Childrens place (one shot)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 aug. 2014
  • Opdateret: 5 aug. 2014
  • Status: Færdig

0Likes
0Kommentarer
77Visninger

1. Rainbow Colors

Solen skinnede så klart hen over den grønne bakke. Et barn sad alene under et træ, som strakte dets skygge langt ud, barnet fantaserede sig frem til at skyggen måtte kunne strække sig så langt ud til den nåede hele jorden. Men dette kunne kun ske hvis solen stod i en bestemt vinkel på et bestemt koordinat. Barnet smilede, mens det stille malede videre i sin malerbog. Dets mor havde bedt om at få ham til at tage i parken, på stranden eller et andet sted, bare ikke her ved hende. Drengen sagde ikke noget da moren råbte til ham at han skulle forsvinde, han var udtryksløs, vidste ikke hvad der var at sige, bare tom for ord og følelser. 

Trak en ny farve, satte den på papiret med tegningen af en hund, det var en rød farve han brugte, og den blev malet på ved hundes snude. Hunden havde nogle rynker, og racen lignede en buldog. En mindre hund der var kraftig bygget, og man så den oftest med farverne hvid og lysebrun, den havde en kraftig lille bygning med en kort hale, forpoterne vendt ind mod hinanden med et godt stykke på 30-35 cm bredte i mellem. Dens underlæbe fremskudt, skjulte det meste af overlæben. Ørerne strittede ud, små øjne som var sorte som kul, en rynket snude, og deller på kinderne. Den mindede om en gris, bare med pels. Grunden til dens sammenlignede udsende med en gris var på grund af dens fladtrykte næse der var så bred. 

Et lille smil kom frem på drengens læber, han tænkte på hvordan det ville være at have sådan en hund, en rigtig vagthund. Sådan en som kunne hjælpe ham imod bøller, slikke ham i ansigtet med sine fremtrykte læber, og brede tunge, som kom fra dens enorme gab. Sådan en hund der logrede med sin grise ligne korte hale. Han lo lidt ved tanken, den gjorde ham glad, men han havde ingen penge til sådan en, og hans mor havde smidt ham ud, lige her til morgen, hun var der ikke længere, fandtes ikke mere, var ude af hans liv for evigt og altid. Han havde kostet for meget for hende til at hun kunne tage sig ham. Et suk trådte frem, et suk blev hørt af ham selv men ingen andre, nu var han alene i verden, som en ensom ballon der manglede sin ejers hånd til at holde den om snoren så den ingen steder fløj. Men dette løb var for længst forbi, nu var han alene i den ensomme kedelige verden hvor intet andet end ham selv kunne hjælpe. 

Efter et godt stykke tid ved træet i parken lige ud for søen samlede han sine farver og malerbog sammen, lagede dem ned i en pose fra Netto. Tog den op i hånden og begyndte at gå. Det var muligt at han var alene i denne verden, men han kunne stadig klarer sig, lige meget hvad skæbnen bragte ham. Han havde aldrig kendt sin far og mente heller ikke at han nogensinde ville komme til det. 

Begyndte at gå, med små skridt der til sidst blev længere og længere, med tid blev det til lange hop, fra sted til sted på det ens farvede grønne græs.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...