Till Death Do Us Part

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 aug. 2014
  • Opdateret: 6 aug. 2014
  • Status: Færdig
Kærlighed er en finurlig følelse. Nogle gange er den det bedste i verden, andre gange det værste. Nogle gange ender det i lykke, andre gange i smerte og sorg. Nogle gange tager det lang tid at opbygge, andre gange sker det ved et enkelt blik. Det sidstnævnte var sandheden for mig.

8Likes
12Kommentarer
430Visninger
AA

7. 27. oktober, 2012

 

27. oktober, 2012

 

Selvom det havde været det sværeste nogensinde at få mit liv til at fungere igen, var det lykkedes. Jeg havde brugt utrolig meget tid på at sørge og ønske, at vi bare kunne have haft mere tid sammen, men hans brev havde hjulpet mig meget. Selvom det kun havde gjort endnu mere ondt, da jeg læste det dengang, ville jeg aldrig have klaret mig igennem alt uden hans varme ord. Han havde virkelig været min Alex til den bitre ende.

Han havde haft ret. Det tog lang tid, men jeg var blevet okay. Selv den dag i dag, blev jeg til tider grebet af et så stort savn og så stor en sorg, at jeg næsten ikke kunne bære det, men det gik bedre og bedre.

Der var også sket gode ting i mit liv siden da. Jeg havde endelig fået den forfremmelse, jeg havde ønsket, så nu havde jeg lidt flere penge at råde over, hvilket var nødvendigt, nu hvor vores datter var kommet til verden.

Hun var uden tvivl det bedste, der var sket for mig siden den dag. Jeg ville ønske, at Alex også kunne have set vores datter, og at han kunne have været med til at bakke mig op nu og under fødslen, men på trods af det, havde det været et af de bedste øjeblikke i mit liv, da jeg holdt hende i mine arme for første gang. Vores barn.

Allerede under graviditeten havde jeg fået at vide, at hun kunne risikere at få den samme sygdom, som Alex havde haft. Det havde næsten fået mig til at få en abort, men i sidste ende havde det været umuligt for mig. Jeg ønskede ikke, at vores barn skulle gennem det samme helvede, som han var, men jeg kunne ikke få hende fjernet. Hun var en del af både Alex og jeg, og hun var det eneste, jeg havde tilbage af ham, så at miste hende, før jeg overhovedet fik hende, havde bare ikke været en mulighed.

Efter hun var blevet født, havde vi været til en del check-ups og til min store glæde, var hun en rask og sund lille pige! Hun skulle fortsat tjekkes regelmæssigt, men lægerne havde fortalt mig, at der var en meget lille risiko, da tegn normalt allerede ville have vist sig på nuværende tidspunkt, hvis der havde været noget galt.

I det øjeblik jeg havde fået det at vide, var en kæmpe byrde blevet løftet fra mine skuldre.

Så alt i alt var mit liv blevet bedre. Jeg elskede stadig Alex, og jeg ville ikke kunne finde en ny det næste meget lange stykke tid – hvis det da nogensinde ville kunne lade sig gøre – men alt var blevet meget bedre. Og som han havde skrevet, havde jeg fået det okay. Mit liv uden ham var langt fra perfekt, men jeg havde andre ting, der gjorde det værd at leve videre.

Det var alt sammen okay. Jeg var okay.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...