Lucca

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 aug. 2014
  • Opdateret: 12 feb. 2015
  • Status: Færdig
<Måske handler kærlighed i virkeligheden om at forære den man elsker en tom bog og give dem lov til selv at skrive en ny historie. Det gjorde det for mig og Lucca.>

32Likes
18Kommentarer
1015Visninger
AA

3. *

 

Lucca boede alene med sin far i et forholdsvist stort hus i udkanten af Brønshøj. Lucca havde fået kælderen, og hun havde bestemt formået at gøre den til sin egen. Over den ene væg var der med grafitti skrevet ”Befri Dit Liv”, der hang et utal af plakater med folkmusikere som Bob Dylan og John Denver, udklip af avisartikler om aktioner Lucca havde deltaget i, og en masse billeder. Billeder af mig, af Aksel, af andre venner, og af hende selv. På mange måder følte man at man trådte ind i en sammenblanding af firserne og halvfjerserne når man kom ind hos Lucca.

Luccas far var en mand af få ord, jeg havde mødt ham mange gange, og hver gang havde han haft næsen begravet i en eller anden bog. Kun når han lige skulle læse en ”Helt ekstremt velformuleret sætning” fra en Hermingway bog op for os sagde han noget. Han var en skæg mand, men på en måde kunne jeg nu meget godt lide ham. I hvert fald var Luccas hjem blevet et ret stort fristed for mig, i forhold til hjemme hos mine pesende, overbeskyttende forældre.

Lucca talte sjældent om hendes mor, og det eneste jeg vidste om hende, var at Lucca lignede hende, både af udseende og sind. Jeg vidste at hun boede et sted i Californien og havde et fancy job. Jeg vidste at Lucca selv mente, at hun på ingen måde følte svigt fra hendes mor, og jeg vidste at alle andre mente noget andet, men ikke turde fortælle hende det. Jeg selv inklusiv.

 

Dengang var jeg atten år gammel og havde styr på det meste. Jeg vidste at kærlighed var en lav feminist, med store krøller og grønne øjne, der elskede at gå spøjst klædt. Jeg vidste at kærlighed også var min bedste ven, og at min yndlingsbeskæftigelse var at lege tysk turist med hende, mens vi prøvede grimme hatte i samtlige butikker på strøget. Jeg vidste at jeg hadede at blive kaldt hr. Felixen, og jeg vidste at jeg skulle være skolelærer. Ret meget andet vidste jeg ikke om fremtiden, men jeg håbede at jeg en dag skulle giftes med kærlighed, og leve lykkeligt til mine dages ende. Men på det her tidpunkt var det jeg med aller størst sikkerhed vidste, at typer som Lucca altid sætter en stopper for dine planer.

 

En fantastisk forfærdelig ting med Lucca var at hun var ekstrem flyvsk. Du kunne ikke holde hende stille. Der var så meget hun ville prøve, og hun følte sig fanget i en verden hun ikke forstod. Derfor havde hun bevidst undgået forhold før hun stødte på mig. Typer som jeg sætter nemlig altid en stopper for typer som Luccas planer. Man kan vel kalde det en form for ond cirkel. Hun havde ventet på hendes helt hundrede procent ægte ”kærlighed ved første blik”, som var så brændende at hun ikke kunne undgå den, og det ville være løgn at kalde os det.

En dag rammer realiteterne en, og for mit vedkommende skete det en regnvejrsdag i oktober. Lucca kedede sig, og jeg kunne mærke det. Hun elskede mig engang, det var jeg ikke i tvivl om, men vi var ikke sande. Vi var bedste venner, og vi forsøgte at holde fast på et kæresteforhold, der egentlig ikke længere eksisterede. Det så jeg den dag, hvor vi sad på en restaturante og jeg fortalte Lucca at jeg elskede hende, og hun undlod at svare.

”Det er okay Lucca, du skal ikke blive for min skyld. Du skal være glad, ikke? Du er ikke glad.”

Vi fulgtes ud, og Lucca rakte sin arm frem som en invitation til at følges med hende. Jeg rystede på hovedet, og satte mig på trappestenen, formede et ”vi ses” med læberne.

Jeg så hendes øjne lyse en smule op da hun passerede en høj fyr, og deres blikke ramte hinanden. Hendes mund formede et smil efterfulgt af et hej.

Og jeg smilte for mig selv.

Jeg smilte fordi jeg vidste at lige dér var indledningen til Luccas Kærlighed ved første blik historie skrevet. Og det fortjente hun.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...