. Vi havde siddet på starbucks i 2 timer, bare og snakket. Det var som at lære en gammel Styles at kende igen. Hans personlighed havde ikke ændret sig det mindste. Vi havde grinet, fjollet og også snakket om mere seriøse ting. Det havde været virkelig hyggeligt.

 

"Det er her", mumlede jeg og vi stoppede langsomt op foran min opgang. "Her ser hyggeligt ud", sagde Harry og betragtede bygningen ude fra. Jeg fniste og satte en tot hår bag øret. Jeg havde ikke lyst til at denne hyggelige dag skulle slutte, men måske havde Harry andre planer. Jeg tøvede et kort øjeblik inden jeg tog mig sammen. "Altså du må gerne komme  med op og se den... Altså kun hvis du har lyst". Min stemme rystede en smule, men jeg tror ikke Harry lagde mærke til det. Hans øjne lyste op og et smil bredte sig på hans læber. "Mener du det? Det vil jeg rigtig gerne!", svarede Harry begejstret. En sten forsvandt fra min mave. Jeg smilede og låste døren op til opgangen. Vi skulle op af et par trapper da jeg boede på 3. sal.

 

Jeg låste min dør op og gik inden for. Lige præcis den dag havde jeg ryddet op, så det hele så fint ud. Den plejede at rode, en hel del faktisk, men jeg havde heldet med mig den dag.  Min lejlighed var ikke så stor, men jeg syntes selv at den var ret moderne indrettet. Harry trådte inden for og kiggede rundt. "Så det er altså her du bor", sagde han næsten hviskende. Han satte sig ned i sofaen uden at fjerne blikket.

 

"Faktisk havde jeg forestillet mig at det så sådan her ud", mumlede han lavt. Jeg kiggede forvirret på ham. Hvad mener han med det? "Så hvordan ud?", spurgte jeg og lagde hovedet på skrå. "Din lejlighed. Den er sådan helt... Dig...". Jeg rødmede ved Harry's kommentar og skyndte mig at kigge væk så han ikke så det.

 

Jeg satte mig ned i sofaen ved siden af Harry. Vi sad i hver sin ende i min lille sofa, op af hver sit armlen og bare kiggede på hinanden. Pludselig brød vi begge ud i et grineflip. Ligsom i gamle dage. Bare at kigge på hinanden og så bryde ud i latter. Oh my god, velkommen til 2. Klasse, haha

 

"Åh-ha, det er længe siden, vi har været sådan her", sagde Harry. Mit grin dæmpede sig lidt da jeg forstod hvad han sagde. Tænk at han sagde det. Varmen steg frem i mine kinder og jeg lignede helt sikkert en tomat. Der blev helt stille. "Sa..sagde jeg noget forkert?", kom det fra Harry som kiggede forsigtigt på mig. Jeg rystede på hovedet og smilede. "Nej overhovedet ikke. Jeg tænkte det samme", svarede jeg og så hans ansigt tø op og udvikle sig til et smil.

 

 

Vi havde snakket hele dagen og hele aftenen og klokken var snart seks om aftenen, og vi sad med hver vores glas rødvin i hånden og skrald grinede. Jeg tror vi havde drukket en del, men vi havde det virkelig hyggeligt. Syntes jeg i hvert fald. "Tænk hvis vi aldrig havde stødt ind i hinanden nede på gaden i går", sagde jeg og kiggede på Harry. Hans grønne øjne mødte mine. "Jeg havde næsten glemt hvor meget sjov vi plejede at have", svarede Harry og skålede. Den kølige smag af vin løb igennem min hals.

 

Og han havde ret. Vi plejede virkelig at have det sjovt sammen. Jeg husker en aften hvor vi midt om natten valgte at tage på tanken efter donuts og gik midt på vejen og spiste dem.

 

"Kan du huske det med donutsene?", sagde Harry som om han kunne læse mine tanker. "Jeg sad lige præcis og tænkte på det! Det var virkelig sjovt!", svarede jeg og igen brød vi begge ud i latter.

Pludselig ringede Harry's mobil. "Hallo?...". Jeg lyttede til hans samtale. "Okay jeg kommer", sagde Harry og lagde på. Han sad i et øjeblik bare og kiggede på mig. Mine kinder blev varme. "Det her har været virkelig hyggeligt, men jeg skal smutte nu", sagde Harry og kiggede trist på mig. "Det er helt okay, Harry".


Han rejste sig og begyndte at tage sko og jakke på. Vi stod henne i døren i et stykke tid. "Jeg håber vi kan ses igen. Jeg har på en måde savnet dig", sagde Harry. Han rømmede sig lidt og ventede på mit svar. Mine kinder var 100% ildrøde. At se Harry igen fik mig til at indse hvor mange minder vi har sammen og hvor meget jeg egentlig havde savnet ham. "Jeg har også savnet dig Harry", svarede jeg og han lyste op og vi begge fniste lidt. "Jamen godt så. Så kan vi bare lige snakkes ved", sagde Harry og trak mig ind til et varmt kram. Jeg havde ikke krammet Harry siden at han stoppede i bageriet. Jeg havde savnet ham. Virkelig meget.

 

Det var så kapitel 2!

Ved godt det er lidt kedeligt, men det skal der jo også være plads til hvis der skal ske noget spændende. 

Var det mon en date? Eller bare to venner der hang ud? Og hvad sker der så nu?
xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...