Till Death Do Us Part

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 aug. 2014
  • Opdateret: 6 aug. 2014
  • Status: Færdig
Kærlighed er en finurlig følelse. Nogle gange er den det bedste i verden, andre gange det værste. Nogle gange ender det i lykke, andre gange i smerte og sorg. Nogle gange tager det lang tid at opbygge, andre gange sker det ved et enkelt blik. Det sidstnævnte var sandheden for mig.

8Likes
12Kommentarer
424Visninger
AA

3. 31. december, 2010

 

31. december, 2010

 

Juleferien havde været stille og rolig. Juleaften havde ikke været noget specielt for mig, da jeg havde siddet alene hjemme det meste af tiden. Jeg havde aldrig været ret tæt på min familie, så siden de boede langt væk, og vi ikke havde haft den store kontakt, var jeg ikke engang blevet inviteret i år.

Alex havde selvfølgelig tilbragt aftenen med sin egen familie, hvilket var helt fint. En af mine tætte venner var kommet over i løbet af aftenen, men hun havde også sin egen familie af se til. Selvom det godt kan lyde lidt trist, gjorde det mig faktisk ikke noget. Jeg havde ikke haft noget imod at tilbringe min juleaften med den bog, jeg i øjeblikket var i gang med.

Det lavede nu ikke om på, at jeg glædede mig som et lille barn til i aften. I aften havde jeg planer med Alex om først at gå ud og spise og så derefter at se fyrværkeriet sammen.

Jeg havde brugt lang tid på at finde noget tøj, der var passende. Det skulle være festligt, men ikke overdrevet, og desuden skulle jeg kunne holde varmen, når vi senere gik udenfor. Det var koldt nok til, at sneen ikke smeltede, så det havde været et lidt svært valg.

Jeg havde endelig fundet det og var nu helt parat til klokken lidt i syv, hvor jeg skulle med bussen. Andre mennesker ville ikke bryde sig om at tage bussen på sådan en aften, men jeg havde slet ikke noget imod det. Det virkede på en måde symbolsk at tage derhen med bus, siden det var der, vi havde mødtes for første gang. Jeg forventede virkelig, at det ville ske i aften. Vi havde kendt hinanden lidt over to måneder nu, og jeg følte, at tiden var rigtig til at lade vores forhold gå videre.

Jeg havde lidt på fornemmelsen, at Alex havde planlagt noget specielt, men mystisk som han var, havde han ikke røbet mere af planerne end det allerhøjest nødvendige.

Jeg stod klar ved stoppestedet, selvom der var et kvarter, til bussen kom. Jeg vidste, at jeg sagtens kunne have blevet inde i lidt længere tid, men jeg havde ikke haft tålmodigheden til at sidde stille længere. Tiden gik langsomt, men snart kom bussen og jeg satte mig ind.

Selvom han kun var et enkelt stoppested fra mig, virkede det endnu engang, som om tiden sneglede sig af sted. Endelig tog farten af, og bussen halsede til et stop.

Alex trådte på og vores blikke fangede øjeblikkeligt hinanden. Vi delte et stort smil, og buschaufføren mumlede noget om at skyndte sig lidt. Så snart Alex sad ved siden af mig, gav vi hinanden et kram. Han duftede lige så godt som altid.

”Du er smuk,” sagde han med et skævt smil, og jeg blev en smule stolt af mit valg af tøj, for ikke at tale om al den tid, jeg havde brugt på mit hår og min make-up.

”Du ser ikke helt dårlig ud selv, Al,” svarede jeg med et stort smil. Jeg løj ikke. Han så om muligt endnu bedre ud, end han normalt gjorde. Nogle gange tænkte jeg over, hvorfor han ikke var blevet model. Han havde helt sikket udseendet til det. Jeg havde gennem den tid, jeg havde kendt ham i, fundet ud af, at han elskede at gå i sort tøj, hvilket jeg godt kunne forstå, for det klædte ham utroligt godt.

Vi snakkede livligt på vej ind mod byen. Jeg smilede og grinte altid meget, når jeg var sammen med ham. Forelskelsen spillede sikkert en rolle, men det lavede ikke om på, at jeg altid følte mig så tilpas sammen med ham.

Vi nåede til vores bestemmelsessted, og Alex viste vej til den restaurant, han havde bestilt bord på. Da vi var blevet vist hen til vores bord, gik det dog op for mig, at han havde bestilt lidt mere end bare et bord. Vi var i en af båsene, hvor der var lidt mere privatliv, og der var dækket smukt op. Specielt roserne fangede mine øjne. Det var en buket, der bestod af hvide roser med undtagelse af den ene mørkerøde rose, de omkransede.

Jeg vidste, hvad de betød: de hvide roser symboliserede renhed, mens den røde i midten af buketten betød ægte og evig kærlighed. Ved synet af buketten og med den viden, var jeg ved at få tårer i øjnene. Det var den smukkeste ting, nogen nogensinde havde gjort for mig, og at det var ham, gjorde det kun endnu mere fuldendt.

Jeg kunne mærke hans hænder lande på mine skuldre, for derefter at glide ned af mine arme og tage mine hænder. Han vendte mig om, så jeg stod overfor ham. Jeg så op i hans øjne og blev overvældet af den kærlighed, jeg så i dem.

”Du har nok allerede gættet, hvad jeg vil sige nu, har du ikke?” mumlede han lavt og tog hånden op for let at stryge den over min kind. Igen var hans hånd kølig, men det lagde jeg knap nok mærke til i det øjeblik.

”Lige siden vores øjne mødtes, vidste jeg, at du var den perfekte for mig. Jeg vidste, at du var noget helt specielt. Du virkede så uskyldig og åben,” sagde han, og hånden gled ned for blidt at løfte min hage en smule. Mit åndedræt blev fanget i min hals og mit hjerte satte farten op.

”Mit liv har ændret sig til det bedre, siden du kom ind i det. Selvom der er ting, jeg fortryder, har du aldrig været en af dem. Hver gang jeg ser dig eller tænker på dig, bliver jeg gladere. Hver gang du smiler, stopper verden omkring mig, og jeg ønsker, at tiden bare kunne gå i stå. Hver eneste gang du er tæt på mig, og vi deler lette berøringer, banker mit hjerte så hårdt, at det føles, som om det skal til at eksplodere,” fortsatte han og tog med den hånd, der stadig holdt min, min hånd op for at lægge den over sit hjerte.

Som han havde sagt, kunne jeg mærke det slå hårdt under mine rystende fingre. Det føltes, som om jeg kunne mærke hele ham ved at mærke det banke for mig på den måde.

”Jeg ved, at vi ikke har kendt hinanden i ret lang tid, og at det måske virker meget pludseligt, men jeg blev nødt til at indrømme mine følelser overfor dig nu. Jeg elsker dig. Jeg har været forelsket i dig, lige siden den første gang vi så hinanden, og jeg håber inderligt, at du gengælder mine følelser,” sagde han, hvorefter tungespidsen gled ud for let at fugte hans læber.

Han søgte kort mine øjnene for et svar og så så ned på mine læber. Jeg var helt tabt for ord, så i stedet for at svare ham, gled jeg armene om hans hals og kyssede ham.

Endelig skete det, jeg havde ventet på i, hvad der føltes som evigheder. Jeg havde aldrig oplevet noget lignende. Kysset var dybere og mere passioneret, end jeg nogensinde havde oplevet før. Det var ikke et af de kys, der gerne vil føre til mere, men alligevel var det mere intimt end noget andet, jeg nogensinde havde prøvet før. Det var et kys, der fortalte om alle de følelser, vi ikke kunne beskrive med ord. Det var et kys, der bandt os sammen. Det var et kys, der blottede mine følelser, men det gjorde mig ikke noget. Jeg følte mig ikke sårbar eller nøgen. Tværtimod følte jeg mig stærkere.

Da vi brød væk fra hinanden, var vi begge stakåndede. Jeg lagde hovedet mod hans bryst, og vi holdt om hinanden i noget tid, hvor der ikke fandtes andet i verden end os og det øjeblik, vi delte. Hans ene arm holdt mig tæt ind til sig, og jeg kunne høre hans hjerte slå.

Resten af aftenen var lige så smuk, også selvom den ikke gik helt efter planen. Det var som sagt meningen, at vi skulle have været ude og se fyrværkeriet klokken 12, men allerede efter middagen så Alex mere træt ud, end jeg nogensinde havde set ham før, så jeg besluttede, at vi burde tage hjem.

Alex havde protesteret, men jeg havde holdt på, at det var helt i orden. På trods af hans protester, var han taknemmelig over mit valg, da vi nåede hjem til ham.

Vi delte endnu et kys, denne gang en del kortere, og sagde så farvel til hinanden.

Derfra begyndte jeg at få en mistanke om, at det han skjulte fra mig, var værre end jeg først havde antaget, og ærlig talt gjorde det mig utroligt bekymret.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...